Om en afspadseringsdag med forkert kassekø, telefonsnak i bussen og time travel i Aalborgs centrum.
I min kø skal der altid skiftes kassestrimmel, stregkoder kan ikke læses, et dankort kan ikke kommunikere, en gammel dame har alligevel ikke de småpenge, hun tror, hun har, en pris stemmer ikke overens med skiltningen inde i butikken, et gavekort er til en anden supermarkedskæde, kassedamen skal have flere byttepenge eller skal afløses osv.
Jeg cykler hjem og tager bussen ind til centrum. Kvinden ved siden af taler i telefon. Højt og længe.
”Jamen helt ærligt, ik’os ik’? Vi kender ham jo, så’n så’n du ved (…) Det er pissefedt, ik’os? (…) Ja, jaaa (…) Hm, hmm (…) Helt viiildt! (…) Nu kører jeg lige forbi dig! Kig uuud! (vinke, vinke) Jamen helt ærligt, du ved nok, ik’ altså (…) Vi snakkes smukke, vi snakkes.”
Og det gør de så. Smartphones gør ikke folk smarte.
Jeg står af lidt i 12. Der er overraskende mange på gaden. De kan ikke afspadsere alle sammen. Hvad laver alle de unge mennesker herinde? Har de ikke en uddannelse at passe? Eller er der en ferie, jeg ikke kender til?
Det regnede i morges, men nu er det behageligt osevejr. Jeg slentrer rundt uden særligt mål. Det er utroligt, hvad man kan købe, og hvorfor gå i fitnesscenter eller dyrke bodybuilding, når der findes butikker som denne?
Lygtepælene er plakatfulde af politikere under lavmålet (2,3 meter fra fortov til underkant – eller noget i den dur). Millimeterdemokrati. Hvor hænger der mange, som aldrig får min stemme. Jeg ved snart ikke, om julepynt er værre. Den har i det mindste lys.
Af gammel vane går jeg ind i boghandlen i Bispensgade, men det er ikke en rigtig boghandler mere. Der er kun forlagenes standardsortiment, og hvorfor købe en bog om kun fifty shades of grey, når der er 256 gråtoner?
For år tilbage var dette en rigtig boghandel med masser af bøger i to etager, men så blev den overtaget af en kædeforretning, og nu vender kun få bøger kunderne ryggen. Heldigvis er der litterær overflod hos Pilegaards Antikvariat i Algade.
Bænken er tør, og jeg venter på bussen. En ung pige i sort står nær kantstenen. Hun har langt, blondt hår og bruger smartphonen som spejl til at tjekke makeuppen. Eller tager hun mon billeder af sig selv?
Som mange andre unge piger går hun i gymnastiksko. Ja, det kaldte vi dem, da jeg var dreng, og man brugte ord som ”legemsøvelser”. Jeg ved ikke, hvad man kalder dem i dag, gymnastikskoene altså, men det kan ikke være dem, Løkke tænkte på.
Lugter der af virtuelle mølkugler? Jeg bør vist afspadsere noget oftere.
/Eric
De hedder måske ballerinaer eller ballerinasko; alternativt Kawasaki’er, hvis de var sådan lærredsagtige. Frk. Gowings er set færdes rundt i begge slagser sommer og vinter. Måske skulle du bare spørge, om du må få lov til at komme på arbejde….?
God weekend
Det er afgjort ikke ballerinasko. Faktisk ligner de skoene med motorcykelnavnet (slog dem op), men er mere retro – gammeldags gummisko med friskere farver.
Det glæder mig, at dit skarpe øje fangede detaljen. Jeg overvejede at skrive noget om bedemænd, men afstod. Jeg gad nok vide, om kropsforretningens indehaver(e) selv har fanget det morbide i navnekombinationen.
Jeg ved ikke rigtig med den Body Shop … jeg bemærker, at den ligger i Gravensgade, så er god erstatning for et fitnesscenter er den næppe 😀
Jeg kunne også godt tænke mig lidt mere afspadsering fra din side – det er vældig hyggeligt at være med dig en tur i byen 😉
Du har da haft en herlig dag – tænk at overhøre en fuldstændig ligegyldig telefonsamtale 🙂
I min kassekø går det ligesom i din; der er altid et eller andet i vejen, noget som partout må ordnes, inden køen kan bevæge sig i den rigtige retning igen. Jeg prøver ellers altid at vurdere risikoen på forhånd, men det er jeg åbenbart ikke ret god til, for jeg har altid valgt den forkerte kø.
Boghandlere (næsten) uden bøger er en skændsel. Jeg kan ikke forstå, at de skal sælge alt mulig andet end bøger – eller jo, jeg forstår det godt: det skyldes jo, at så mange af os køber bøgerne på nettet nu, for udvalget er så meget større der, priserne er konkurrencedygtige og leveringen hurtigere, end hvis boghandleren skal tage den hjem først. Det er en ond cirkel!
Vores gode lille boghandel i Hvidovre er væk nu, den bukkede under, og det er rigtig ærgerligt. Den solgte ganske vist også alt mulig andet end bøger, men de var lynhurtige til at tage det hjem, de ikke havde på hylderne. Jeg har handlet meget der og prøvede at støtte dem mest muligt.
Jeg havde den største lyst til at finde notesbogen frem under telefonsamtalen, men afstod og har loyalt gengivet de mest brugte vendinger, som jeg indprentede.
De eneste rigtige boghandlere tilbage herhjemme (snart) er antikvariaterne, og hen ad vejen, når e-bogslæserne vinder frem, bliver de sikkert indkøbscentre for folk, der søger intellektuelt interiør til designerstuen.
Fik du overhovedet købt noget? – tak for din herlige beskrivelse af dagens iagttagelser.
Ja da, men bortset fra tobakken er det en hemmelighed. NSA følger med, og jeg er ikke sikker på, at de kender til lakridsbomber, pinocchiokugler og den slags.
Kunne du ikke lige være venlig og skrive de næste 256 sider af historien du så finurligt har påbegyndt herover?
Når telefonråberne er i nærheden får jeg en vældig lyst til at snakke lige så højt, men jeg tager mig i det og tænker jeg ikke bør være så ubehøvlet som de er.
Aner ikke hvad gummisko og lignende kaldes nu om stunder, men de hedder sikkert noget fint, der gør at risen kan sættes op.
Så hellere farver – dem er der langt flere af end gråtoner. 😉 Uden at vide det, tænker jeg, at skoene hedder sneakers eller noget lignende smørsyret.
Sådan nogle boghandler, der har færre bøger end supermarkedet, og ellers kun sælger kuglepenne til overpris, de er deprimerende. Jeg køber efterhånden kun mine bøger på nettet. Kan alligevel aldrig få det, jeg vil have i en boghandel. Og hvis de skal “tage det hjem” først, så kan jeg jo lige så godt selv gøre det og derved spare både penge og tid.
Nu læser jeg ikke så meget, som jeg har gjort (det internet, det internet!), men jeg kan sagtens følge din bogkøbspolitik. Jeg går ikke så meget op i nyheder og foretrækker antikvariatet, som har (næsten) alt, hvad hjertet kan begære. 🙂
Hihi.. Ja du bør afspadsere lidt oftere, det er herlig læsning når du gør det.. 🙂
Der er heldigvis timer nok på kontoen, det er bare lige med at finde en dag, der passer. 😉