Jeg fik beskeden, da jeg sad og opsatte til i morgen, hvad jeg ikke nåede i dag.

Jeg glædede mig ellers til at holde fri til tiden. Jeg glædede mig over, at præsidentvalget er overstået i morgen, så der kan komme substans i nyhederne. Jeg glædede mig over, at der var noget at glæde sig over.

Så kom beskeden i en mail: en af mine venner er blevet fyret og fritstillet.

Skal man ringe? Hvad nu, hvis hun ikke har lyst til at snakke?

Jeg sendte berøringsangst en mail. Det kommer ikke andre ved, hvad jeg skrev, men én af tingene var, at med hendes begavelse, viden, charme og humor må hun kunne vælge og vrage.

Glæden er væk lige nu, men den kommer selvfølgelig tilbage. Måske i morgen. Inderst inde tror jeg på, at det bliver weekend igen.