Hjemmebrænderiet

Der har været gang i hjemmebrænderiet i nogle dage, jeg har været boblende produktiv og har nemt tøjlet trangen til havearbejde.

Ved solnedgang på Telendos

Ved solnedgang på Telendos

For nu at destillere dette indlægs indhold har jeg brændt en masse originale rejsefotos over på DVD-skiver og samlet dem ét sted.

Billederne

Jeg fik mit første digitalkamera i 2002, og siden er det blevet til omkring 70 rejser, hvor jeg har taget mange billeder. På billedet herunder er det undtagelsesvis mig, der er motivet.

Skulderkat

Leros 2018

Med nye kameraer er billedernes fysiske størrelse vokset og vokset, og med det nyeste kamera fylder et billede i højeste opløsning typisk 28 – 35 MB.

Det indebærer, at jeg ikke kan have alle de originale (altså uredigerede) rejsefotos liggende permanent på computeren; så fylder de for meget.

Dreng på Markuspladsen

Dreng på Markuspladsen

Gennem årene har jeg også skiftet computer flere gange, så det var efterhånden et syndigt rod med de billeder; nogle lå på min nyeste bærbare, andre lå spredt i backups af ældre computere på eksterne harddiske, DVD og CD.

Jeg ønskede orden i kaos, og nu havde jeg tiden til det.

Før brændingen skulle der dog luges ud. Jeg tager ofte 2-3 billeder af samme motiv, fx med forskellig blænde, og så er det selvfølgelig tanken, at kun det bedste skal gemmes, men sådan går det ikke altid. Jeg måtte i gang.

Forum i Rom

Fra Forum Romanum i Rom

Brænding

Jeg fik luget ud og organiseret, og så var det ”bare” at brænde en stabel DVD’er – det tog lang tid! Nu mangler jeg kun én rejse, fordi jeg løb tør for skiver.

Jeg har også kopieret hele molevitten til en USB-nøgle, men sådan en lille svend kan nemt blive væk, og jeg er tryg ved også at have DVD’erne – de er et mere ”håndfast” medie.

Det kalder minder frem at se på gamle billeder. Det har forsinket processen, men på den gode måde, og man kan vel sige, at billederne nu er skiveskåret.

Spaghetti i Siracusa

Spaghetti i Siracusa

Opfølgning

Jeg skylder en opfølgning på et tidligere indlæg om en ældre bærbar, der skulle genoplives..

Det lykkedes med besvær at få liv i dyret og få opdateret Windows 7 (158 gange!), så jeg igen kunne bruge scanneren.

Øh, bruge – hvis jeg altså kunne finde en driver! Driveren er nemlig forsvundet fra Canons europæiske side, og den, jeg kunne finde på den amerikanske, var til 32 bit og duede ikke.

Jeg støvede en driver op på Canon Asia, men vidste ikke, om den ville virke. Jeg koblede scanner og bærbar sammen, og minsandten om ikke Windows update gik i gang og installerede en driver. Plug and play er min ven!

/Eric

8 thoughts on “Hjemmebrænderiet

  1. Stegemüller

    Hvor er det dog nogle skønne billeder. Allerbedst synes jeg om det med dig og den lille kat.

    70 rejser… Hvor er det skønt at I har kunnet prioritere sådan, men der komme unægteligt en del billedfiler ud af det, når man tager to eller tre hver gang. Har du tal på, hvor mange filer, du nu har siddet og systematiseret, ordnet og brændt. Det må være tusindvis?

    Svar
    1. Eric

      Killingen var en hjerteknuser 🙂
      Og nej, jeg har ikke styr på antallet af filer, men det var mange, rigtig mange. Desto større er tilfredsstillelsen ved udført arbejde.

      Svar
  2. Ellen

    Rigtige mænd bruger ikke backup.
    Rigtige mænd græder meget 🙂 – men den har du nok hørt før. Feriebilleder har kun værdi for en selv, men børn og børnebørn kunne det sagtens tænkes, at de gerne vil kunne se engang om føje år, så backup må der til.
    På mit arbejde talte vi meget om, hvilke medie(r) man skulle bruge til backup. Hvilke medier ville stadig være gang- og læsbare om fx 20 år? Der var engang, vi brugte floppy discs, men det ville der jo ikke være nogen, der ville have glæde af i dag. Som medicinalvirksomhed skulle vi gemme samtlige udviklings- og produktionsdata i minimum 18 år, og det var vores ansvar, at man skulle kunne læse dem efter de mange år.

    Svar
    1. Eric

      Ja, backup må der til, og man må indstille sig på, at filerne måske flere gange må overføres til nye medier. Man kan stadig købe floppydiske, men ingen computer i dag leveres med et drev, der kan læse dem, medmindre man får den “skræddersyet”.
      Der er også filformater at forholde sig til – om 20 år er det ikke sikkert, at programmerne kan læse de gamle filer.

      Svar
  3. Erik Hulegaard

    De fleste af os linse-glade rejsende kender vist til de beskrevne udfordringer i dette indlæg. Af digital behandlingskrævende angst for at miste gemmer jeg både på skyerne og på diverse eksterne medier diverse selvoptagede fotos og andre scannede tilbage fra vuggetiden.

    Og så er indlægget en god anledning for mig til at kapitulere erkendende: Jeg bliver blød om hjertet over Leros-billedet (igen). Er det mon intellektet, der besejres af den spontante animalske græske repræsentant? TOT(al)-like. Venligst en catlover 😉

    Svar
    1. Eric

      Den digitale verden er forunderlig, men flygtig, og backup er et must.
      Intet intellekt kan matche sådan en lille græker 🙂

      Svar
  4. Jørgen

    Handling slår alt.
    Jeg har ofte tænkt på jeg burde gøre det samme, men burde er det modsatte handling. Jeg kan ane at det trods alt er en overkommelig opgave at ordne billederne. Vi blev fotodigitale samme år og jeg har mange billeder af bl.a. børnebørn, som selvfølgelig bør gøres tilgængelige for familien i tide.

    Svar
    1. Eric

      Det nemmeste er klart at købe en (eller flere) USB-nøgler eller en ekstern harddisk. Når jeg gik i gang med DVD, var det også fordi, jeg havde en stabel stående, som jeg ikke havde brugt nævneværdigt af i årevis.

      For et par år siden købte jeg en ekstern med plads til en terrabyte. Jeg fik taget backup, og 2 eller 3 dage senere døde (som i stendød) den stationære PC. Da var jeg lettet over at have min backup!

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.