Der var storskrald i går. Vi satte Helles gamle cykel ud, men de tog den ikke. Hvad gør man så? Vi lod cyklen stå ulåst på gaden, og her til morgen var den væk!
Vi takker cykeltyven mange gange, men undrer os alligevel over, at nogen gider at stjæle et rustent lig med flade møre dæk, defekt krank, defekt gear og andre dyrt helbredelige skavanker.
Storskrald tager heller ikke elektronikaffald, og jeg har et par gamle udrangerede computere i kælderen. Måske skulle jeg bare sætte dem ud på fortovet?