Cementfabrikken er en gammel virksomhed, og nogle traditioner holdes i hævd. Således fejres jubilarer med flagning og en lille komsammen.

Her deltager gerne en boss eller to, og så kan man invitere nogle kollegaer. Chefen holder en tale, hvor jubilaren skamroses og får gaver, og så snakkes der om gamle dage, mens der inhaleres kaffe, boblevin og kransekage.

Gennem årene har jeg været med til adskillige af disse begivenheder, og Portland har ikke så få medarbejdere med 25 års og sågar 40 års jubilæum. Det med boblevinen er af nyere dato – før ca. 2005 var det portvin og sherry.

I går var det så min tur til at sidde for bordenden kl. 10 til 11.

DMI’s vejrkort blev tjekket flere gange, før jeg skulle af sted, for regnen væltede ned. Jeg overvejede en taxi, men 9:30 var det stilnet så meget af, at jeg iførte mig regntøj og steg på cyklen.

Begivenheden fulgte traditionerne til punkt og prikke, og jeg blev både begavet og skamrost. Det var pænt sagt af bossen, for så betydningsfuld er jeg ikke; men man kan selvfølgelig håbe på et svagt ekko ved næste års gageregulering (dream-on-smiley).

Det var også morderlig pænt af kollegaerne, der havde samlet ind. Hvad gaven skal bruges til, har jeg ikke afgjort, men måske skal den forsøde den forestående ferie i Grækenland 🙂

Helle var selvfølgelig også med og havde taget fri resten af dagen. Da vi skulle hjem, regnede det igen. Træls, men hvor så Helle altså sej ud med 25 røde roser i cykelkurven!