For nylig fik vi en italiener, Paolo, som ny produktionschef. Forleden ville han give kage på sin fødselsdag. Han er en sympatisk fyr.

Efter morgenmødet trak han en stak engangstallerkner op af en plasticpose og dernæst et fad overtrukket med stanniol.

Alle så til med tilbageholdt åndedræt, for det er jo ikke hver dag, man smager ægte italiensk kagekunst.

Paolo fjernede stanniolen og afslørede – en mixed grøn salat. En vaskeægte insalata mista!

Alle skreg af grin, mens Paolo begravede hovedet i hænderne og jamrede på engelsk:

Nej, nej, nej! Der var to fade i køleskabet, og jeg tog det forkerte!

Men hvad er der egentlig galt med fødselsdagssalat? Det er vel tanken, der tæller – og der var så rigeligt et blad til hver.