Tag-arkiv: berberis

Berberis og Ischia

Et indlæg om lidelse og forundring, en torn og websidebesøg. De har intet med hinanden at gøre, sådan er det bare, her bestemmer jeg.

Castello Aragonese på Ischia

Castello Aragonese på Ischia

I morges skulle jeg bære sække med haveaffald ud til storskrald. Morgensøvnig tænkte jeg ikke på risikoen, og berberissen så sit snit til at jage en torn i min langemand og resolut knække sylen, så spidsen sad dybt begravet.

Den var stukket lodret ned og hånede mig med sin sorte rumpe, mens spidsen martrede den følsomme fingerspids. Jeg forsøgte at få fat med en synål, men måtte opgive – jeg skulle jo på arbejde.

Læs resten

Kampdag i haven

Jeg benyttede den internationale kampdag til at tage tidligt fri og gå til kamp mod det imperialistiske monopolmorads i forhaven.

Små iværksætterplanter fusionerer og vokser sig store på bekostning af den oprindelige beplantning, og som finanskapitalen er de tøjlesløst grådige, hvis ikke nogen griber regulerende ind.

”Nogen” er i denne forbindelse mig, og med forhavens klare paralleller til klassesamfundet syntes 1. maj velvalgt til at gå til kamp mod imperialistplanterne og undsætte den undertrykte urbeplantning.

Så jeg savede og klippede udbyttebuske til rode med sav, ørnenæb og saks, så jeg nu knap kan trykke ENTER med højrehånden. Det værste var ikke roserne, der ellers kan svirpe med halen som en pigrokke, nej det værste var berberissene.

Læs resten