Tag-arkiv: Storskrald

Oprydning, storskrald og bestiller-ordning

Når man ikke har bil, er det praktisk, at man kan bestille afhentning af stort affald, og når man gør, åbner en ny og venlig webside.

Redningsbåden køres gennem klitterne

Har man ikke bil, og var der ikke mulighed for afhentning, var stort affald omtrent så besværligt som det, de har gang i på billedet. “Redningsbåden køres gennem klitterne” af Michael Ancher, 1883 (SMK)

Når man har god plads, men ingen bil, har tingene med at hobe sig op i stedet for at ryge ud – i hvert fald her i huset.

Kælderen er derfor en veritabel kirkegård for computere, skærme, printere, tidsskrifter, et fjernsyn, skrammel, tøj og hvad ved jeg. Ude af øje, ude af sind.

Men efter renoveringen af udestuen rider vi på en bølge af energi, og da der er storskrald på mandag, tog vi fat i dag og fyldte sække med forskelligt brændbart.

Nu skal det være! Ordnung muss sein!

Containeren til genbrugspapir blev (igen) fyldt med gamle bøger og papirer, vi ALDRIG får læst. I dag var det fortrinsvis materiale fra studietiden.

Man trænger altså til at få ryddet op, når man kan finde en kuvert med stencils til en spritduplikator!

Storskrald tager kun brændbart affald nu om stunder, men 4 gange om året kan man bestille afhentning af andet stort affald (max 3 ting), og det er jo fin service.

Som det sidste pillede jeg derfor harddisken ud af en gammel PC, gik ind på skidt.dk og bestilte afhentning af 1 computer og 2 computerskærme. En ny side åbnede, og der stod:

Vi har modtaget din bestilling. Bestillerordningen holder sommerferie til og med uge 32.

Du vil høre nærmere fra os.

God sommer,
Aalborg Forsyning, Renovation

Fin service her i uge 42, og jeg takker for venligheden. Nu må vi se, hvornår de kan komme. Måske kan vi nå at bestille en afhentning mere i år. 🙂

/Eric

Haveaffald og tjørnehækken

Der er storskrald på mandag, og det udløser lettere panik, for hvordan fylde tre sække med haveaffald uden anstrengende havearbejde?

TjørnDet forventes, at en parcelhusejer opfylder sin kvote af haveaffald og sætter den ud på fortovet i sække, så alle kan se, at han passer haven og bidrager til samfundets bruttonationalhaveaffaldsprodukt.

Desværre kan jeg ikke bare fylde sækkene op med junk, for nu skal det være klare plasticsække, så alle kan snage og se, at jeg snyder.

Det eneste, jeg lige kan komme i tanker om udover urtepotten med vissen basilikum, er at klippe tjørnehækken. Det skal jo til, men jeg hader at klippe den hæk, for den forsvarer sig. Det svarer til, at jeg angreb frisøren med en rulle pigtråd.

Jeg ville faktisk hellere høre på Søren Pind i to minutter end klippe hækken, og det siger ikke så lidt; men det er desværre ikke en option.

Jeg har længe udskudt det med helt legitime undskyldninger som regnvejr og fuglenes yngletid, men nu går den nok ikke længere.

Men jeg venter altså til over middag, så jeg ikke har solen i øjnene. Så når jeg det også inden Sankt Hans. Og lad os så få det valg nu!

 

Naboerne

De var gamle, da vi flyttede ind, og vi så dem sjældent. Hans motorik tydede på en hjerneblødning, men han kunne da køre deres blå Kadett.

Hun var elskværdig og sagde engang, at hun havde bemærket, hvor flittig jeg var. Fra altanen kunne hun se mig ved computeren på første sal. Hun troede, det var arbejde, og jeg så ingen grund til at bringe hende ud af den vildfarelse. Dengang kunne vi også se deres altan. Det er snart tyve år siden, og nu kan vi kun se et stort træ.

En dag forsvandt den blå Kadett fra carporten, og forhaven voksede til. Det er mindst ti år siden, vi sidst har set dem, men hjemmehjælpen besøger dem hver dag. Hjemmehjælpens bil er på en måde beroligende, og den manglende nabokontakt har aldrig generet os. Vi er ret private, som man siger, når man er sig selv nok.

I sidste uge så vi en pige gå til den i forhaven. ”Haveservice”, tænkte jeg misundeligt og overvejede at tilbyde hende et fritidsjob, for hun havde tydeligvis både håndelag og energi.

Det var bare underligt, at hun arbejdede så sent, og nu viser det sig, at vi har fået nye naboer. Den elskværdige gamle dame døde åbenbart for mindst ti år siden, og manden er kommet på plejehjem.

Jeg har ikke opsøgt denne information. Helle mødte de nye naboer, da hun trak cyklen ud af garagen, og de var hurtige til at præsentere sig og fortælle løs.

Herregud, vi så aldrig de gamle mennesker, og nu er det nok slut med at stille storskrald og haveaffald ud til to sider.