Siden vi kom hjem fra ferien, har jeg haft travlt med at ordne billeder og skrive rejsedagbog. Det skal gøres, mens detaljerne er i frisk erindring, og før det er gjort, kan jeg ikke slappe af.
Selv Lene Espersens lidet konservative brug af modersmålet (f.eks. ”Jeg har kommet med…” og ”og” i stedet for ”at”) kunne ikke bringe mig ud af balance, så beroligende var tanken om Telendos.
Hvis ikke denne græske oase af fred havde fyldt så meget i min bevidsthed, havde denne blog sikkert udtalt sin varme støtte til regeringens ønske om at styrke danskundervisningen.
Nu blev jeg så færdig med rejsedagbogen og føler mig lidt tom. Jeg skriver primært for at fastholde oplevelserne i erindringen, fordi jeg ved, at detaljerne ellers hurtigt falmer og glemmes. Processen i sig selv er også behagelig, fordi man kan dvæle ved så mange gode minder.
Denne gang er det i udpræget grad en dagbog om dagene på Telendos, hvor vi perfektionerede kunsten at lave så lidt som muligt uden at kede os det mindste.
Du er velkommen til at læse med: Rejsedagbog Telendos 2010.
Hej Eric
Fuld respekt for det…:)
Mvh
Henrik
Tak for informationen. Det har iøvrigt været hyggeligt og berigende at læse jeres rejsebeskrivelser fra turene til øen 🙂 Vi ynder selv at rejse til de steder i det græske øhav, som er kendetegnet ved intimitet og høj grad af autenticitet. Vi søger gerne væk fra de larmende turiststrømme. Vi har senest være på øen Tilos – også et sted med få fastboende og endnu færre turister. Her oplevede vi det ægte græske køkken. Men øen er mere befolket end Telendos. Vi ses jo nok til september…:) Og hvis du kommer på andre sjove, interessante og nødvendige oplevelser, du mener vi skal prøve, må du endelig skrive. Er du villig til en telefonkontakt?
Hej Henrik
Velbekom og tak. Hvis nogen får noget ud af mine skriverier, er målet nået.
Jeg afstår kategorisk fra personlig kontakt med mine (ukendte) læsere udover bloggen her og en mail i ny og næ. Det er ikke noget personligt (det kan det jo ikke være, når jeg ikke kender dem), men mange kontakter mig, og nogen vil gerne udvide det til personlig kontakt, her eller i udlandet.
Det har jeg ikke lyst til, for går man med på den og fortryder, er det svært at afbryde forbindelsen igen uden at såre folks følelser. Jeg håber, du forstår.
Mvh.
Eric
Hej Telendos fans
Jeg var på Telendos for 15 år siden i juli måned og blev begejstret for øen. Nu overvejer min kæreste og jeg at genbesøge øen igen iår til september. Hvad er jeres erfaringer med vejret og temperaturen i den måned? I skriver at der er varmt men tåleligt. Hvor store temperaturudsving er der tale om? Kan man færdes ude om aftenen uden jakke og sweater? På forhånd tak 🙂
Hej Henrik
September er mere lunefuld end juli, men bestemt behagelig, hvis man ikke er til den absolutte hede. Fra middag til ved 3-tiden kan der sagtens være 30 – 40 grader i solen eller mere. Om aftenen varierer det – især med vinden. De fleste aftener er lune og til T-shirt, færre er til en pullover eller tynd jakke, men de findes.
Vi har kun været der i september, og det bliver det igen i år. God ferie 🙂
Tak for svar. Med jeres kendskab til øen – hvilke hoteller/lejligheder vil I anbefale?/kender I til? Vi har haft Porto Potha lidt i kikkerten. Har I prøvet det?
Bedste hilsener Henrik
Potha er øens eneste hotel, men de har også lejligheder. Her og der på nettet har jeg kun fundet tilfredse gæster. Det ligger for enden (nord) af strandpromenaden, men på Telendos er der ikke langt til noget 😉 Der er nogle trapper op, men ikke stejle. Har øens eneste svømmebassin.
Derudover er der indtil flere studios. Nogle af de bedst udstyrede finder du nok hos Spies, og man kan også leje sig ind som privatperson. Og der er flere – fx tror jeg man kan leje værelse/lejlighed hos alle taverner på øen. Nogle kan du finde på nettet, fx Rita’s og On The Rocks.
Hej Eric
Tak for en hyggelig time. Sikke en pragtfuld rejsedagbog! Jeg har læst og læst alle din mange skønne beskrivelser og kan erklære mig som medunderskriver på det hele – og da i særlig grad, at jeg er forelsket i den ø. Du har fanget stemningen utrolig godt og jeg har siddet og drømt mig tilbage til “en almindelig mandag” på Telendos samtidig med, at mine tænder har løbet i vand. Jeg kunne godt lige køre en lam stifado ned…
Jeg var slet ikke klar over – før jeg en dag læste det hos dig – at Nikos er i Australien hele vinteren. Det må være et hårdt liv for ham og familien, i sær når den tilsyneladende ikke kommer med! Datteren, der er lidt “tilbage” havde jeg spottet, måske fordi Nikos fortalte, at hun er 14 år, og fordi hun ikke virker “alderssvarende”. Det er bekymrende, at skoletiden er ovre for hende. Mig fortalte han faktisk, at hun går i skole hele ugen i Pothia, og at han henter og bringer hende – men jeg har nok fået light-udgaven.
En aften sludrede jeg med Nikos og spurgte til konkurrencen i hans branche, hvilket jeg syntes var et naturligt spørgsmål, når de nu sådan ligger side om side. Heldigvis sætter han ikke sit lys under en skæppe, og sagde “Der er ingen konkurrence”, og så det helt vidunderlige “If you throw peanuts you’ll get monkeys” underforstået, at han mente, at han får de gæster, der sætter pris på hans og konens madkunst. De andre overlader de pænt til naboen m. fl.
@ Hanne
Den med peanuts har jeg ikke hørt før – herlig!
Ja, det med Marias skole undrede også mig, men måske er det sidste år. Hvem ved? Der var i hvert fald ingen tvivl om planen. Nikos skulle rejse i forvejen og finde noget passende at bo i, og så skulle de andre komme. Dog ikke sønnen. Han læser i Athen og var blot hjemme på ferie.
Men det er tankevækkende hårde livsvilkår, som Nikos og familie deler med mange andre grækere. Nogle af de græske øer er næsten affolket siden verdenskrigen.
Om jeg er misundelig – nej da – jeg kan få en fadbamse herhjemme 😉
I forrige indlæg skrev du, at Nikos arbejder i Australien i vinterperioden. Derfor synes jeg, at han skal se disse billeder (du har fortalt, at han læser med):
http://vazivite.free.fr/australie/australie/album/
Selvfølgelig kan man billedgoogle Australien, men det er ikke lige så godt efter min mening. Velkommen hjem 🙂
Tak Søren.
Fadbamser er heller ikke at foragte herhjemme 🙂
Tusind tak for en herlig beretning fra Nikos & omegn.
Det eneste der bekymrer mig, er vægtforøgelsen ved sådan en tur – ellers er jeg klar 🙂
@ Per
Velbekom’ i mere end én forstand 😉
Det med vægten skal man ikke bekymre sig om. Dels betaler man kun ekstra for overvægtig bagage, dels kan man bare svømme noget mere i det der lune noget, som er dybblåt på afstand og gennemsigtigt som glas, når man kommer tæt på.
Hvor var det hyggeligt at læse om jeres ‘kedelige’ ferie.
John og jeg har i flere år talt om en øhop-ferie på nogle af de græske øer, og din beskrivelse her får ikke lysten til at blive mindre.
Vi venter dog nok til pensionistlivet, for vi forestiller os, at maj eller begyndelsen af juni må være en perfekt tid at hoppe i, og det er nogle rigtig dumme måneder for os at holde ferie i.
Maden lyder i sit princip meget italiensk: simpel, men uhyre velsmagende.
Tak for beretningen – den både hjælper ens egen hukommelse og glæder samtidig andre. Har jeg selv for nylig konstateret 😉
@ Ellen
Jeg tror bestemt også, at maj/juni er gode måneder for øhopperi. På den tid er vegetationen ikke svedet af i samme grad som senere. September og oktober er nu heller ikke så tossede. Vejret er pragtfuldt uden at være ulideligt varmt som i juli/august – og så er havet lunt og lækkert!
Når vi trækker os tilbage, kunne vi også godt finde på at tage til Grækenland i fx september og oktober og hoppe fra ø til ø uden for turismens landevej et par måneder. Billig overnatning kan man sagtens finde uden for højsæsonen.
Så vil man også være fri for at høre sig selv omtalt som “ældrebyrden”. Skam få den, der fandt på det perfide ord!
Grækenland har bestemt mange ting, som trækker. Venligheden ikke mindst.