Lottogevinsten og det søde liv

Børge vandt 10 millioner i lotto og er nu tilbage på bodegaen efter en tid med det søde liv sydpå.

Champagne

Denne historie er en fortsættelse af ”Børges bodegamuskel”.

Lisbeth, en fra kassen og så en til Børge, hvis han har fortjent det. – Hvad så min fortabte søn, det er sgu længe siden!

Ja, vel er det så.

Havde I en god tur til Mallorca?

Jae, den var ikke værst, der var bare for varmt. Man kunne lige klare at sidde i baren med bold på storskærmen og aircondition. Jytte fladede ud ved poolen.

Det er ved at være længe siden.

Det var i juli. Et åndssvagt tidspunkt at tage til Mallorca på, men man skal jo have ferie.

Kom badebukserne til at passe?

Ja, vel gjorde de så, og Jytte skruede ned for stikpillerne.

”Bodegamusklen” og ”Det fremskudte dige”?

Ja, alt det der.

Jeg hører, at I har været på langfart, så jeg går ud fra, at du fik fortalt om lottogevinsten.

Ja, jeg fortalte det, da vi kom hjem fra Mallorca. I starten var hun noget muggen over, at jeg havde holdt det hemmeligt, men jeg havde jo ikke brugt en krone, og så lagde Jytte planer – hun ville realisere sig selv, sagde hun.

Hvad mente hun med det?

Jeg ved det dårligt nok, men hun mente nok noget med at blive kulturel – at gå i teater og sådan noget. Hun sagde, at nu var det slut med Mallorca. Hun ville til Milano, og jeg skulle med.

Hvorfor lige Milano? Hun interesserer sig da ikke for fodbold …

Hun ville i operaen, og jeg skulle majes ud i noget kluns, hun kaldte ”Armani”. Der er jo ikke så mange år til pensionen, så vi sagde vores job op, Vaps kom i familiepleje, og vi rejste ned til sydfrugterne.

Hvordan var det så at være til opera?

Syv vilde heste kan sgu da ikke trække mig ind at høre på det jammer! Jytte købte nyt skrud, kom i operaen og mens hun hørte Figaro, så jeg Milan spille på hjemmebane – en fin fordeling.

Slap du så også for klunset?

Nej, men det er alligevel altid Jytte, der køber mine skjorter, og tøjet er såmænd ok. Vidste du, at strømerne i Milano har Armani-uniformer?

Nix, min tegnebog har aldrig interesseret sig for italiensk mode, men du har da oplevet noget, det må man sige. Det må være fedt at se Milan på hjemmebane!

Det var det. Det var også fedt at se Juventus, Napoli, Parma, Real Madrid og Barcelona på hjemmebane. Jytte var kulturel, jeg så bold, og så lærte jeg, at en bodega i Spanien er en vinkælder. Man kan sgu hurtigt kvaje sig!

Lavede du virkelig ikke andet end at gå på stadion?

Jo da, der er meget at se på i fx Rom, og Pompeji og den slags er spændende, når man interesserer sig lidt for historie. I Monaco var jeg også på kasino.

Man har nok nydt det søde liv!

Kasinoet var der nu ikke så meget ved. Når det er ligegyldigt med pengene, er det ikke spændende på samme måde. Jeg stoppede, da jeg havde vundet omkring 10.000 danske.

Ikke dårligt, ikke dårligt!

Til sidst blev jeg træt af det  liv. Gåselever bliver vammelt i længden, østers-snot er ikke lige mig, og jeg kommer til at bøvse af champagne. Der er også alle de misforståelser, som kommer af, at de ikke taler et ordentligt sprog – fx den med bodegaen i Spanien.

Og så tog I hjem …

Jeg gjorde. Vi delte kagen i mindelighed, og for tre dage siden kom jeg hjem og hentede Vaps.

Jamen hvad så med Jytte?

