Tag-arkiv: Weekend

Excel-mysteriet

Man skal ikke nødvendigvis forstå alt. En gang imellem må man acceptere, at sådan er det bare, og så komme videre. Sådan er det også med Excel.

På arbejde har jeg brugt mange timer på et Excel-program. Nu var jeg endelig nået dertil, at den første store klump kunne afprøves. Med en makro kalder jeg Excels Problemløser, som så beregner hele molevitten.

Ja, sådan plejer det at være, men nu er det altså blevet til Excel 2010, og uanset hvad pokker jeg prøvede, kunne Problemløseren ikke løse de simpleste regnestykker, når den blev kaldt fra en makro.

Der var ingen problemer, når jeg brugte den manuelt med nøjagtig de samme indstillinger. Jeg gennemtrawlede nettet for bugs i Excel 2010 og prøvede sågar at skifte til punktum som decimalseparator, men intet virkede.

Jeg var på nippet til at give op, men gemte så regnearket i Excel 2003-format og tog det med hjem.

Læs resten

Endelig weekend

VækkeurTræt. Tidligt i seng. Vågner. Skal tisse. Tumler ud på toilettet. Styrer søvnigt tilbage mod dynen. I det samme ringer vækkeuret.

Temmelig travl fredag. Uopfyldt siestabehov. Endelig fri. Hjemad! 100 meter før mål punkterer cyklen. Symbolsk for denne uge.

Godt det endelig er weekend.