Få dage efter jeg begyndte, gik man i strejke. Jeg vidste knap hvorfor, og da jeg fik min første løn, skyldte jeg fabrikken 600 kr. i bod.
I dag er det 25 år siden, jeg begyndte på cementfabrikken Aalborg Portland. Jeg startede på ”Pladsen”. Hvorfor det hed Pladsen, er der nok ingen, der ved i dag, men vi tog os af alt forefaldende arbejde, som kunne klares med lufthammer og lignende præcisionsværktøj.
I alt var der vel omkring 1500 ansatte den gang – jeg husker ikke det præcise tal, og i dag er det skrumpet til en fjerdel. Timelønnen var 52,65 kr., og det blev man ikke fed af. Senere kom jeg på månedsløn, men jeg er stadig ret tynd.
Det var et kulturchok at træde ind af porten i 1986. Her var uret gået i stå, og hvor man uden for porten havde frihed, lighed og godt selskab, herskede der nærmest feudale tilstande indenfor. Det ændrede sig heldigvis senere. Det var sandelig også nødvendigt.
I 1987 kom jeg i ovnafdelingen og har siden haft forskellige jobs, der alle har kredset om det samme, som med ét ord kan koges ned til ”procesoptimering”.
Den tekniske udvikling har været enorm, og jeg har deltaget i mange spændende projekter med knalddygtige kollegaer, som har lært mig en masse. Fabrikken er i dag en ganske anden end for 25 år siden og teknisk meget mere kompliceret.
Nøgleord er også et langt større forbrug af alternative råmaterialer og brændsler, som ellers ville være affald, og miljøbelastningen med fx NOx er kun en brøkdel af, hvad den tidligere var.
Gode kollegaer og sjove oplevelser har det bestemt ikke skortet på – heldigvis. Fyringsrunder har der også været nogle stykker af. Det er bestemt ikke dem, man husker med glæde, men sådan er det jo.
Overordnet set har det været nogle rigtig gode år, og der er hele tiden nye nødder at knække. Det er tilfredsstillende, når det lykkes, og det gør det som regel.
Det er jo heller ikke så tosset, at det giver en fridag, når man har jubilæum. Lang weekend – ahh! 🙂
Ja, der er sandelig sket noget på de år. Jeg synes det må have været en hård start! Tænk at skylde efter den første løn-udbetaling.
Heldigvis forfaldt boden først året efter – og i rater. I dag morer jeg mig over historien.
Tillykke med sølvbrylluppet med din arbejdsplads – 25 år er da bestemt værd at tale om! Procesoptimering kan man få mange år til at gå med, og det lyder spændende, uagtet jeg ikke ved, hvad du præcis foretager dig.
Selv vil jeg aldrig nå at have 25 års jubilæum eet sted, men der er ikke så længe til jeg har 25 års jubilæum i staten som sådan.
Tak Hanne. Cementfabrikken er en ret stor arbejdsplads, og jeg har haft forskellige jobs gennem årene. Så det har ganske vist været 25 år på samme virksomhed, men alligevel ikke det samme.
Procesoptimering er en bredskygget hat, som desværre ikke beskrives i en kommentar, men i cementbranchen er det en forholdsvis taknemmelig opgave, fordi produktionen er så stor (flere tusinde tons om dagen) og kræver så meget energi. Derfor bliver selv marginale forbedringer et taxameter, der løber hurtigt!
Hip Hip Hurra 🙂 og jubilæumsgratialet kan bruges til passende rejseoplevelser 😉
Tak og nemlig!
Tillykke med sølvbrylluppet med din arbejdsplads.
Sådan en dag kan man slet ikke lade være med at reflektere over de 25 år. Der vil altid være sket meget, uanset om det er gode eller dårlige begivenheder… begge dele vil sikkert altid være repræsenteret på sådan et spand af år.
Man må formode (som du også giver udtryk for), at der har været flest af de gode oplevelser – ellers når man vel ikke til 25-års milepælen.
Nemlig! Tid er noget underligt noget. 25 år er lang tid, men kan samtidig føles som hu-hej, når de vel at mærke er passeret.
Tillykke til både dig og cementfabrikken med 25 år sammen.. 🙂
Tak Inge 🙂