Hvordan finder man inspiration til at nedfælde glade minder fra solrige Sicilien, når regnen siler ned, det blæser og er hundekoldt?
Og det kalder de sommer! I trods har jeg iført mig adskillige lag tøj og putter mig under hele to tæpper på den overdækkede terrasse, men det er koldt alligevel. Der er så koldt, at jeg kan se min egen ånde.
Regnen trommer på halvtaget, og det kunne sikkert være inspirerende, hvis jeg skulle skrive om efterårsdepressioner, uhelbredelige sygdomme eller regeringens skattereform, men sgu’ ikke når det skal være en glad rejsebeskrivelse fra solrige Sicilien.
Solsorten har det sikkert på samme måde. Han prøver et lille fløjt, men det bliver ikke rigtig til noget, og han puster sig op for at holde varmen.
Man kunne selvfølgelig tage sig en limoncello, lidt solskin på flaske, men det ville være selvbedrag. Jeg må bare vente på bedre vejr og højtryksinspiration. Lige nu passer vejret bedst til at læse aviser og vedligeholde politikerleden.
Men okay, det med limoncelloen var måske ikke så dum en idé alligevel …
Åh hvor er det synd … 🙂
Jeg er forbavset over at du kan se din egen ånde; mon det er fordi det regner, og luftfugtigheden er så stor at fugten i din ånden strax fortættes/udfældes fordi ånden kommer ud i koldere luft? Ja, det må være noget i den retning.
Se nu at finde den regnfrakke frem. Du vil aldrig glemme hvor dejligt det var at gå en tur i silende regn og blive gennemblødt af det bløde vand, og kommer hjem og få tørt tøj på 🙂 Det er som at blive barn igen i et kontrolleret kort øjeblik!
kommer hjem -> komme hjem
Hm, jeg deler desværre ikke din regnbegejstring, og det med at blive gennemblødt oplever jeg tit nok på cykel til og fra arbejde. Så føler jeg mig ikke som barn igen, jeg føler mig bare våd 🙁
Politikerleden ville måske endog være mere intensiv, såfremt blogejeren m./familie boede fast på Sicilien. Det nærmeste, den nu tilsyneladende detroniserede eks-ministerpræsident og mangemillionær Silvio Berlusconi har set til (bolden) Sicilien er at sparke til en bold på sin egen hjemmebane San Siro Stadion i Milano. Faktisk har kommentatoren sammen med ca. 82.000 tilskuere været vidne til hans spark (og ækle grin). Denne mands inderlige selvglæde matcher rigeligt den aktuelle oprydder, den knastørre Mario Monti – ja vel egentlig også den danske regeringsledelse, der netop er fremkommet med et tilbud, man ikke kan sige nej til. 😉
Umiddelbart med vejret i mente forekommer det hele sort/hvidt; en konstellation, som blogejeren er overordentlig bekendt med. Matheden er indtruffet. Kongen er skatmat. For Mr. Arnand og Mr. Gelfand er det også lykkedes med noget tristesse, eftersom deres aktuelle opgør af nogle blev udråbt som “historiens kedeligste VM-skakmatch”. Massevis af “remiser” – næsten som i politik. Mr. Arnand formodes at have inderens grundmorbus, hvorfor hans sejr blot blev taget ad notam……
…..vi venter på sommeren…altså ikke den italienske eller indiske, men den danske!
Kommentatoren har så ganske ret i, at grobunden for politikerlede i Italien er overordentlig frugtbar, men lede kræver ikke hede og trives ligesom skimmelsvamp også i et tempereret klima.
Og ja, hvor vi dog venter på den danske sommer, som vi knuselsker, “skønt du så ofte har sveget mig”.
“Giv tid, giv tid den nynner glad og ryster de små vinger” det må lige være en sang der passer til vejret i dag, hvor man skulle tro det var midt i oktober og ikke den første officielle sommerdag! Kryb indenfor og tænd op i kakkelovnen og vent på bedre tider alt imens du vedligeholder din politikerlede med aviserne (der er stof nok at tage af)!
Det er netop, hvad vi har gjort: Vi er trukket indendørs, og politikerleden næres nu også af TV’s nyheder 😉