To af bodegaens stamgæster rafler og får en snak om mådehold og mangel på samme.
Tre af en slags.
Fire af en slags.
Det er firere.
Femmere.
Det tror jeg ikke på … åh, du er en lykkens pamjulefis! Lisbeth, John vandt igen.
(…)
Ah! Den bedste bajer er nu den, man har vundet, men den har du jo ikke smagt i dag. Skal du have revanche?
Det vil jeg drøfte med min bankrådgiver, når jeg ser ham. Det er ikke min dag i dag.
Kom nu, du skal da have udgifterne til at slå til!
Det var min X pert i.
Ruttede hun med de betroede talenter?
Hun havde i hvert fald talent for at rutte. Når hun så noget på tilbud, slog hamsteren til. Hvis jeg så spurgte, hvad vi skulle bruge det til, svarede hun: ”Det ved jeg ikke, men det var så billigt.”
Sådan er der nogen, der har det. Jeg så en udsendelse om sygelige samlere i USA, og deres lejligheder var propfulde af ragelse – propfulde, siger jeg dig!
For min X var det især konserves. Vi havde så mange dåser, at vi kunne klare os igennem en atomvinter med makrel i tomat som eneste føde.
Så var det da godt, at de holdt nallerne fra affyringsknappen; ellers havde du nok fået skørbug.
Heldigvis var lageret begrænset til det, der kunne være i køkkenskabene, men hvis man ikke spiste noget en gang imellem inden ”bedst før”, var det jo penge ud af vinduet. Jeg har ikke rørt makrel i tomat, siden vi blev skilt.
Konserves er trods alt ikke så slemt som tøj og sko.
Nja, tøj og sko slipper man da for at spise. Hvis ikke jeg havde været så mådeholden, som jeg er, og hvis ikke vi var blevet skilt, havde du sikkert set os i ”Luksusfælden” med kviklån til halsen.
Dig? Mådeholden? Ha!
Sagde jeg måske ikke lige nej til revanche? Har jeg måske et uhæmmet forbrug af danskvand? Dyrker jeg overdreven motion? Nix, jeg er indbegrebet af mådehold!
En BMW er ikke ligefrem mådehold, når man bor 2 km fra sit arbejde, og med hensyn til motion så bøjer du da armen ret flittigt.
Det er da ikke en stationcar, og jeg fik råd, da vi blev skilt. Om man er mådeholden eller ej i livet som helhed kommer meget an på kultur, og hvad andre tænker. Mådehold med de våde varer er derimod meget mere konkret og målbart.
Hvad mener du?
Lad os tage et eksempel: Hvor mange kirkebesøg på en uge synes du er umådeholdent? 1? 7? 14? 56? Det kommer jo fuldstændig an på, hvor hellig du selv er.
Så er jeg med.
Anderledes med de våde varer. Så er mådehold at begrænse sig, så man ikke drikker for meget. Hvis man ikke kan styre sin brandert, har man drukket for meget, ergo er det et bevis for mådehold, hvis man kan styre sin brandert.
Ha! Den ergo’ med dig, Erasmus: ”En brandert har ikke hat på, morlille har ikke hat på, ergo har morlille en brandert på!”
Ja, grin du bare. Flemming henne i nummer 12 griner ikke mere. Han var ikke mådeholden, ergo kunne han ikke styre sin brandert, og derfor gik det ham, som det gik.
Det var vist før min tid, hvordan gik det med ham?
Han gik hjem herfra med en kæp i øret, faldt ned af trappen og brækkede halsen.
Det var da skrækkeligt!
Hvis så han bare havde været mådeholden nok til at falde fra 1. sal, var det måske ikke gået så galt, men han skulle absolut helt op på 3. Boet måtte erstatte de knækkede balustre.
Pyha, den historie skal vist skylles ned! Hvad siger du, ville det være mådeholdent umådehold, hvis vi fik en pilsner mere?
Absolut. Hvis vi ikke fik en mere, ville det være umådeholdent mådehold, og lad mig så få den revanche!
Relateret Bodegakgak:
- Bodegakgak
- Da Stille blev hellig
- Børges bodegamuskel
- Verners tab
- Kødløse dage
- Et spørgsmål om tro
- Klimatosser
- Lottogevinsten og det søde liv
/Eric
Jeg var i går en tur i Aalborg, og så et par af vægmalerierne. Desværre nåede jeg ikke så mange, som jeg gerne ville, men uden din inspiration havde jeg nok ikke opdaget et eneste. Så tak for det.
Den omtalte bodega fandt jeg heller ikke …
Velbekom 🙂 En del af malerierne er gemt lidt væk og er ikke så nemme at finde, men det er også netop det, der kan give overraskelsesmomentet.
Jeg ved heller ikke, hvor bodegaen ligger, men hvis der er en gade, der hedder Mosevænget, var det en mulighed …
Hehe. Jeg er glad for, at du ikke skriver om, da mådeholdenheden var blevet til umådeholdenheden – jeg har det meget stramt med fulderikker, men dette her var sjovt 🙂
Måske den næste historie udfordrer dine grænser mere – dog på et helt andet felt. I øvrigt var John og hans raflemakker da langt fra fulde. Der var slet ikke tale om en brandert, der skulle styres. – Øh jo tale, men du ved godt, hvad jeg mener …
Kviklån til halsen eller noget mere flydende alkoholbaseret væske. Enhver, der har opholdt sig i x antal minutter på en bodega, kan genkende dele af ovennævnte, absolut!! Indlægget er ikke overdænget med ølsjatter, gamle kapsler og cigaretskod, men tilpas afmålte stænk af ironi over den danske variant af pub-besøget. Man(d) hører tydelig, når raflebægeret rammer egetræsbordet og de tre terninger giver 10 øjne.
“Jacta est alea” – in casu flertalsformen terninger alias flere sætninger alias flere vinkler på en tænkt bodega konversation. Denne recidiverende læser af bloggen konstaterer med slet skjult fryd, at blogejeren nu BOGSTAVelig har kastet terningen og med nyvundet tid vil udføre det logiske (og med sine sproglige evner helt naturlige): Glæde sine læsere med udvidede skønlitterære godbidder af temaer, indtil videre uniformeret som “”Bodegakgak”.
Nu må vi se, hvor langt fantasien rækker, og hvor længe det morer mig.
Bodegaen/stamværtshuset valgte jeg bl.a., fordi det er en god scene for ren dialog. Scenen er de fleste bekendt, så den skal ikke beskrives med tunge tillægsord. Og samtidig er bodegaen et særligt frirum (især for mænd), hvor der snakkes om alt muligt – også i fortrolighed, og hvor der undertiden er faste vendinger, som “bærer kulturen”.
Næste historie hedder “Da Stille blev hellig”, og den kommer, når den kommer 😉