Debatten kører om universiteternes undervisning på engelsk, mens engelsk bliver arbejdssprog på flere og flere virksomheder.
DF vil forbyde skoleelever at tale andet end dansk, og de lærde debatterer, om det er fornuftigt at undervise på engelsk på videregående uddannelser.
Institutionerne ønsker at tiltrække udenlandske studerende, mens andre mener, at det faglige niveau bliver for lavt.
Mens dette står på, kommer flere og flere danske virksomheder på udenlandske hænder, og engelsk vinder indpas som arbejdssprog. Like it or not.
Engelsk på min arbejdsplads
Virksomheden, hvor jeg arbejder, fik italienske ejere for nogle år siden, og det er vel ganske naturligt, at ejerne placerer nogle af ”deres egne” folk i organisationen.
Det eneste brugbare fælles sprog er engelsk, men italienere taler generelt dårligt engelsk, og det gør danskere også. Det er ikke nok, at man kan bestille kolde øl med succes.
Hvad er f.eks. de engelske ord for slemmetromle, hastighedsvagt, falsk afbinding, kuglehane, nåleventil, jalousispjæld, thyristorudrustning, lejetætningsvand, lejetap, kædeled og båndskraber?
Hvis smøring hedder lubrication, hvad hedder så fedtsmøring? Hvis en sikring er en fuse, hvad hedder så en diodesikring? Kalium og natrium hedder potassium og sodium, eller er det omvendt?
Det er bare nogle få eksempler. Mange tekniske udtryk kan du ikke slå op i normale ordbøger.
Facit er upræcis kommunikation og tabt information. Man lærer hen ad vejen, men det tager tid.
Jeg har ingen patentløsning, og den findes nok heller ikke. Vi må bare se at blive dygtigere. For uanset om man forelæser på vendelbomål eller forbyder fremmedsprog i frikvarteret, fortsætter internationaliseringen.
Danmark er ikke en kolonihave.
Hold da fast… her gik jeg lige og troede, at jeg var god til engelsk… Jeg forstår ikke engang, hvad du siger på dansk 🙂
Men du beskriver kernen i problematikken yderst rammende.
Problemet vokser dog nok en anelse, når firmaet er italiensk ejet. Vi opkøbte et fransk selskab for et par år siden. Og et spansk for 15 år siden. Det er ikke altid helt nemt at kommunikere effektivt – for slet ikke at tale om tvangfrit.
Du har også helt ret i, at danskere generelt tror, at de er gode til engelsk, og det er de lige så generelt ikke.
CBS var vist den første danske institution, der gennemførte undervisning på engelsk. Jeg så deres hjemmeside dengang, de startede og lige pludselig ikke hed Handelshøjskolen mere. Åh, hvilken ynk. Det var da bare SÅ ringe. Det blev undervisningen også, for lærerne var dårlige til at tale engelsk, og eleverne forstod ikke, hvad der blev sagt. Hurra…
På den anden side er man nødt til at have kommunikationen på fællessproget engelsk, når man f.eks. som os har produktionsfaciliteter i Spanien, Kina, Frankrig, Tyskland, England og USA. Og salgskontorer stort set worldwide.
Men de operative dokumenter skal dog altid være på lokalsproget, for der må ikke gives mulighed for misforståelser på grund af sproglige årsager. Det er en god regel.
Jeg har aldrig helt fundet ud af, om det er manglende sprogkundskaber eller smart salgsteknik, når nogen reklamerer med, at produktet indeholder ‘Sodium Chloride’ eller ‘Potassium Hydrogen Carbonate’?
Henholdsvis almindeligt køkkensalt og bagepulver – haha.
Ja, jeg spidsede også ører, da jeg hørte “thyristorudrustning” første gang. Maskiner, som bruger meget strøm, kan være udrustet med den slags, hvis man f.eks. skal kunne regulere på hastigheden, men vil du have en kompetent forklaring, bør du søge på “thyristor” – hvis du da ikke har gjort det allerede.
Indlægget er godt, fordi det vinkler, at engelsk ikke bare er engelsk, men at hvert fag har sit eget sprog.
Denne kommentator er nogenlunde fortrolig med fagsprogene (da-eng.) i såvel shipping- som sygehusverden, hvor han har haft et fortidigt professionelt tilhørsforhold.
Derimod er han herligt blank, når det gælder betydningen af thyristorudrustning; tænk at have levet i 60 år uden at kende dette ord og dets betydning! Mageløst ;-).