Siden vi kom hjem fra ferien, har jeg haft travlt med at ordne billeder og skrive rejsedagbog. Det skal gøres, mens detaljerne er i frisk erindring, og før det er gjort, kan jeg ikke slappe af.
Selv Lene Espersens lidet konservative brug af modersmålet (f.eks. ”Jeg har kommet med…” og ”og” i stedet for ”at”) kunne ikke bringe mig ud af balance, så beroligende var tanken om Telendos.
Hvis ikke denne græske oase af fred havde fyldt så meget i min bevidsthed, havde denne blog sikkert udtalt sin varme støtte til regeringens ønske om at styrke danskundervisningen.
Nu blev jeg så færdig med rejsedagbogen og føler mig lidt tom. Jeg skriver primært for at fastholde oplevelserne i erindringen, fordi jeg ved, at detaljerne ellers hurtigt falmer og glemmes. Processen i sig selv er også behagelig, fordi man kan dvæle ved så mange gode minder.
Denne gang er det i udpræget grad en dagbog om dagene på Telendos, hvor vi perfektionerede kunsten at lave så lidt som muligt uden at kede os det mindste.
Du er velkommen til at læse med: Rejsedagbog Telendos 2010.