Seminar i Aachen

Jeg var noget groggy, da chefen hentede mig søndag morgen. Foran os stod 1000 km biltur til Aachen i Tyskland. Vi skulle på CFD-seminar.

Rådhuspladsen i Aachen

Lørdag var en lang tur hjem fra ferien i Grækenland. Op kl. 03:45 (græsk tid!) og først ved 23-tiden om aftenen kunne vi stikke nøglen i hoveddøren.

Så jeg var halvt zombie søndag morgen, da Kim hentede mig, og vi satte kurs mod Aachen. Og nu hører jeg dig spørge utålmodigt:

”Jamen, hvad er det der CFD for noget?”

”CFD” er en forkortelse for Computational Fluid Dynamics, og det går ud på at modellere en proces, så den kan simuleres dynamisk på en computer.

Her drejede det sig om cementproduktion, og da temperaturen inde i den ”sorte boks” kan være fx 1500° C, stikker man altså ikke bare snuden ind og kigger.

Man propper derimod en masse data ind i en computer sammen med en god håndfuld fysiske ligninger med langt hår, og så får man et godt bud på, hvad der foregår.

Det er sådan noget med partikel- og gasstrømme, udbrændingshastigheder og temperaturprofiler for nu at sige det ultrakort. Og så ikke mere om det – det var interessant og løfterigt, og vi fik, hvad vi kom efter.

Om turen og Aachen

Turen derned var en prøvelse. Også om søndagen er der sindssygt mange biler i Ruhr-distriktet, og efter Leverkusen sad vi i kø i to timer, fordi trafikken over en bro var begrænset til kun ét spor. Køen var 10 km lang, sagde radioen, men det var vist en underdrivelse.

Så der var mørkt, da vi kom frem efter ca. 12 timer, og vi spiste det første og bedste sted, vi fandt. Det var OK, selvom far her måtte betale kontant, fordi de kun accepterede den tyske udgave af firmaets kreditkort. Således røg der lidt euro fra Grækenland retur til Tyskland.

Mandag eftermiddag kunne vi så se lidt af byen. Aachens gamle centrum er stemningsfyldt med gamle huse og små gader. Katedralen er pompøs, og foran rådhuset er der en stor, brolagt plads. Der er masser af barer og caféer med borde udenfor – en by med liv og charme.

Denne gang ville vi godt spise lidt bedre, og vi gik straks ind, da vi fandt en restaurant, hvor der stod noget med lam på kortet, og hvor et kig gennem vinduerne afslørede dug på bordene. Først indenfor gik det op for os, at restauranten var indisk.

Planerne om lam og rødvin blev skrinlagt, og i stedet fik vi unghanebrystfilet i spinat og karry. Det smagte forrygende godt! Hertil indisk øl. Først en Kingfisher, som er en let tørstslukker, og dernæst en Cobra, som ikke er det mindste giftig. Mango- og kokosis til dessert.

Igen røg der euro retur fra Grækenland til Tyskland, og firmakortet måtte igen snakke med en bankautomat på hjemvejen.

Seminaret sluttede tirsdag eftermiddag, og vi skulle overnatte inden hjemturen. Denne gang havde Kim googlet restauranter i Aachen, og valget faldt på Rådhuskælderen.

Aperitif

Det er en restaurant i den bedre ende. Nævnes skal den delikate aperitif (prosecco og rød grape), og berberiandebrystet var det bedste, jeg endnu har smagt: supermørt, saftigt og med intens andesmag.

Rådhuskælderen i Aachen kan jeg godt anbefale, og ikke kun fordi den accepterer chefens firmakort – maden og betjeningen var udsøgt.

Selvom der er intens lastbilstrafik på hverdage, gik hjemturen meget mere gelinde end udturen, og med et stop i Flensburg blev bilens fjedre tynget af mere end blot faglig ballast.

Det var en god tur. Det er yderst tilfredsstillende, når man føler, at man får det faglige udbytte, man kommer efter, og når så det ”udenoms” også er en god oplevelse, er det jo helt perfekt.

Men pas på det med kreditkort i Aachen …

/Eric

10 thoughts on “Seminar i Aachen

  1. Jørgen

    Det var lige før vi kunne have hilst på hinanden i Flensborg i onsdag, men vi kørte ret tidligt hjemover.
    Der laves vin i Indien, se indiskvin.dk
    Det må have været lidt hårdt at begynde arbejdet efter ferien med 1000 km i en bil, men det gik, ser jeg.

    Svar
    1. Eric

      Indisk vin, der kan man bare se. Jeg gætter på, at den dyrkes i bjergene, hvor temperaturen er moderat.

      Det er længe siden, jeg sidst var i Flensburg, og du milde hvor folk køber ind. Ikke blot er der mange kunder, men de køber ind, så støddæmperne vånder sig.

      Svar
  2. Ellen

    Der går garanteret kludder i frisurerne en gang imellem 😉
    Kurser er en god blanding af at suge ny viden til sig og ‘suge’ god mad og drikke i sig.
    Jeg var udstationeret i Aachen i en uge engang (jeg skulle dog lære fra og ikke til, så at sige), og jeg husker det som en rigtig god uge.
    Husker bl.a. “Dreiländerecke”, hvor man på én gang kunne stå med benene i tre lande – hvis man altså havde tre ben …

    Svar
    1. Eric

      Aachen virker til at være en rar by. Dreiländerecke havde jeg ikke hørt om. Normalt ville jeg læse lidt om stedet før turen, men det blev ikke til noget denne gang pga. de særlige omstændigheder.

      Svar
  3. Stegemüller

    “Unghanebrystfilet i spinat og karry” lyder da helt forrygende, men jeg forstår ikke rigtig, hvorfor I fravalgte lammet; jeg er da sikker på, at inderne er dygtige til at lave mad med lam.

    Det er godt, du have en god tur efter den meget rejse hjem fra Grækenland. Jeg glæder mig til at læse dine rejsebeskrivelser derfra.

    Svar
    1. Eric

      Der går lidt tid, før rejsebeskrivelsen fra Grækenland “udkommer”, men den skal nok komme.

      Det lam, vi så på menukortet, var deres “europæiske” afdeling. Da vi først havde nærstuderet, valgte vi (klogeligt) dagens menu. Jeg har før smagt lam på indiske restauranter, og det er fortrinligt.

      Svar
  4. Henny Stewart

    Langhårede ligninger? Dem gad jeg godt se. Med henblik på at studere deres frisurer, altså!

    Det er da godt, at du kan sørge for at kanalisere nogle af de euro, som grækerne vist ikke har fået endnu, tilbage til Tyskland.

    Så indisk gastronomi inkluderer ikke vin? Næh, når jeg tænker over det, så kan jeg da heller ikke komme i tanker om en eneste indisk vin, men der er så meget, jeg ikke kan komme i tanker om. Lammekød tror jeg da til gengæld, de må være gode til. Alle de fantastiske karryretter. 🙂

    Svar
    1. Eric

      Og i det lange hår har ligningerne så’n nogle smykker, der ligner græske bogstaver. 😉

      Om der laves vin i Indien, aner jeg ikke, men øl er som skabt til karry. Der er masser af gode karryretter med lam, men dagens var altså unghanebrystfilet, og dagens (friske) menu bør man altid vælge, hvis den falder i ens smag, og så er nationaliteten ligegyldig.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.