Naboerne

De var gamle, da vi flyttede ind, og vi så dem sjældent. Hans motorik tydede på en hjerneblødning, men han kunne da køre deres blå Kadett.

Hun var elskværdig og sagde engang, at hun havde bemærket, hvor flittig jeg var. Fra altanen kunne hun se mig ved computeren på første sal. Hun troede, det var arbejde, og jeg så ingen grund til at bringe hende ud af den vildfarelse. Dengang kunne vi også se deres altan. Det er snart tyve år siden, og nu kan vi kun se et stort træ.

En dag forsvandt den blå Kadett fra carporten, og forhaven voksede til. Det er mindst ti år siden, vi sidst har set dem, men hjemmehjælpen besøger dem hver dag. Hjemmehjælpens bil er på en måde beroligende, og den manglende nabokontakt har aldrig generet os. Vi er ret private, som man siger, når man er sig selv nok.

I sidste uge så vi en pige gå til den i forhaven. ”Haveservice”, tænkte jeg misundeligt og overvejede at tilbyde hende et fritidsjob, for hun havde tydeligvis både håndelag og energi.

Det var bare underligt, at hun arbejdede så sent, og nu viser det sig, at vi har fået nye naboer. Den elskværdige gamle dame døde åbenbart for mindst ti år siden, og manden er kommet på plejehjem.

Jeg har ikke opsøgt denne information. Helle mødte de nye naboer, da hun trak cyklen ud af garagen, og de var hurtige til at præsentere sig og fortælle løs.

Herregud, vi så aldrig de gamle mennesker, og nu er det nok slut med at stille storskrald og haveaffald ud til to sider.

 

2 thoughts on “Naboerne

  1. Ellen

    Vi hører heller ikke til dem, der nyder at ‘komme hinanden ved’… selv om vi bor i rækkehus, er vi hamrende usociale, men der ligger en tryghed i at bo så tæt. Ingen indbrudstyve i hele området i de 22 år, vi har boet her.
    Det lyder som om du fortæller om en ensom, gammel mand, men han kan selvfølgelig have haft masser af familie – jeg er med på, at det var din side af sagen, vi læste om, men som sådan lød det helt sørgeligt.

    Svar
    1. Eric Bentzen

      @ Ellen
      Jeg tror ikke, der var meget familie – bemærkede sjældent “trafik”. Så ja, det er en sørgmodig historie, men nok langt fra enestående, og det kan sætte gang i mange tanker, såsom at det ikke nødvendigvis er lykken at leve længe.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *