Cementfabrikken er en gammel virksomhed, og nogle traditioner holdes i hævd. Således fejres jubilarer med flagning og en lille komsammen.
Her deltager gerne en boss eller to, og så kan man invitere nogle kollegaer. Chefen holder en tale, hvor jubilaren skamroses og får gaver, og så snakkes der om gamle dage, mens der inhaleres kaffe, boblevin og kransekage.
Gennem årene har jeg været med til adskillige af disse begivenheder, og Portland har ikke så få medarbejdere med 25 års og sågar 40 års jubilæum. Det med boblevinen er af nyere dato – før ca. 2005 var det portvin og sherry.
I går var det så min tur til at sidde for bordenden kl. 10 til 11.
DMI’s vejrkort blev tjekket flere gange, før jeg skulle af sted, for regnen væltede ned. Jeg overvejede en taxi, men 9:30 var det stilnet så meget af, at jeg iførte mig regntøj og steg på cyklen.
Begivenheden fulgte traditionerne til punkt og prikke, og jeg blev både begavet og skamrost. Det var pænt sagt af bossen, for så betydningsfuld er jeg ikke; men man kan selvfølgelig håbe på et svagt ekko ved næste års gageregulering (dream-on-smiley).
Det var også morderlig pænt af kollegaerne, der havde samlet ind. Hvad gaven skal bruges til, har jeg ikke afgjort, men måske skal den forsøde den forestående ferie i Grækenland 🙂
Helle var selvfølgelig også med og havde taget fri resten af dagen. Da vi skulle hjem, regnede det igen. Træls, men hvor så Helle altså sej ud med 25 røde roser i cykelkurven!
Tillykke!…Ikke noget med Guldure mere?
Tak, og desværre nej, men “keep a watch on the Swiss”, som man siger.
Det skattefrie bunddrag for jubilæumsgratialer på 8.000 kr. har gennem en del år været et parameter og samtidig en grænse for offentlige (f.eks. kommunale) jubilæumsgratialer. Nogle offentlige instanser har i nyere tid valgt at forhøje til ca. 10-12.000 kr, modsat tidligere, hvor det var “cementfast” med udbetalinger =/< det skattefrie bundfradrag.
Med blogejerens fortjente jubilæumsgratiale bliver der garanteret råd til både en expressomaskine og en smart cykelhjelm samt lidt lommepenge til den kommende varmeferie sydpå. 😉
Åhr, nu var jeg lige ved at vænne mig til hjelmens bølle-look, og så vækkede du Borsalino-drømmen! Men du har ret: Der bliver råd til både det ene og det andet, og det er jo ikke ilde. 😎
Der har dit firma bedre kunnet følge med tiden – eller også er mit firma bare mere smart til at spare penge… Vi får nemlig 25000 kr, og sådan har det altid været. Det er faktisk ret åndssvagt, fordi mens 25000 kr virkelig var noget værd for 35 år eller mere siden, er det jo i dag nærmest lidt til grin.
Jeg har foreslået netop en månedsløn, fordi det på sin vis ‘rammer’ alle ens, men gider man lytte til mig?
Endnu en gang tillykke med jubilæet.
Når forslag koster penge, er der ofte udbredt døvhed 😉 Det med månedslønnen har cementfabrikken vist praktiseret i mange år, men det bliver nok mere og mere ualmindeligt, at folk er så længe på én arbejdsplads.
Og ved din næste rejse mødes vi jo, så jeg venter i spænding på at se hvad gaven er. Endnu en gang tillykke med mærkedagen.
Tak tak. Måske bruger jeg gaven til at købe en ny espressomaskine for – den gamle gik kaput i dag. Suk!
Når man(d) som kommentatoren også har været med til et nærmest uhyggeligt antal jubilæer både i eget fagområde og hos venner/samarbejdspartnere/leverandører osv, er ovennævnte beskrivelse særdeles genkendelig og sætter gang i Memory Lane, som blogejeren og hans store læserskare skal spares for.
De gange, hvor jeg har skullet holde jubi-talen for en medarbejder, har jeg gjort mig ekstra umage med indholdet. Det er sket med en oprigtig respekt for en person, der har brugt 25, 40 eller 50 år på sin arbejdsplads. – Jeg mener det sgu! 😉 – Mit eget 25 års jubi i forrige årtusinde blev forbigået i dybeste stilhed efter mit eget ønske; det mente jeg også – sgu! 😉
25 år på cementen danner minder, som naturligvis ikke hører hjemme på denne blog. Det gør tydeligvis heller ikke størrelsen af (det velfortjente) gratiale fra arbejdsgiveren. Det er vel en korrekt “antecipering”, at det bliver dit eneste professionelle jubilæum og…..derfor vil det for dig altid være noget helt særligt!
Til lykke – du har garanteret fortjent roserne og ikke mindst superlativerne! – Måske har du det fastfrosset på en DVD, så du og fru Kronborg kan nyde det fremadrettet.
PS. Undskyld banneriet, men jubi-stemningen løb af med mig!
Tak Erik. Ja, billedet vækker nok minder hos mange – fejring af jubilæer har en ret fast og traditionsbundet form. Det synes jeg er helt fint.
Gratialets størrelse er ingen hemmelighed; det er hos os en månedsløn ved 25 år og noget mere ved 40 år, som jeg ikke når med min gode vilje. Herfra trækkes skat – vistnok efter særlige gratialeregler, som jeg ikke har sat mig ind i. Jeg modtager med tak, hvad der kommer, og ser med smil frem til den næste rejse. 🙂