Enhver er jo sig selv nærmest

Skive efter skive skæres af den sociale salami, men pølsen er altid for lang for nogen og pensionsalderen altid for lav.

Salami

Der er skåret meget i efterløn, dagpenge og andre sociale ydelser, men mer’ vil ha’ mer’, og senest har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) foreslået 28 ”reformer” af det sociale system.

Notatet hedder ganske vist ”Veje til at øge beskæftigelsen i Danmark,” men som bekendt øger man beskæftigelsen ved at øge antallet af arbejdssøgende. Når udbuddet stiger, falder prisen (arbejdslønnen), og så klarer markedsmekanismen paradokset på magisk vis.

Ganske vist kan sådan noget som overenskomster drille prisdannelsen, så man ikke får den fulde effekt på beskæftigelsen, men det er en biting.

Og kan de mange på førtidspension, sygedagpenge m.v. ikke selv finde ud af at blive flere om udbuddet, må man motivere dem på pengepungen.

DA er en arbejdsgiverorganisation, og det er helt legitimt, at den vil trykke lønningerne, blot er det tankevækkende, at de allersvageste igen skal holde for.

Nu kan man ikke forvente, at DA er tynget af samfundssind, for flertallet af selskaber i Danmark betaler jo ikke en krone i selskabsskat. I 2013 betalte 62 % ingen selskabsskat, og så må andre jo betale gildet – eller spænde livremmen ind.

Selskaberne følger naturligvis bare reglerne, og når nogle kan slippe år efter år, skyldes det vel, at lovene om selskabsskat ikke revideres med samme ildhu og lethed som reglerne for sociale ydelser.

DA er bekymret for underskuddet på de offentlige finanser, men skriver ikke notater om, hvad der kunne motivere flere selskaber til at betale skat og afhjælpe problemet. Derimod ligger det lige til højrebenet, at lavere ydelse kan motivere fx 25.000 førtidspensionister til at søge arbejde.

Ved at ”reformere” det sociale system, kan ”arbejdsudbuddet” øges med 85.000 personer, mener DA. At der ikke er 85.000 jobs, nævner man ikke, og at målet er at trykke lønnen er underforstået med eufemismen: ”øget arbejdsudbud”.

DA skriver også, at der er potentiale i ”senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet” – en eufemisme for højere pensionsalder – og den bold spilles nu af de radikale.

Et par år med lav influenzadødelighed for svagelige ældre har givet en statistisk krusning på den gennemsnitlige levealder, så nu vil de radikale hæve pensionsalderen til 68 år allerede i år 2025 i stedet for 2030.

Må jeg ikke foreslå, at man fremrykker det til 2021? Så kan jeg nemlig få efterløn 1½ år mere før den lavere folkepension, og enhver er jo sig selv nærmest.

Ikke sandt?

/Eric

2 thoughts on “Enhver er jo sig selv nærmest

  1. Jørgen

    Tak for analysen af hvorledes DA er sig selv nærmest. Øregas er der jo ikke så lidt af rundt om. Social ansvarlighed er bedre.
    I øvrigt tænker jeg at salami-metoden vil medføre, at der er en nattevagt til 100 beboere (mod nu 50) på plejehjem, når vi til sin tid kommer der (Gud forbyde det). Det klares ved at øge mængden af bevidstløshedsfremmende medikamenter og ble til dem der skal på toilettet om natten.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.