Italiensk kagekunst eller det er tanken, der tæller

For nylig fik vi en italiener, Paolo, som ny produktionschef. Forleden ville han give kage på sin fødselsdag. Han er en sympatisk fyr.

Efter morgenmødet trak han en stak engangstallerkner op af en plasticpose og dernæst et fad overtrukket med stanniol.

Alle så til med tilbageholdt åndedræt, for det er jo ikke hver dag, man smager ægte italiensk kagekunst.

Paolo fjernede stanniolen og afslørede – en mixed grøn salat. En vaskeægte insalata mista!

Alle skreg af grin, mens Paolo begravede hovedet i hænderne og jamrede på engelsk:

Nej, nej, nej! Der var to fade i køleskabet, og jeg tog det forkerte!

Men hvad er der egentlig galt med fødselsdagssalat? Det er vel tanken, der tæller – og der var så rigeligt et blad til hver.

3 tanker om "Italiensk kagekunst eller det er tanken, der tæller"

  1. Stegemüller

    Det må have været et syn(d) for guder at se både jeres og Paolos skuffede ansigter. Det svarer vel lidt til at opdage, at det, man får ind i munden, er the, når man virkelig forventede kaffe. Selv den skønneste the vil smage forfærdeligt i den situation.

    Svar
  2. Ellen

    Det var godt, I nød salaten.
    Jeg kan ikke sige præcis hvad der skulle være galt med en fødselsdagssalat, men hver ting til sin tid… jeg ville absolut have foretrukket kalorierne i kagen. Som sikkert ikke har smagt specielt godt som tilbehør til aftensmaden 🙂

    Svar

Skriv et svar til Eric Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *