En nu 24 år gammel jernhest har tjent mig trofast som reservecykel. Jeg siger det ikke højt, men den bærer altså ikke alderen så godt.
Den har mange dårligdomme og har f.eks. svært ved at holde på luften. Den har også taget på i vægt, er jeg sikker på. Helles reservecykel er slet ikke køredygtig, og at få dem begge sat i stand kan ikke svare sig.
Når man cykler hver dag, skal man have en reserve, så da Nettorvet tilbød en sammenklappelig minicykel for 995 kr., slog vi til. Sådan en lille sag kan stå i kælderens beskyttende atmosfære, og sadelhøjden kan nemt ændres, så vi begge kan bruge den.
I dag kunne Mini så hentes i Brugsen. Vi tænkte, at den lille ny sagtens kunne være i cykeltraileren, for det er vel det, en cykeltrailer er beregnet til.
Men Mini blev udleveret i en papkasse så stor som en madras. Kassen kunne vi umuligt få hjem, så den donerede vi til COOP. Som en silkeorm var cyklen svøbt i plastic og metervis af tape. Saks eller kniv havde vi ikke, og det havde jo også været et brud på våbenloven. Mini var mildt sagt meget besværlig at pakke ud.
Den kunne lige akkurat ikke være i traileren, så med løst styr og flagrende plasticgevandter blev den trukket hele vejen hjem. Pedaler m.m. er nu monteret, og jeg har hentet min trofaste hverdagsganger og traileren, som jeg jo måtte lade stå.
Det er godt at have fået en reservecykel, men hvor var det altså besværligt med al den emballage. Den forbandede tape har en brudstyrke, så den kunne bære en hængebro!
Tillykke med Mini. Det med emballage er nemlig rigtig irriterende. Efter dommene, der fald efter ændringerne i våbenloven (retsinfo.dk – søg våbenloven), ringede jeg til politiet og spurte, om det var tilladt at have en saks i sin bil som jeg havde til netop irriterende emballage.
Helsingør politi svarede, at en saks måtte jeg gerne have. Da jeg bad om at få det skriftligt, fik jeg at vide, at politiet ikke svarede skriftligt, men at jeg trygt kunne have saksen i min bil.
Det håber jeg så sandelig, at politiet husker 😀
@ Søren
Nu har du det på skrift 😉
Men det overrasker mig egentlig. Sakse har været brugt til mange mord i tidens løb.
Til lykke med den lille nye – i udpakket stand er den jo en drøm at have stående!
Ja hvis man ikke skal have en cykel i en cykeltrailer, hvad skal man så have i den? 🙂
Du er ikke ene om at undre dig over emballagers brudstyrke. Hver gang jeg køber en ting til min computer – fx bare en ny mus – står jeg og bekæmper emballagen med en velfungerende brødkniv. Jeg fatter ikke hvorfor alting skal svejses ind i brudsikker plastik. Det samme gælder indpakningen af kaffe, og her er særligt Irma slemme. Der står altid på pakken, at den er let at åbne; man skal bare hive de to modstående sider fra hinanden. Jeg kæmper hver gang, og tænker med gru på den dag jeg måtte blive gammel og gigtplaget – så er det slut med at drikke kaffe, eller også må jeg skifte til et andet mærke…
Ja, nem emballage er stærkt undervurderet som konkurrenceparameter og burde interessere produktudviklere i langt højere grad, end tilfældet er.
Det må dog have været underholdende at se Helle og mig kæmpe mod kokonen af plastic og tape uden for Brugsen. Godt det ikke regnede!