Når økonomer og politikere siger, at det går ufattelig godt, lurer faren for alvor, og man gør klogt i at søge økonomisk beskyttelsesrum.

Finansminister Thor Pedersen boblede næsten over af optimisme, da han fremlagde finansloven for 2007, og minimalstatsministeren sagde i sin nytårstale:

“Det går så godt, at den største risiko i det nye år faktisk er, at det kommer til at gå for godt”

Nu er Irland gået rabundus, og milliardlån fylder i overskrifterne. Danmark er ikke fallit endnu, men her gik det jo også så godt, selvom man sagde, at det gik endnu bedre i Irland.

Engang tog politikere på studietur til Venstres mønsterkommune, Farum. Så blev der spildt rødvin på dugen, og turen gik i stedet til Irland for at studere tigerøkonomi. Økonomer og liberale tænketanke jublede nemlig over Irland og messede ekstatisk om vækstrater og lav selskabsskat. Også Island blev kaldt et økonomisk mirakel med misundelsesværdig produktivitetsstigning.

Det skal retfærdigvis siges, at Danske Bank allerede i 2006 advarede mod Islands økonomiske kurs, men det forhindrede ikke samme bank i at investere massivt i Irland, før øen gik på røven med et brag.

Bagefter er alle så forbandet kloge og taler om bobleøkonomi og tidernes ugunst, men hvorfor er boblerne kun synlige i bakspejlet og aldrig i champagneglasset?

Jeg ved ikke, hvor kæden hopper af, men enten sættes kikkerten for det ideologiske øje, eller også mangler der noget om bobler i pensum på business school.