Det er en oplevelse at blive klippet i udlandet. Traditioner og teknik er anderledes, og så er der det med kommunikationen. Går det mon godt?
Jeg trænger gerne til at blive klippet, når jeg er på Sicilien. Jeg vil ikke afvise et element af planlægning, og i går var tiden inde. Jeg har prøvet det før og har tillid til håndværkets kvalitet.
Jeg går hen til Pippo og Salvatore på strandpromenaden i Giardini Naxos. Efter de indledende buongiorno’er siger frisøren ”prego” og slår inviterende ud med armen.
Jeg sætter mig, imiterer en saks med to fingre og siger, at det er fem uger siden sidst. Hvor går alting meget nemmere, når man kan lidt italiensk!
”Speak English?” – spørger frisøren.
Mig: ”Si.”
Frisøren: ”Short little bit?”
Mig: ”Yes.” – Og så snakker vi ikke mere under den klipning. Ikke før til slut.
Frisøren er vel 1,65 høj, gråhåret og tæt af bygning. Den kortærmede skjorte hænger løst og giver maven bevægelsesfrihed. Underarmene er muskuløse.
Jeg får halsbind på, ikke for stramt, og dækkes af et blåt klæde. Han tager fat med tyndesaksen, du ved: den med tænder. Enhver frisør har sin egen teknik, og egentlig er det smigrende, at han bruger tyndesaksen og kun holder sig fra det område, hvor hvirvlens centrifugalkraft over årene har skabt et frirum.
Han går undertiden i knæ og drejer overkroppen i anstrengende arbejdsstillinger. Formentlig kan han ikke regulere stolens højde. Efter flittig brug af tyndesaksen har siderne og toppen fået tilfredsstillende længde og fylde. Til kantklipningen bruger han almindelig saks og en ragekniv, som giver sprøde raspelyde.
Uden briller er spejlbilledet sløret, men jeg mærker hans koncentration, og med mellemrum fjerner en blød børste hår fra mit ansigt. Til sidst fjerner han med systematisk omhu de små løse hår med børste og føntørrer.
Finalen er den skulpturelle formgivning, og så tager han et stort spejl ned fra væggen, så også jeg kan godkende resultatet. Det er nydeligt. Faktisk har jeg ikke fået så pæn en klipning, siden jeg sidst var på Sicilien.
Det blå klæde løsnes, halsbindet fjernes, og nakke og krave børstes omhyggeligt af. Jeg stiller mig ved den lille disk for at betale. Frisøren ignorerer mig fuldstændig og går i gang med at feje gulvet.
Jeg undrer mig lidt, indtil en endnu mindre fyr kommer hen og giver min overkrop en tur med klædebørsten både for og bag. Først da får jeg lov at betale de 15 euro for 40 minutters behandling.
Vi siger arrividerci i kor, og jeg træder ud i middagsheden. Solen er skarp, og varmen kryber ind i hver en hudfold. Det var godt at blive klippet.
Relateret:
Åh, hvor jeg nød dine herlige formuleringer – tak for en skøn og meget lidt hårrejsende fortælling.
Vi har ikke nærstuderet de italienske frisører, men det år, vi var i Tunesien, lagde vi begge mærke til, hvor uhyre velklippede alle hankønsvæsener var – fra fire til firs år. Er det simpelthen et middelhavsfænomen, mon? Hvordan er græske mænd klippede?
Spanien er vist ikke et godt eksempel på velklippethed, men de har heller ikke så meget middelhavskyst i forhold til landets størrelse …
Åh, det er vel op og ned med mænds frisurer hvor som helst, men håndværket det kan de, og nogen steder er der jo ikke meget andet at leve af end at klippe hinanden.
Gud mildner luften for de nyklippede Eric’er.
Tænk hvis vi mænd mødtes lørdag formiddag hos den lokale frisør og blev barberet og klippet på skift imens snakken gik. Så kunne man tale om at falde ned lidt ned i weekenden…
Ja, og bagefter måske et spil backgammon eller lignende på torvet. Vi har noget at lære.
Din post fik mig til at læse flere af dine relaterede poster; allerbedst synes jeg om ‘Salonbøssen i det græske øhav’; det er dog en herlig historie.
Selv holder jeg også af at blive klippet i udlandet. Sidst det skete var i Vietnam og jeg var godt lidt nervøs ved hele foretagendet; men jeg kom ud med en perfekt og meget omhyggeligt udført klipning og jeg betalte fire $, som er en formue Vietnam, og jeg er sikker på, at det var til turistpris, men det betød jo ikke noget for mig.
Jeg tror, det er en oplevelse, uanset hvor man er – man skal i hvert fald ikke frygte dårligt håndværk!
Enhver, der nogenlunde regelmæssigt gennem mange år har besøgt en barbersalon (Frederiksberg) af den gamle skole, nyder at læse dette indlæg.
Måske skulle blogejeren overveje – næste gang – at tage en barbering også. “Næste gang”, fordi enhver jomfruelig og intuitiv tekstanalyse fortæller, at det særlige maskuline område, hvor “hvirvlens centrifugalkraft” har skabt et friområde, skal omgås med en nærmest kunstnerisk respekt fra tyndesaks og alm.saks (og slet ikke ragekniv).
Italienere har i mange år været i førerfeltet, hvad angår frisørfaget. Nu er der naturligvis forskel på en romersk herrefrisørsalon på Via Barberini og så den sicilianske Pippo og Salvatore på Sicilien. I den romerske er det næppe nødvendigt at tage det store spejl ned fra væggen. Men fælles er de mange fakter, de anstrengende og varierende arbejdsstillinger samt frisørkunsten, der til sammen danner kundens slutprodukt af skulpturel formgivning.
Alene prisen gør, at Pippo og Salvatore bør indgå i det fremadrettede frisørbudget…..men det sker nok også, tænker denne kommentator (og måske også “TOT”)! 😉
Mange danske herrefrisører burde unde sig selv et studieophold i Italien. Ikke kun for at lade sig inspirere udi det håndværksmæssige, men nok så meget for at genopleve/-live begrebet kundeservice.
Det med barberingen er jeg lidt ambivalent overfor – du ved: rageknive og Sicilien …