Hun har slået sig ned på rivieraen, men med billetter til opera og det søde liv holder hendes del af kagen ikke evigt. Så kommer hun vel hjem til Vaps og mig, og mon så ikke det igen er ok med ferie på Mallorca? Jeg mener, når far her betaler.

Hun kan vel også høre opera, når du ikke er hjemme, og der er DR-K, aftenskole i finere madlavning og al den slags.

Jeg har sgu fået nok af mad, der er stablet som det skæve tårn i Pisa. Vi prøvede noget nyt, og nu, hvor jeg har prøvet, må jeg sige, at jeg har det bedst med tingene, som de var. Hellere en bodegabajer end champagne, hvis man kan sige det på den måde.

Jeg forstår godt, hvad du mener, og jeg har også bemærket, at den ikke står på danskvand længere. Er du ikke bange for, at Armani-skjorten begynder at krybe?

Næ, for nu jeg ikke arbejder mere, skal fluestangen svinges igen, og trædemøllen er erstattet af en motionscykel. Det sidste behøver du så ikke udbasunere på torvet.

Min mund er så lukket som Nærigs tegnebog. Er du ikke tør i halsen efter al den snak?

Jo, gu er jeg så, men det er dæleme godt at være tilbage, hvor folk forstår, hvad man siger. Lisbeth, lad os få to mere, og de skal på min!

***

Og med Børge hjemme igen slutter Bodegakgak – i hvert fald for denne gang.

Relateret Bodegakgak:

/Eric

8 thoughts on “Lottogevinsten og det søde liv

  1. Ellen

    Hehe … jeg ville vist ikke kunne nå at bruge 10 millioner, selv om vi holder meget af at rejse, men tanken er yderst forjættende.

    Svar
    1. Eric

      Vel kunne du nå det, men spørgsmålet er, om man ville bryde sig om at ændre sine vaner i en sådan grad. Man kunne selvfølgelig også købe en villa i Monaco, men det er på en måde snyd 🙂

      Svar
  2. Lene

    Ja det kan synes tiltrækkende at vinde så mange penge, og så er det jo godt at finde ud af at hjemme er bedst 🙂

    Svar
  3. Stegemüller

    Tænk hvor kulturer kan støde sammen, og det i bare et og samme ægteskab. Men Jytte skal nok falde til patten, når hun bliver træt af operaer og finere madlavning. Så bliver Mallorca igen fint nok, men det er nu fascinerende at tænke på at vinde 10 millioner kr.

    Skøn serie.

    Svar
    1. Eric

      Ja, vel er det en fascinerende tanke at vinde sådan en bunke, men vil man leve det søde liv, kan de hurtigt få ben at gå på. Jeg tror som Børge mere prosaisk, at Jytte vender hjem, når kisten er tom, men så har hun da nydt det, så længe det varede 😉

      Svar
  4. Erik Hulegaard

    Jeg kan kun give Børge ret: Det er fedt at se AC Milan spille på Guiseppe Meazza stadion i Milanos San Siro-bydel. Og godt, at han prøvede det gamle hæderkronede stadion, som AC Milan deler med dødsfjenderne Inter, i tide.

    Det skal efter planerne erstattes af et tidssvarende stadion. Når det er færdigbygget med “italiensk præcision”, formodes Børge og Jytte at være genforenet i en lettere dement version på et seniorkollektiv med møl i Armanibukserne, støttestrømper til Jytte og italiensk opera i høretelefonerne samt lejlighedsvis flex-kørsel til dyrekirkegården for at mindes Vaps.

    PS. Denne lille nænsomt formuleret novellesamling om et folkeligt dansk miljø kunne sagtens være noget initialt skrivetræning til en mere fyldigt indbundet samling med bred ryg. 😉

    Svar
    1. Eric

      “møl i Armanibukserne” -haha! Jeg deler ikke Børges passion for fodbold, men jeg kan leve mig ind i den og har oplevet italienernes begejstring for “calcio”.
      Det er nok tvivlsomt, at mine smalle skuldre kommer til at fostre noget med bredere ryg, men man skal jo aldrig sige aldrig 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.