Hvis der er rosiner i bagerbrødet, kigger jeg altid efter en ekstra gang, før jeg tager en bid. Det kunne jo være en kakerlak!
Kakerlak på Mallorca
Krible, krable! Der var kakerlakker i ferielejligheden på Mallorca i 2004, og det lagde en dæmper på vores lyst til madlavning.
Det var nemlig ikke vores første møde med disse lyssky og letbenede insekter.
Den sorte firkant
For ca. 40 år siden fik jeg feriejob som arbejdsdreng i Salling i Aalborg. Stormagasinet havde dengang en fin restaurant med hyggepianist og à la carte, og en dag skulle vi reparere et overskab i restaurantens køkken.
Skabet dækkede vel ca. 1 m², og vi fik det ned i et snuptag. Tilbage på væggen var der en sitrende sortbrun firkant, som lynhurtigt gik i opløsning til alle sider.
Jeg måbede og spurgte, hvad i alverden det var for noget. “Kakerlakker” svarede tømreren uanfægtet. Regner man på det, må der mindst have været 15.000 bag det ene skab.
Det er som sagt 40 år siden, så i dag kan du sikkert roligt spise rosinbrød i Sallings cafeteria.
Kakerlakkerne flytter ind
Ca. 15 år efter boede jeg til leje i en etageejendom. I stuen på hjørnet var der et bageri, og en dag hørte vi, at bagerens nærmeste naboer havde fået kakerlakker.
Man klagede til udlejeren, men han var ligeglad. Måske mente han, at bageren skulle betale for bekæmpelsen, men bageren bedyrede, at der skam ikke var kakerlakker i hans bageri!
Det var selvfølgelig løgn, og i løbet af nogle måneder var der kakerlakker i hele ejendommen.
Føj, hvor var det ulækkert! Kakerlakker er lyssky, så vi lærte at tænde lyset, før vi gik ud i køkkenet. Man skulle lige give dem tid til at pile ind i mørke – ellers ville det knase under fødderne.
Dynen blev også rystet grundigt, og selvom kakerlakkerne foretrak køkkenregionen, påvirkede deres invasion vores adfærdsmønster.
Konen i lejligheden under vores var på hysteriets rand, og først da hun gik helt amok med insektgift og blev syg, skete der noget. Om det var embedslægen, der slog i bordet, ved jeg ikke, men der kom et skadedyrsfirma og smurte gift fra kælder til kvist.
Det stank som bare pokker, men krybet kreperede og blev efter opfejning kremeret på Reno Nord. Så kom der da lidt fjernvarme ud af den historie.
Siden har jeg altid kigget efter en ekstra gang, når der er rosiner i bagerbrødet.
Vi har med kakerlakker at gøre til dagligt og der er tre forskellige arter i Danmark. Som Eric nævner, skal hele ejendommen renses for at komme dem til livs og det sker typisk ad flere omgange.
Da kakerlakker hurtigt bliver resistente mod giftmidlerne er de ikke sådan lige at få bugt med.
@Ellen
Måske har du ret. Jeg håber det, men er skeptisk. Tænk f.eks. på kødskandaler – kontrolmyndighederne gisper efter ressourcer. Jeg tror heller ikke, der stilles større krav til udlejere i dag end for 35 år siden.
Til gengæld er der langt færre småforretninger (bagere, købmænd, grønthandlere o.l.) i dag, og det var ofte dem, der var uheldige at få krapylet ind, når de modtog varer.
Det jeg mente var, at det vel næppe ville kunne nå at blive så overvældende voldsomt, inden ‘nogen’ greb ind.
Jeg er ikke så naiv at tro, at kakerlakker ikke eksisterer i dag 🙂
Det kunne nok have noget med at gøre, at de lukkede den restaurant, der lå i den tilstødende, forbundne ejendom, ville jeg tro. Men hvis der absolut ikke er noget til dyrene at æde, så vil de forsvinde.
@Henny
Det undrer mig, at du fik gjort kål på dem, for hvis ikke hele ejendommen renses, vender de tilbage, medmindre man selvfølgelig laver nye giftbarrierer konstant. Selv den strengeste hygiejne er ikke nok, når de først er inden for dørene.
@Ellen
Hvorfor går sådan noget ikke i dag?
Sikke dog en historie – føj for pokker. Det er godt, at sådan noget ikke går i dag. Det når i hvert fald ikke at blive så slemt som beskrevet her.
Jeg kender følelsen. Da jeg som nyuddannet fik job i New York, skulle jeg se på en lejlighed. Da vi trådte ind i den, virkede gulvet levende, hvilket det også var. Og du har gættet det: det var levende af kakerlakker, der forgæves prøvede at finde sig et gemmested. Lejligheden var tom og havde stået tom i nogen tid.
Det blev heller ikke mig, som overtog den – den var helt ubeskrivelig ulækker. Ikke så underligt, at den var billig.
Jeg fik i min grønne ungdom tilbudt en 3-værelses i en saneringsmoden ejendom til 125 kr. om måneden. Det kunne man jo ikke sådan sige nej til, men det viste sig altså, at der var dyr med i pakken. Da jeg rev tapetet ned i køkkenet, kom der ca. 1 million farende ud. Jeg fik gjort kål på dem efter nogle måneder. Dels med gift, dels ved at opbevare alle madvarer i køleskabet. Jeg havde et rundt sofabord den gang, og somme tider kom der en kakerlak op på kanten. Så kunne man sidde og slå dem ihjel, når de kom forbi … Jo, vel var det ulækkert så længe det varede, men 125 kr. om måneden var altså også billigt i 1975.