Regeringens problem med at forklare

Har du bemærket, hvor ofte regeringen siger, at den skal være bedre til at forklare? Som om folks utilfredshed var et pædagogisk problem.

Og det er ikke kun regeringen. Fagforeninger, banker m.fl. siger det samme, når de har en dårlig sag.

I fjor indrømmede bankerne, at de havde været arrogante. De skulle være ”bedre til at forklare”, at vi skal betale højere gebyrer m.m., for at de kan tjene flere penge.

Bedre til at forklare?

En meningsmåling viser nu, at et flertal vil have de danske tropper hjem fra Afghanistan. Venstres udenrigsordfører udtaler“Vi skal være bedre til at forklare, hvorfor vi er der…”

Bedre til at forklare?

I starten af juli skrev aviserne, at Løkke indrømmede fejl i sagen om det nye supersygehus ved Herning. Løkke indrømmede ikke noget som helst. Han sagde, at årsagen til venstremedlemmernes masseflugt i Vestjylland var, at regeringen ikke havde været dygtig nok til at forklare sig.

Dygtig nok til at forklare hvad?

Selvfølgelig kan der være forklaringsbehov i komplicerede sager, men når folk er utilfredse, ved de som regel godt, hvad det drejer sig om. Det er ikke et pædagogisk problem:

  • At folk er vrede over bankernes grådighed.
  • At folk er trætte af, at Danmark på 8. år fører krig mod et stammefolk.
  • At folk er vrede over at få langt til sygehuset.

Så når regeringen og andre siger, at de skal være ”bedre til at forklare”, vidner det om en arrogant nedvurdering af folks intelligens, viden og holdninger. Vestjyderne er ikke sinker, så man kan ikke forklare dem og Fælleslisten, at lang vej til hospitalet er til deres eget bedste.

Når man hører vendingen ”vi skal være bedre til at forklare”, kan man være ret sikker på, at afsenderen har en dårlig sag, og at han ved det. Han beklager sig bare over, at han ikke har kunnet bilde dig noget andet ind.

6 tanker om "Regeringens problem med at forklare"

  1. Eric Bentzen

    @ Ellen
    Okay, jeg troede det var en af de lumske fælder med et fjollet “logisk” svar 😉

    Gennemsnitspunktet behøver absolut ikke at ligge i midten. F.eks.:

    1/3 er 100 % dumme
    1/3 er 46 % dumme
    1/3 er 1 % dumme
    Gennemsnit er 49 %. 2/3 er altså klogere end gennemsnittet og 1/3 dummere.
    Den kage kan skæres på et utal af måder.

    Svar
  2. Ellen

    Det var såmænd bare et forsøg på at være morsom… Hvis du opfatter gennemsnittet som et punkt, må der teoretisk ligge en halvdel på hver side af dette punkt.
    Vi ser helt bort fra normalfordelinger 🙂

    Svar
  3. Eric Bentzen

    @ Ellen
    Nej, man skal ikke efterklare, hvad der er forklaret, medmindre man brygger vin eller øl 😉

    Men din statistik vil jeg godt have forklaret! Den er vist lige så usandsynlig, som at talenterne er perfekt normalfordelt.

    Svar
  4. Ellen

    Jeg vil såmænd heller ikke indlede en længere debat, for du var ret god til at forklare dig 😉
    Vendingen er en anden måde at sige “det var et godt spørgsmål” på, men den har vist overlevet sig selv.
    Og uanset hvor god man er til at ‘forklare sig’, er der altid nogen, der vil være uenige. Det hedder demokrati.
    Endelig må vi jo ikke glemme, at den ene halvdel af befolkningen er dummere end gennemsnittet. Ganske som den anden halvdel er klogere end samme…

    Svar
  5. Eric Bentzen

    @ Hanne
    Du kan have en pointe med politikersvarene. Efter en indledning, hvor man lader som om, man skal til at svare (f.eks. ved at gentage noget af spørgsmålet), drejer man drevent svaret over i samme gamle rille.

    Hvis man skal være positiv og prøve at forstå, kan det måske skyldes, at de aldrig ved, hvad der bliver klippet fra, og så garderer de sig ved at gentage budskabet 😉

    Svar
  6. Hanne B. Stegemüller

    Som – næsten – altid er jeg fuldstændig enig med dig, jeg har bare ikke selv set det så klart; men jeg lagde godt mærke til venstres forsvarsordfører, der mente, at man skulle være bedre til at forklare, hvorfor der ikke kunne sættes en exit-dato for Danmarks deltagelse i en ørkenkrig. Det var den samme dag hvor de Radikales Niels Helveg foreslog, at der blev sat en konkret dato i 2011.

    Du har ret i, at der er tale om en grov desavouering af vælgernes evne til at læse og forstå de enkelte budskaber; måske er det den samme tendens, der ligger bag noget, jeg synes begynder at gå igen: politikerne vil have budskaberne klart frem, så uanset hvilket spørgsmål, de bliver stillet, giver de ordret det samme svar. Det er som om, de alle har været på det samme medietræningskursus og her har lært, at de skal gentage sig selv i det uendelige. Personligt har jeg som regel fattet det senest 2. gang.

    Svar

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *