Gensynet med Giardini Naxos er mest af sentimentale grunde. Her boede vi på vores første rejse til Sicilien, og dette er vores 8. besøg.
Taxien er bestilt til kl. 8, men Peppe venter allerede i Via Teresa, da vi er der 7:50.
Der er ikke megen trafik. Peppe siger, at myldretiden først starter kl. 8, når børnene skal køres i skole. En gang kunne børn selv gå i skole, men sådan er det ikke mere, siger han lidt vemodigt og med spydig brod.
Togturen fra Siracusa til Giardini Naxos tager et par timer. Vi er blandt de første, der kommer af toget, og godt det samme for der holder kun 4 taxier. Stationen ligger nord for byen, og det er vel langt at gå.
Chaufføren mangler en fortand og taler kun italiensk, men han kører os uden svinkeærinder til lejlighedshotellet, Kalaskiso, i Via Stromboli.
Lejligheden på Kalaskiso
Jeg har med økonomisk snusfornuft reserveret en lejlighed med balkon og begrænset havudsigt, men der venter os en overraskelse. Vi skal bo på 3. sal, siger portieren.
Den langsomme elevator kører kun til 2. sal. Portieren har taget trappen og venter på os. Han snupper Helles kuffert det sidste stykke op, og vi træder ind i et penthouse med stor stue og køkken i ét. Panoramavinduer (skydedøre) giver fantastisk udsigt over bugten og havet.
Tagterrassen udenfor er på størrelse med en halv tennisbane, og soveværelset er også stort. Der er to badeværelser, vaskemaskine, opvaskemaskine, fryser, ovn – der er alt.
Det var et pænt træk af hotellet at opgradere os til luksusdyr, når tagsuiten nu var ledig, og hermed fortjent og rosende omtale.
Det eneste negative, jeg kan komme på, er, at WiFi-forbindelsen er svag. Man skal åbne døren til trappen og sætte sig i nærheden for at få forbindelse.
Dagene i Giardini Naxos
De 4 dage i Giardini Naxos går med idel afslapning. Vi går ture langs havet og slænger os på tagterrassen med opmærksomheden fordelt mellem e-bøgerne og den flotte udsigt. Kulinarisk forkæles vi af Angelo og Maria på Taverna Naxos.
Naxos med Etna i baggrunden
Catania
Vi skal flyve hjem lørdag formiddag, og for ikke at skulle skrækkelig tidligt op overnatter vi den sidste nat i Catania på et glimrende Bead & Breakfast nær rutebilsstationen.
Vi besøgte markedet og så centrum i 2008, og det gider vi ikke igen. Bortset fra centrum er Catania en trøstesløs og grim by, hvor man ser fattigdommens fjæs overalt. Som i alle større italienske byer er trafikken vanvittig, og det er nemmest at tælle de biler, som ikke har buler.
En af de kønnere pladser i Catania. Træerne med blåt flor kender jeg ikke navnet på.
Vi får en udmærket pastafrokost på et piazza nær teatret. Vi sidder udenfor i skygge, og vejret er herligt. Et par med lys hud udser sig bevidst et af de få borde i solen – new arrivals.
Lige ved siden af hjemmet er der en restaurant, hvor vi indtager aftensmaden, bruschette og ruller (involtini) af sværdfisk, som er en siciliansk specialitet. Husets hvidvin er perlende som prosecco – overraskende.
Vi har valgt et bord indenfor, men da en tjener tænder for fjernsynet, får vi hjælp til at rykke udenfor. Italiensk fjernsyn er forfærdeligt at høre på – konstant, kunstig begejstring.
Vi er de eneste turister, alle andre gæster er lokale. De fleste kommer dryssende fra kl. 21:30. Det lufter noget, men med jakke på er det ikke for koldt at sidde ude. Det er noget af det herligste ved at være sydpå.
Kl. 03:30 går naboen i bad. Brusekabinen må være lige på den anden side af væggen, for lyden af bruserens plasken går lige igennem, og afløbet gurgler og slubrer.
Da det har stået på i et kvarter, begynder jeg at blive forarget, men så går det op for mig, at det slet ikke er naboen: Det er regnvejr. Det styrter ned og trommer på terrassens halvtag. Den gurglende lyd kommer nok fra nedløbsrøret.
Regnen stopper efter en times tid, men så begynder trafikstøjen så småt, og skraldemænd tømmer containere. Catania byder ikke på megen fred.
Damen, som står for morgenmaden, taler kun italiensk, men det går. Hun er rigtig sød og må sikkert lægge bånd på sig selv for ikke at uddele kindkys, da vi tager afsked.
