Objektiv og alene hjemme

Dette indlæg handler hverken om objektivitet eller objekter – jeg har bare købt et nyt objektiv til kameraet og var alene hjemme i går.

I går besøgte Helle niecen, der bor i Dall. Dall er en satellitby til Aalborg, og det var måske emigranter fra Dall, som grundlagde Dallas, men jeg tvivler.

Der var byfest med vistnok grillpølser, fadøl og old boys-fodbold, og hun overnattede derude.

Katten og jeg gik ud at spise, altså ud på terrassen, men det er vi hver dag i sæsonen, så det er der ikke noget nyt i. Ellers legede jeg med mit nye objektiv.

Objektiv 24 mm

Det nye objektiv

Egentlig er det bedøvende uinteressant for offentligheden, men det er min uvisnelige ret at være kedelig på egen blog.

Objektiv 18-200 mm

Klik for større foto

Jeg købte nyt kamera i marts og med det et 18-200 mm objektiv, som rigtig kan zoome ind. Det er et tungt (595 gram) og stort skrummel, men det er fedt at bruge, for med vistnok 11 ganges forstørrelse kan man komme tæt på uden at være det.

Men undertiden ER man tæt på, og så er det lidt af et problem, at objektivet kræver mindst 45 cm til motivet for at kunne fokusere.

Gode måltider er også ferieminder, og hvis der fx er lækker siciliansk mad på tallerknen, må jeg enten vippe stolen bagover, rejse mig op eller skubbe motivet længere væk.

Cherrytomater

Så i går købte jeg et lille objektiv, Canon EF-S 24, med fast brændvidde. Dvs. at man hverken kan zoome ind eller ud. Vil man zoome, gør man det med fødderne eller i det digitale mørkekammer.

Nu kan jeg tage billeder med en afstand på ned til 16 cm, og da objektivet er så lille, kan jeg komme rigtig tæt på. Med en blænde på op til 2,8 kan det også klare dårligere lysforhold, og så vejer det kun 125 gram.

Bacontern

Det skulle efter sigende også tage gode gadebilleder. Så langt er jeg ikke kommet endnu, men det skal prøves, når vi tager på forlænget weekend i Sæby.

Syndig pastasovs

I Helles fravær lavede jeg spaghetti med syndig sovs: Løg, bacon i tern, cherrytomater, hvidvin, (en del) fløde, parmesan og lidt basilikum for farvens skyld.

Jeg mangler nok et gen, for jeg kan spise den slags uden at vælte buksebudgettet.

Parmesan-smelteost

Det smagte okay, men er ikke et eksperiment, jeg kommer til at gentage. Der er andre sovser, jeg bedre kan lide, men det gav anledning til at lege med det nye objektiv og prøve den nyfundne parmesan-smelteost.

Senere genså jeg Avanti med Jack Lemmon igen-igen. Den morer mig stadig, og det var faktisk den film, der fik os til at besøge Ischia (ø nord for Capri) i 2009.

Objektivt vurderet er det ikke så tosset at være alene hjemme en gang imellem, så man kan spise syndigt, lege uselskabeligt med sit kamera og gense yndlingsscener.

/Eric

10 tanker om "Objektiv og alene hjemme"

  1. Stegemüller

    Netop: på egen blog kan man te sig så tosset man vil.

    Det objektiv ser meget spændende ud, og det har en fremragende skarphed. Måske er det et dumt spørgsmål, men går det ind under overskriften makroobjektiv?

    Parmesan-smelteost: det skal jeg bestemt også prøve. Jeg elsker parmesan, og af og til køber jeg et helt kilo hos Aarstiderne, men det er lige i den hampre prisklasse

    Jeg er jo alene hjemme hver dag og aften, så jeg kan lege hver dag, og det er slet ikke så tosset.

    Svar
    1. Eric

      Det er nok pseudo-makro. Rigtige makroobjektiver kan gå så tæt på som fx 3 cm, men 16 cm er helt fint for mig, og så kan det også tage “normale” billeder. Og så var det relativt billigt, og det gør jo ikke noget 🙂

      Parmesan-smelteosten fandt Helle for nylig, men hun husker ikke lige hvor. Man kunne i stedet putte revet parmesan i, men det jævner ikke så godt som smelteosten, der (i modsætning til visse andre) var nem at røre ud.

      Svar
  2. Ellen

    Ego[ist]tid er slet ikke så tosset endda – bare en gang imellem.
    Jeg kan godt lide dig for, at du laver ‘rigtig’ mad, selv om du er alene hjemme – det kender jeg ikke mange mænd, der gør/ville gøre. Min egen inklusive 😉
    “Zoomer med fødderne” … hehe – skønt udtryk.

    Svar
    1. Eric

      Jeg kan godt lide at lave mad, men havde det været efter en arbejdsdag, havde jeg nok valgt rester, hvis der havde været nogen. Nu valgte jeg at eksperimentere, og så var det jo optimalt, at der kun var én forsøgskanin 😉

      Svar
  3. Pia

    Sådan et gen, ville jeg ikke have noger imod at mangle 😉 og sikke et herlift udtryk, at zoome med fædderne. Det lyder til du har haft en herlig aleneweekend.

    Svar
    1. Eric

      Nej, der var gener, som var værre at undvære, og man kan måske kalde mig en gensplejs. Tiden går godt, når den går med noget, man går op i 😉

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.