Det er sjovt, som ting og papirer kan vække minder til live. Man sorterer og smider noget væk, mens andet gemmes en tid endnu.
Jeg ryddede op i rodeskufferne i går. Det tog sin tid, for de var en mindernes kramkiste med genstande og gamle papirer, som er røget i skuffen for at komme af vejen.
En side fra et husholdningsregnskab viser, at en pakke tobak engang har kostet under 10 kr., og der er ubrugte frimærker i en glemt kuvert, fra dengang brevportoen var 3,75 kr.
Videobåndoptageren købte vi i 1996. Den er for længst holdt op med at virke, så der er ingen grund til at gemme manualen. Varmeregnskaber fra 1980’erne kan også ryge ud sammen med gamle huslejekvitteringer og et dagpengekort. Huslejen var på 1258 kr., og dagpengene var også små.
Der er et håndskrevet brev, jeg sendte til Helle i 1999. Jeg var på tre ugers kursus i England sammen med en masse andre cementfolk fra Blue Circle, der havde fabrikker over hele verden.
Stedet var Gravesend nær London. Byens største seværdighed er Pocahontas’ grav, jeg så den ikke og har aldrig fortrudt. En pint i hotelbaren kostede to pund, og restauranten serverede meget frituremad.
En broget skare på cementkursus
Jeg havde glemt, at en flok fra Afrika bar farverige gevandter. De var måske fra den fabrik i Nigeria, der havde så mange strømsvigt, at ovnens gennemsnitlige driftstid mellem stop kun var 12 timer. Kursuslederen var inder og bar turban.
Jeg behøver ikke de mere end 16 år gamle vagtplaner for at huske, hvordan det var at arbejde i treholdsskift. Jeg kommer aldrig til at savne nattevagterne, men hverdagsfridagene var nu ikke så tossede. En rød folder med små fotos af gamle klassekammerater lægges omhyggeligt til side.
Man sorterer og smider væk. Noget har for længst mistet sin betydning, mens andet ryger ud efter en bevidst beslutning om at lægge det bag sig som et af livets overståede kapitler.
Endelig er der det, man vælger at gemme. I hvert fald en tid endnu til det igen bliver småt med plads i skufferne.
Nu har jeg læst om Hystaden. Vores er dog ikke så følsom, men vi har prøvet hvor den, i den ene ende af huset, også fik den i stuen til at hyle. Fred blev der først, da det endelig lykkedes os, at få fjernet batterierne 🙂
Det strikkede overtræk til bøjler! Jeg har selv hæklet og syet en masse “tøj” til mine bøjler i min grønne ungdom. I dag foretrækker jeg dog nøgne bøjler 😉
Oprydning må der jævnligt til, men det er ikke altid lige let at give slip, selvom man egentlig ikke har noget at bruge det til mere.
Hystaden kan være vanvittigt irriterende, men jeg ville ikke undvære den! Oprydning skal der til, ja, og så sker det, at ting ryger i rodeskuffen og glider ind i glemslen, til jeg finder dem igen. 😉
Man kender det, man kender det…
Det er en nødvendig proces, og det er sundt at rydde op. Det der for 15 år siden var vigtigt at gemme, er det ikke nødvendigvis mere. Noget er, og det forbliver i skuffen.
En del er vel også blevet gemt, fordi man bare hovedløst har smidt det i skuffen uden at tænke nærmere over, om det nu også var dér, det skulle anbringes.
Ja, man kan have nok så fine mapper og arkiver, men det er ikke altid, man lige har tid til at være systematisk. Så ryger det i skuffen, og ude af øje ude af sind…
Minderne har man da lov at ha’ 😉
Nogen af tingene har en tendens til at overleve adskillige oprydninger …
Så sandt, og det er netop det sjove ved at gemme nogle ting, men der blev nu noget bedre plads i skufferne ved operationen.