Hjemrejse
Taxichaufføren kører som død og helvede til lufthavnen. Turen koster kun 25 €, det er rimelig billigt, og så slap vi for at finde ud af, hvornår og hvorfra bussen kørte, og hvor man skulle købe billet.
I Roms lufthavn er der lige tid til at ryge (Eric), købe limoncello (Helle) og spise, før turen fortsætter til Amsterdam. Afgangen forsinkes imidlertid, så i Amsterdam må vi spurte for at nå fra terminal C til B. Vi når frem, lige som boarding starter. Kufferterne når det ikke, men bliver bragt til døren næste dag.
Det har været en rigtig god ferie. Normalt føler vi vemod, når ferien er slut, men denne gang hjælper det gevaldigt på humøret at åbne døren til et splinternyt køkken, som er blevet lavet, mens vi var væk.
Og efter et par timer mjaver Tot brægende uden for døren. Han er velnæret, men Helles godbidder er nok de bedste, for han lægger ikke skjul på sin glæde ved gensynet. Selvom vejret lader noget tilbage at ønske, er det ikke helt skidt at komme hjem.
/Eric
Fint at stamgæster, hvis I ellers har været det, opgraderes, når der er mulighed for det.
Jeg synes det er lidt interessant at vemod vanligvis er følelsen efter ferie. Jeg kender den godt, men efterhånden forekommer det mere at være sådan at vi er hvor vi er, altså hurtigt tilbage i Danmark osv., men vemodighed er nu en god følelse i denne forbindelse.
Heldigt der var mindre besvær på hjem- end uddturen.
Vi har ikke boet på Kalaskiso før, så desto bedre oplevelse. Vemod føler man vel kun, hvis man har haft det godt, og det nu er slut.
Fedt at blive opgraderet til penthouse mit alles.. 🙂
De blå træer er jacaranda træer..
http://bymarken68.blogspot.dk/2010/06/abc-i-ord-og-billeder-jacaranda-tr.html
Ja, og så gør det ikke noget, at det faktisk er et pænt house 🙂 Vi nød det meget, og så snart vi smuttede om formiddagen, smuttede de ind og gjorde rent. Godt sted!
Det er jo smukt med den fuldrigger udenfor havnen. Man skulle tro at de lægger sig dér fordi det ser pænt ud 🙂
Jeg kan godt forstå glæden ved at komme hjem til et nyt køkken. Tillykke med det! 🙂
Nej, de lægger sig der, fordi det så er nemt at få passagererne i land, så de kan se noget andet, end dkønheden hvor de ligger. Men så’n en fuldrigger er da flot – man får lyst til at være rig 😉
Der er jo altid noget, der er værd at se (markedet fx), men det lidt dårlige indtryk, vi fik af Catania i 2008, ændrede denne visit ikke på. Det er muligt, at kuglestøderen kan se noget positivt i, at pjaltede drenge forsøger at tjene en skilling ved at vaske vindspejle på biler, der holder for rødt, men ikke jeg. Der er langt skønnere steder på Sicilien.
Tak for den med jacarandatræerne – så lærte jeg også noget i dag 🙂
Catania vil vi hermed ikke opsøge …
De blå træer er jeg sikker på er jacarandatræer. Jeg ved ikke om de har et dansk navn, men det har de næppe, eftersom de ikke kan gro i DK. Vi så dem i massevis i Sydafrika.
Pragtfuld ferie I har haft. Jeg får helt lyst til at komme til Sicilien, hvor jeg aldrig har været. Frugt og grønt ser fantastisk ud, og så er det billigt. Jeg forestiller mig, at det bedste tidspunkt at komme på er forår og efterår, hvor der er til at ånde?
Hvis I gør alvor af jeres tanker om evt. at købe et eller andet dernede, vil jeg ønske jer held og lykke med projektet. Det kunne da være så skønt at have sit eget at tage ned til. En af medarbejderne på PCH havde virkeliggjort drømmen og åbnet en B&B i Umbrien hvor hun så bor halvdelen af året. Nu følger jeg med i, hvordan hun planter alle mulige former for tomater: https://www.facebook.com/mona.mark?fref=ts
At komme hjem til både Tot og nyt køkken er jo uovertruffet.
Ja, det var en ferie efter vores hjerte, og Sicilien er et herligt sted, hvis man holder sig fra de varmeste måneder. Vi køber ikke noget nogen steder, når man kan leje til fornuftige priser, og på den måde har man også langt større frihed. Det er en idé, vi bestemt flirter med, og da hytten herhjemme er betalt, siger langtidsbudgettet, at der er råderum til at pleje fremtidens gigt med periodisk varme og lokalt dyrket olivenolie 😉