Verdens lånefinansierede overforbrug er stadig enormt, og når landenes statsgæld skal betales, kommer det til at gøre ondt. Rigtig ondt.
Vi hører politikere og økonomer sige, at nu går det fremad. Måske de selv tror på det. Jeg gør ikke.
Mange lande har en galopperende statsgæld, som skal betales før eller siden. Jeg aner ikke, hvornår man ikke længere kan indfri gammel gæld med nye lån, men det vil ske og sker måske snart. Lånefinansieret overforbrug får altid en ende.
USA’s gæld vokser med ca. 25 mia. kr. om dagen eller ca. 17 mio. kr. i minuttet. For hver dollar staten får ind i skat, bruger den 1,85 dollar. Det får Grækenlands krise til at ligne et underskud på kontorets kaffekasse. Ganske vist er USA’s gæld mindre i procent af BNP, men den vokser med svimlende hast.
(Her var en tæller, hvor man kunne se U.S.A.’s statsgæld vokse, men den har jeg fjernet af sikkerhedsgrunde.)
Andre lande som Japan, England, Spanien, Italien, Frankrig m.fl. svømmer endnu længere ude i gældssumpen, og finanskrisen har kun gjort ondt værre.
Danmark er også ramt, om end statsgælden er mindre i procent af BNP. Den regeringsstimulerede boligboble skabte et vanvittigt låneboom, så mange danskere i dag er teknisk insolvente, og statens økonomiske airbag er punkteret med ufinansierede skattelettelser.
Lande som USA og England vil givetvis betale noget af regningen ved diskret at smøre seddelpressen, så inflation og valutakurs udhuler borgernes velstand. Sværere er det for eurolandene, som har aflagt spejdered på ikke at gøre den slags.
Uanset hvornår og hvordan regningen skal betales, kommer det til at gøre ondt. Ikke nødvendigvis så ondt som det nu gør i Island og Grækenland, men økonomisk krise er smitsom, og Danmark er blot en dominobrik.
Hvis jeg havde aktier, ville jeg sælge nu.
Relateret:
Pingback: Økonomernes verdensfjerne parallelunivers
@ Ellen
Jeg har heller ikke meget begreb om nationaløkonomi, men almindelig bondefornuft siger, at man ikke kan leve af lån i al evighed. En af de største långivere til USA er faktisk Kina, som i årevis har lånt amerikanerne penge til at finansiere USA’s handelsunderskud over for netop Kina.
Amerikanernes håb kan derfor (på kort sigt) være, at kineserne ikke går ind for at gøre burgeren kødløs 😉
Og nej, tælleren bliver. Intet ændres ved at fjerne den.
Jeg har masser af aktier, men det er noget, en af mine pensionsordninger styrer for mig. Lavrisikoinvesteringer, har jeg bedt om. Er det mon ligemeget nu?
Jeg skal på ingen måde forsøge at komme med visdomsord, for jeg har igen overhovedet. Jeg forstår overhovedet ikke national- eller verdensøkonomi.
Men hvordan kan ALLE skylde penge væk? Der må da være nogen, der låner dem ud? Hvordan kan alles gæld vokse?
Det var altså nemmere dengang, man kun havde hård og meget kontant valuta og ikke al denne hersens elektronik.
Jeg synes det er meget skræmmende… vil du ikke godt fjerne den tæller?