Valgkamp og politikerlede

Kun særlige kemiske substanser er så flygtige som valgløfter. Jeg får fnidder af valgkamp og gør alt at slippe.

Valgflæsk

Indpakket valgflæsk

Hvis Løkke havde udskrevet valg tre uger tidligere, havde det meste af valgkampen været overstået, mens vi var på bekvem afstand (Sicilien), men det hensyn viste han ikke.

Vover jeg nu at tænde fjerneren for at se bamser i Alaska, er der omgående valgflæsk, smask!, på skærmen, og er jeg for langsom på zapperen, stiger blodtrykket.

Jeg får simpelthen fnidder af valgkamp. Jeg kan ikke udstå vidtløftige løfter i tomgangs-loop, og sniksnak som tangerer intelligensfornærmelse.

Politikerne var bedre tjent med at aflyse valgkampen. Det ville spare kassen, de slap for at bryde valgløfter, og der blev plads til væsentlige nyheder i medierne.

I stedet kunne vælgerne så måle og veje kandidaterne på det, de har gjort. Det kan de nemlig ikke løbe fra.

Hvis de ikke har været valgt før, er der andre ting, man kan se på. Hvis du fx er bedrager og racist, er der mindst to kandidater, der med dom kan dokumentere, at I har noget til fælles.

Prioritering og proportioner

Når det drejer sig om økonomi, er forskellen på blå og rød mest retorisk.

De gør meget for at blæse forskellen op, men reelt er den marginal. Uanset regeringens farve er det altid ”nødvendigt”, når der skæres nye skiver af velfærdssalamien.

At kalde noget for ”nødvendigt” er røgslør, som foregiver, at der ikke kan prioriteres anderledes. Det kan der altid.

Økonomisk politik er altid prioriteret fordeling, og når der mangler varme hænder osv. (fortsæt selv), er det fordi man har villet det. Det er en helt bevidst nedprioritering. Længere er den ikke.

Og hvis den økonomiske politik ikke er ”nødvendig”, er den i det mindste ”ansvarlig”. Hermed menes, at den sætter tæring efter næring og ikke bruger mere, end vi har råd til.

Råd til? Hvad vi har råd til er altid et prioriteringsspørgsmål. Fx prioriterer man at købe kampfly for milliarder. Det er der råd til, mens der fyres folk på hospitalerne.

Skandaler og ansvar

Der kunne skrives sagaer om folkeskolens opløsning, foræring af arvesølv til amerikanske finanshajer, underbemanding på hospitaler, misinformation fra ministerier, smadring af SKAT og hvad ved jeg.

Møgsager er der mange af, og med den nye offentlighedslov har folketingets flertal begrænset mulighederne for at kigge dem i kortene og drage dem til ansvar. Gulvtæppet er kuperet som aldrig før.

Undersøgelseskommissionen om SKAT kan måske plaffe en embedsmand eller to for forsømmelighed, men politikerne, som førte kniven, får højst en næse.

Ingen politikere drages til ansvar for, at de ignorerede alle kompetente advarsler og dumstædigt fortsatte med at lemlæste SKAT, indtil kollapset blev for åbenlyst og regningen for uhyrlig.

Regeringer (ministre) må fx ikke lyve over for folketinget, men de må gerne være så mageløst uduelige, at det koster samfundet svimlende summer. Misrøgt drages de ikke til ansvar for.

Det gør mig harm.

Lede

Det er menneskeligt at fejle, endda flere gange, men skal det belønnes?

Jeg sætter krydset, hvor det formentlig er uden indflydelse – så stemmer jeg i det mindste ikke for flere buler på gulvtæppet.

Uden indflydelse har et parti svært ved at ødelægge noget, og skulle det mod forventning alligevel få indflydelse, vil det i det mindste være første gang, hvis tilliden misbruges.

Jeg kunne også stemme blankt, men jeg er ikke holdningsløs. Desillusionen fylder bare; tilliden er på nulpunktet.

Kald det bare politikerlede.

/Eric

20 thoughts on “Valgkamp og politikerlede

  1. Jørgen

    Her i huset opstår meget hurtigt en allergisk reaktion når tv svømmer over i valgsnak. Det er stort set ikke til at holde ud, hvilket dybest set er trist. Så hellere læse et klogt indlæg som dit nogle gange – og kommentarerne med.
    Hvem nøder siden så meget er nødvendigt? Øregas er det når ordet bruges.
    En lidt interessant bemærkning er blevet hængdende. Venstes næstformand mente ikke det er en naturlov at næstformanden efterfølger formanden. Hvorefter han forklarede at naturlove er sådan noget som grundloven og tyngdeloven. Så må man straks finde slukknappen.

    Svar
    1. Eric

      Interessant ny definition af naturlove. Desværre er den slags naturperler så sjældne i valgkamp som i østers.

