Arkimedes var et matematisk geni, men hans samtid berømmede ham mest for krigsmaskinerne, der forsvarede Siracusa mod romernes angreb.
Arkimedes beregnede pi ret præcist
Siracusa er en by på Siciliens sydøstlige spids. Vi skal dertil i maj, og på nettet fandt jeg Plutarchs beskrivelse af, hvordan romerne erobrede byen i 212 f.v.t. Jeg blev fascineret af byens berømte søn, Arkimedes, for hans opfindelser spillede en nøglerolle i forsvaret af byen.
Her får det række, at Arkimedes var et geni, som gjorde mange matematiske, fysiske og geometriske opdagelser. Han grundlagde bl.a. hydrostatikken (hvem har ikke hørt om Arkimedes’ Lov?), fandt cirklens areal, beregnede pi ret præcist – og meget andet genialt.
Kongen har sikkert spurgt Arkimedes, om det videnskabelige tågesnak kunne bruges til noget “nyttigt”. Siracusa var i hvert fald væbnet til tænderne med krigsmaskiner, da romerne angreb i 214 f.v.t.
Anført af Marcellus angreb romerne såvel med skibe som fra landjorden, men begge dele slog ynkeligt fejl: Arkimedes’ katapulter slog dem til plukfisk.
Romerne prøvede i ly af natten at sejle ind under katapulternes bane, men Arkimedes (der havde skrevet afhandlinger om tyngdepunkt og vægtstangsprincipper) havde konstrueret kraner med klo, som kunne gribe et skib, løfte det op og derpå lade det falde.
Plutarch skriver bl.a.:
So when the Romans attacked by sea and land at once, the Syracusans were at first terrified and silent, dreading that nothing could resist such an armament. But Archimedes opened fire from his machines, throwing upon the land forces all manner of darts and great stones, with an incredible noise and violence, which no man could withstand; but those upon whom they fell were struck down in heaps, and their ranks thrown into confusion, while some of the ships were suddenly seized by iron hooks, and by a counter-balancing weight were drawn up and then plunged to the bottom. Others they caught by irons like hands or claws suspended from cranes, and first pulled them up by their bows till they stood upright upon their sterns, and then cast down into the water, or by means of windlasses and tackles worked inside the city, dashed them against the cliffs and rocks at the base of the walls, with terrible destruction to their crews. Often was seen the fearful sight of a ship lifted out of the sea into the air, swaying and balancing about, until the men were all thrown out or overwhelmed with stones from slings, when the empty vessel would either be dashed against the fortifications, or dropped into the sea by the claws being let go.
Grundet Arkimedes’ krigsmaskiner opgav Romerne at tage Siracusa med storm. De belejrede i stedet byen og kom senere ind ved list. Den 75-årige Arkimedes blev dræbt af en romersk soldat, men det er nok opspind, at han forinden sagde: ”Forstyr ikke mine cirkler.”
I sin samtid og mange hundrede år efter var Arkimedes mere kendt for sine maskiner end for sit langt vigtigere arbejde med geometri, fysik og matematik. Det arbejde kan man læse meget mere om andre steder.
En af hans maskiner bruges den dag i dag, nemlig ”Arkimedes’ Skrue”. Eller ”snegl” som vi kalder den. Det er en simpel, men effektiv pumpe til vand. Vi bruger den adskillige steder på cementfabrikken til pulvertransport – dog med elmotor og ikke hånddrevet!
Mon ikke vi skal besøge museet Tecnoparco Archimede med modeller af maskinerne, når vi kommer til Siracusa?
Læs mere:
Pingback: Turen går snart til Sicilien
Den halve fornøjelse ved en rejse er altid forberedelsen. Man må da sige du til fulde lever op til den målsætning. God tur.
Gert.
Tak Gert. Jeg er sikker på, at Siracusa bliver et interessant møde for mere end blot smagsløgene (som absolut ikke skal undervurderes!). Ugen efter Siracusa tilbringer vi i Giardini Naxos, hvor vi har været før – det bli’r som at komme hjem.
Min forberedelse ud over det rent praktiske er nu ret rudimentær. Den har mere karakter af at stimulere glæden ved at glæde sig, men det er heller ikke så ringe 😉
Tak for et spændende og lærerigt indlæg 🙂
Velbekom, men tak hellere de gamle historieskrivere, Polybius, Plutarch og Livius. Desværre ved man ikke så meget om Arkimedes’ liv. En af hans venner skrev en biografi, men den er desværre gået tabt.
Flere af Arkimedes’ videnskabelige skrifter er bevaret (i afskrift/oversættelse), og måden, hvormed han førte sine beviser, begejstrer fagfolk den dag i dag. Han var en af de helt store.
Noli turbare circulos meos…
Du kan slet ikke dy dig for at besøge det museum, tror jeg 🙂
Sjovt, at I bruger den på fabrikken – vi har set Arkimedes’ skrue på herregårdsmuseet Huseby Bruk ved Växjö – dér til at flytte vand med. Skruen bruges sikkert i mange sammenhænge, for den er genial i al sin enkelhed.
Ja, jeg tror det er sjovt at se modellerne. 🙂 Sneglen er meget udbredt i industrien – det er en glimrende transportmaskine.