Vi er ankommet til Telendos, og freden har sænket sig for alvor. Forvent ikke flere indlæg, før vi kommer hjem. Det er for bøvlet og tidskrævende.
Når vi kommer hjem, vil jeg bl.a. skrive om The Captain og englænderne i pub-eksil på Leros, om overfarten med Blazing Saddles over det blanke hav til Telendos, om at spise kødboller, når der er strømsvigt og natsort, og hvad der ellers må hænde.
Vi har fået en fin lejlighed og er tilfredse.
Vi nyder det seriøst, men ferien er for kort til at skrive blogindlæg og håbe på en langsom forbindelse på Restaurant Rita. Så historierne må vente, medmindre – selvfølgelig – I sender mere ferie …
/Eric
Hehe, troede først ligesom Henny Stewart, at det var dér i boede. Glæder mig til, at læse nærmere om jeres ferie.
Nej, det var en kende mere komfortabelt 🙂
Jeg har 3 uger godt brugt ferie jeg kan sende.. 🙂
Tak Inge, men hvis det var så enkelt, kunne vi jo bare bruge vores egen brugte ferie som en anden evighedsmaskine. Egentlig ikke så tosset en tanke 🙂
Måtte det blive en god og rolig uge uden forstyrrelser fra omverdenen. Det er godt at være fri for den i ny og næ. Lidt mere ferie kan måske skaffes ved at reducere nattesøvnen?
Tak for de gode ønsker, men dit forslag om at reducere nattesøvnen strider bl.a. mod tyngdeloven. Den er uhyre streng på disse kanter og gælder frem for alt krop og øjenlåg. Ved lovbrud får man stuearrest og forlænget siesta.
Arh, Eric … du har da masser af tid til at vente på upload af indlæg – du behøver jo ikke at sidde og kigge på maskinen, mens den udfører sit arbejde 😉
Men hyg jer alligevel … det gør I nok også.
Tak Ellen, du kan tro, vi nyder det. Det var meget nemmere, hvis der var internetforbindelse i lejligheden – så skulle man ikke rende på restaurant hele tiden. Jeg skriver lidt ad hoc, når der sker noget à la myggestik, og så må det vente, til vi kommer hjem.
Det er forhåbentlig ikke jeres “fine lejlighed”, du her bringer et billede af? Fortsat god ferie!
Nej, det er ruinerne af en gammel basilika, men billedet og placeringen er ingenlunde tilfældig. Lejligheden er skam fin. Ikke stor, men velholdt og nydelig, og der er det meste af det, man skal bruge. Håndværkdmæssigt er den også over middel – der er kun en dør og et par skodder, som binder. 🙂
Jeg har 18 feriedage, som jeg alligevel ikke kan bruge, dem må du gerne få; der er ganske vist ikke knyttet penge til dem, men det går vel alligevel?
Skønt at se lidt Telendos-blå-himmel igen.
Vi er nogle, der venter spændt på dine rejsebeskrivelser ved jeres hjemkomst. Nyd nu bare vidunderlige lille Telendos.
Tak Hanne, det var et smukt træk, men den skal lige vendes med HR 😉