Det lille ord ’mål’ flintrer rundt i det danske sprog og skaber forvirring med sine mange skøre betydninger. Vil du have nogle eksempler?

Dagens illustration er selvfølgelig et målfoto:

Man har metermål, hvis man fx gerne vil kunne springe 6 meter. ”Seks meter medisterpølse, tak!” er en målsætning og en slags tungemål.

Militære mål er også en slags tungemål og kendetegnes ved fyndige udråb som: ”Javel!” og ”Træææd af!” Militærsprog kaldes også for skudsmål.

Artilleriet er ikke begejstret for delmål og foretrækker kortsigtede mål for ikke at ramme ved siden af. Da ingen kan se formålet, må de ikke skyde efter det. Det står i hærens formålsparagraf.

I en målløs fodboldkamp løber spillerne forbløffede rundt i tavshed. Velhavende klubber har spillere i rigt mål, og målet er fuldt, når alle spillerne står derinde. Så udgør de en målgruppe.

For visse præster helliger målet midlet, selvom det er under lavmålet. Det blev Jesper Langballe for nylig dømt for.

En ting uden mål er målbar. Målbar er også en beværtning, hvor man kan få sig et målebæger eller to. Drikker man for mange målebægre, har man problemer med målstyringen, og så kan man komme i behandling og blive afmålt.

Man tager mål af folk, når man stjæler deres tommestok. Optikeren bruger øjemål og må ofte målrette. Hos skrædderen skal man bestille måltid, hvis man skal have taget endemålet eller topmålet. Det er dyrt, og mange foretrækker derfor selvmål.

Heldigvis har vi Dansk Sprognævn som målvogter. Nævnets formand er målmand, og nu er du vist blevet tilstrækkelig målbevidst.