      Svar
  2. Donald

    Jeg bliver også harm, men jeg kan nå at zappe. Jeg er mere bekymret over, at vi har set et stort antal vælgere (næsten et flertal) i USA stemme på en person, som man vidste var en bedrager, værre, en “forretningsmand”, som var gået fallit adskillige gange, havde aktiviteter i forbindelse med pengegriseri, (hvidvask er for pænt et ord), en mand, som brugte et sprog, der var hadefuldt og selvmodsigende, løgnagtigt.

    “Godt at her er én der har sine egne penge”, var der nogen der sagde – uden at have checket. DR.dk viste en dokumentar længe før afstemningen 8.Nov.2016, der dokumenterede både fallitter, hvidvask og bedragerier.

    Men manden havde talent for at lyve foran et kamera.

    En journalist siger: Jeg vågner med sved på panden og tænker “Har vi en russisk agent i Det Hvide Hus?”

    Svar
    1. Eric

      Som det udvikler sig, vil vi nok om føje år se tilbage og tale om Trump som den pæne dreng i klassen.

      Svar
  3. Lene

    Suk, jeg er enig med dig. Og det værste er, at jeg faktisk ikke ved hvem jeg skulle stemme på, hvis jeg både skal tænke på et velfungerende sygehussvæsen og et velfungerende landbrug. Det løber mig koldt ned af ryggen, når unge mennesker helt seriøst mener, at landbruget skal nedlægges. Som en norsk blogger skrev engang, det er som om vi har mistet jordforbindelsen og glemmer at tænke på, at landmænd er dem, der sikrer os mad. Det er så nemt at gøre dem syndebukke for alskens dårligdomme. Og sygehusvæsenets mangler har jeg vist dokumenteret på min blog 🙂
    Jeg skal helt klart ikke stemme helt ud til venstre og højre, men dem i midten gør det heller ikke særlig godt.

    Svar
    1. Eric

      Dilemmaer er der nok af, og jeg forstår så glimrende dit.
      Alle brancher kan vel lære at gøre tingene bedre, men at nedlægge fx landbruget er helt ude i hampen. I bedste fald ville man blot eksportere de problemer, som måtte være.
      Brancher kan komme på skrump eller dø, hvis der er noget andet og bedre at sætte i stedet. Fx er det slut med kulminedrift i England og Tyskland, og det går kun én vej for de kulfyrede kraftværker i Europa, og det er nedad. Flertallet af dem, der er tilbage, kører med underskud.
      Der kan laves el på anden vis, men vi skal alle have noget at spise.

      Svar
  4. Henny Stewart

    Jeg undgår også valgudsendelserne denne gang.

    Jeg er sådan ligesom grundfornærmet over det ressourcespild, der er ved at afholde valg både den 26. maj og 5. juni. Det er simpelthen for slapt, at Løkke ikke kunne finde ud af at udskrive folketingsvalget samtidig med valget til EU-parlamentet. Når han ikke gjorde det, var der helt sikkert en hensigt med det, og da denne hensigt ikke er meldt klart ud, tillader jeg mig at fortolke det derhen, at han gerne ser, at danskerne sjofler et af de to valg. Det kommer ikke til at ske for mit vedkommende. Jeg ved nemlig udmærket, hvor mine krydser skal sættes, dertil behøver jeg ikke valgcirkusforestillinger.

    Svar
  5. Karl

    Hej Eric
    Som du ved har jeg altid haft samme forhold til politik som til fodbold: jeg morer mig over at kokke på, men kunne ikke drømme om at deltage!
    Jeg morer mig i tiden over en valgplakat på busserne i Aarhus med statsministerens kontrafej og en tekst ala: Vælg en mand med erfaring! men men: er erfaring ikke summen af ens fejltagelser??

    Svar
    1. Karl

      Korrektur læseren var lige gået en tur, der skulle selvfølgelig have stået kikke på, ikke kokke på.

      Svar
  6. Ellen

    Jeg har været dødtræt af valgudsendelser i mange, mange år, hvorimod John gerne troligt har set de fleste, men selv han er stået af nu, hvad det angår. Jeg har nemlig længe hævdet det samme som dig: De skal måles på det, de udfører mellem valgene og ikke på deres tomme løfter og valgflæsk. Og ja, de er jo i bund og grund enige. Det er de sidste få promiller af det store bruttonationalprodukt, som det meste af en valgkamp går på.

    Svar
    1. Eric

      Netop. Promillerne, der er i forskel, kan man bruge til at vælge det, man synes er det mindste onde, men skandalesagerne kan jeg ikke goutere, de gør mig vred.

      Svar
  7. Erik Hulegaard

    Mange års iagttagelser af politik, herunder ikke mindst som tidligere embedsmand med lejlighedsvis tæt samarbejde med politikere, har lært mig, at der er forbløffende stor forskel på lokal- og landspolitik. Kommunalpolitik, selv efter 2007-reformen, foregår i langt højere grad på et pragmatisk niveau, hvor såkaldte ”fløje” og ”ydergrupper” af omstændighederne på tværs tvinges til at samarbejde og skaffe resultater.

