Når jeg ikke har samlet de nærmeste, skyldes det udelukkende, at de er langt væk fra Tenerife og næppe når frem i tide.

Jeg hoster som en gammel hanløve, og det gør ondt at synke, men hvor nogen har jernvilje, er min af wolfram, så du slipper for at høre klynk.

Hotellets Wi-Fi er så ustabilt, at jeg har opgivet at blogge hernedefra. I stedet skriver jeg nogle dagbogsnotater, der kan udkomme posthumt, og/eller når jeg kommer hjem.

For dig betyder det jo heller ikke så meget, om det sker i realtid – vores ferieoplevelser er ikke breaking news.

Ankomst til Tenerife den 7.12.2014

Klokken var 14:30 lokal tid, da vi i går trådte ind i lejligheden i Puerto de la Cruz på Tenerifes nordkyst. Der var gået ca. 10½ time, siden vi lukkede den hjemlige fordør, så vi var trætte.

Vi købte lidt ind i det gode supermarked, hvorefter vi gik en tur og nød de ca, 20 grader. Vi nød også et skummende krus øl på strandpromenaden, før vi gik hjem og tog en slapper.

På restaurant la Cazuela blev vi genkendt og varmt modtaget. Fifty-fifty anbefalede dagens specialitet, lamseben, og vi fulgte opfordringen. Da lamsebenet blev serveret, fortrød vi omgående forretten med rejer og perfekt modnet avocado.

Tidligere, når hun skænkede vin, sagde hun altid: ”Fifty-fifty,” uanset hvor meget der var i glassene, og deraf navnet. Hun siger det ikke mere, men har stadig ravnsort hår, øjne som kul og sorte bukser, som umuligt kan krølle, mens hun har dem på.

Den røde Rioja var god, og vi gjorde et tappert indhug i de møre lamseben, men et til deling havde været nok, og vi måtte levne. Fortrydelsen blev skyllet ned med espresso og en blød brandy, Carlos III, som var større end espressoen.

I dag ved jeg, at det var mindre klogt at afslutte dagen i hotelbaren, men vi var overtrætte og trængte til en lyseslukker. Det fik vi.

/Eric