    På landsplan er genereret et ”fedtlag” af spindoktorer, rådgivere, politiske kommentatorer grundet konkurrencen i de (alt for) mange platforme, hvortil kommer de sociale medier. Nutidens landspolitikere tæller mindre end få af personer med reel erhvervserfaring. Derimod forekommer højere læreanstalter at være direkte fødekæder med bidrag af alt-vidende (på det teoretiske plan) ACere, der optræder som ”fuldtids-politikere” og bisidder en selvbevidsthed, der i den grad kunne trænge til en gang kogevask i livserfaringens vaskemaskine.

    Endelig er der EU-parlamentets repræsentanter, en blanding af f.eks. (ofte) udtjente eks-ministre og EU-modstandere (dog ikke af honorarerne), hvis reelle betydning synes (stadigvæk) omvendt proportional med deres tids- og pengeforbrug. Den reelle magt ligger fortsat hos Kommissionen. Den snart afgående har været en katastrofe med den whiskydrikkende, kindkyssende og småhaltende luxembourger i spidsen.
    Du er ikke den eneste ”vrede vælger”. – ” Desillusionen fylder bare; tilliden er på nulpunktet.” – Nutidens vælgerhav bølger mod fløjene eller søger populistiske partier (eller enkeltpersoner), der i egen oppustede optik synes at have alle de rigtige løsninger og svar.

    Og så er der alle ”sagerne”. Banker, SKAT, budgetoverskridelser på store hospitalsbyggerier (enhver idiot kan da regne ud, at en fusion som Danmarks i fremtiden største sygehus vil koste penge til ”flyttebilen”)…
    Personligt stemmer jeg hver gang, dog sjældent på personer, men ud fra en grundholdning til såvel kommunal- og landspolitik samt EU-politik. Hvorfor? Fordi jeg nok er en lidenskabsløs gammel hankat.

    PS. Dit skriv er veldisponeret, hvilket nok i væsentlig grad skyldes din nordjyske stamina, der ikke bliver søsyg af de mange buler i tæppet.

    Svar
    1. Eric

      Din pointe om forskellen på lands- og kommunalpolitik er væsentlig, og jeg blev omgående forelsket i “fedtlag” som beskrivelse. Jeg burde kunne hidse mig mere op over EU-politikerne, men har for lidt damp til at klare afstanden og bureaukratiet.
      Søsyge pga. buler i tæppet udmønter sig i urent trav, det kan vi ikke ha’, og jeg fornemmer, at selv lidenskabsløse, gamle hankatte kan lade sig forarge 😉

      Svar
  8. Stegemüller

    Mens jeg var i det, har det aldrig stødt mig, at jeg var ansat til at tjene ministeren. Var der en ministersag, blev den håndbåret fra kontor til kontor – det var det vigtigste, man kunne beskæftige sig med. Nu på den anden anden side ser jeg anderledes på det. Jeg er faktisk enig med dig i, at det ville være bedre, hvis embedsværket skulle tjene FT.

    Svar
    1. Eric

      Hvis ministeren virkelig var “folkets tjener”, var det nok ikke så problematisk. Når ministeren IKKE er det, er det problematisk, at embedsværket er ministerens og ikke folketingets. Det har vi set rigelige eksempler på.

      Svar
  9. Stegemüller

    Som du ved, er jeg meget optaget af politik, alligevel er jeg tilbøjelig til at være enig med dig.

    Der kan altid prioriteres anderledes. Det er fordelingspolitik. Du skriver om kampflyene. Dem har vi da råd til; jeg mener, de skal koste i omegnen af 66 mia. kr. altså helt svarende til statsministerens ‘velfærdsløfte’.

    I den forgangne valgperiode har adskillige ministre løjet overfor FT, men der sker intet. Helt på samme måde som Støjberg har siddet og rå-løjet i samråd efter samråd. Der sker heller intet. Hvorfor bliver hun ikke stillet for en Rigsret?

    Jeg forstå din politikerlede, selv nægter jeg bare at give op.

    Svar
    1. Eric

      Så længe et flertal i FT holder hånden under en minister, sker der intet. Man kan sige, at vores folkestyre er mangelfuldt, fordi vi ikke har en “forfatningsdomstol”.

      I det omfang, ministrene er valgte medlemmer af FT, er der også tale om en sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt. Det er således også problematisk, at et ministerium er sat til at tjene ministeren og ikke FT.

      Der har været for mange sager, hvor ministerier måske ikke juridisk, men reelt har misinformeret FT og offentligheden – den problematik Jesper Tynell har beskrevet i sin bog “Mørkelygten”.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.