At betragte verden er for tiden som at se en katastrofefilm – uvirkeligt. Jeg isolerede mig gerne i efterlønshulen, men der er et rend af håndværkere.
Forskalling
I sidste uge havde jeg besøg af taksatoren, og han vurderer, at vandet og følgeskaderne fra de skjulte rør på badeværelset er en ”dækningsberettiget skade”.
Tak for det. Det er ikke længere siden end 6. januar, jeg anmeldte skaden.
Han har skrevet rapport, og umiddelbart er der ikke noget at brokke sig over, men min blikkenslager siger med erfaringens tyngde, at jeg garanteret kommer til at brokke mig over det beløb, de tilbyder.
Lige nu har mureren lavet forskalling under hullet i dækket mellem badeværelset på 1. sal og vindfanget lige nedenunder (se billedet ovenfor). Hullet på knap en halv m2 kom, da gulvet blev banket op, og gulvafløbet skulle fjernes.
Nu skal der støbes. Derefter skal der lægges klinker, toilettet (som står parkeret i brusenichen) skal monteres, og SÅ kan vi bruge badeværelset igen.
Fugten i væggene skal uddrives, og derefter skal der tømrer, elektriker og maler på for at udbedre skaderne i stueetagen under badeværelset.
Forhåbentlig er de færdige, så jeg kan isolere mig, når epidemien forventeligt kulminerer i slutningen af april. Med det rend af håndværkere, vi har og får, er det svært at holde den coronanbefalede distance og føre en virusanitær tilværelse.
Passende lekture
Jeg er begyndt at læse ”The Great Mortality. An intimate history of the Black Death” (John Kelly, 2005). Den har stået ulæst i reolen nogle år, men nu syntes jeg morbidt, at tiden var inde til at blive mindet om, at det har været værre.
Bogen er interessant, men ikke topunderholdning, og måske skulle jeg veksle lidt mellem den og ”Pesten” af Camus. ”Pesten” tåler en genlæsning, og man kan vel sige, at bøger ligesom grøntsager er bedst, når der er sæson.
Coronannulleringer
Jeg har annulleret det reserverede hotelværelse i Svendborg i påsken. Planen var at kombinere en forlænget weekend med DM i skak, men nu er DM udsat på ubestemt tid, og så vil vi hellere besøge Svendborg, når solen smiler, og man igen kan købe håndsprit.
Desværre kommer vi sikkert også til at annullere rejsen til Sicilien. Epidemien vil formentlig være på sit højeste, når vi skal afsted, så det ser rigtig sort ud.
Det er træls, men vi må tage revanche senere. Corona er en virusling!
/Eric
Jeg er imponeret over dit valg af litteratur, det lyder tungt og traurigt 🙂
Selv herhjemme vasker jeg håndtag af nu, det har jeg ellers aldrig gjort, med mindre de så beskidte ud. Så jeg forstår dig.
Bogen om den sorte død er historisk interessant, mere end den er sørgelig, og Camus’ klassiker kan absolut anbefales.
Jeg plejer heller ikke at begive mig af med at vaske håndtag af, men med det rend vi har, er det rettidig omhu. Trappegelænderet op til 1. sal får også en tur 🙂
Ja, for os ofterejsende er eventuelle aflysninger noget skidt. ‘Eventuelle’ var nok et overflødigt ord … lige nu tror jeg hverken på englandsturen i begyndelsen af maj eller på Den Store Tur i juni. Vi må dog nok erkende, at det er luksusproblemer i sammenligning med de mange erhvervsdrivende, der ingen indtjening har og måske derfor knækker nakken på det. Dem føler jeg virkelig med.
Vores rejseærgrelser er afgjort et luksusproblem i forhold til samfundsøkonomi og sundhed. Situationen fx i Italien udvikler sig værre, end jeg havde kunnet forestille mig, og herhjemme står vi kun på det nederste trappetrin.
Vi må tage rejserevanche senere 🙂
Hol da op et arbejde for håndværkerne. Det lyder jo som om, de er ved at brække hele huset ned, inden de kan bygge det op igen. En af mine venner havde godt fortalt mig, at selvom varme i gulvet er vidunderligt, så er det noget skidt, når der sker en skade, for så skal det hele brækkes op.
Som Hulegaard synes jeg dine Coronannulationer er yderst fornuftige.
Vand er letløbende og giver desværre nemt omfattende skader. Vi må leve med det, mens det står på.
Formentlig forlænger udenrigsministeriet sin rejsevejledning (eller giver den en skrue mere), så vi slet ikke KAN komme af sted. Det kan også tænkes, at italienerne slet ikke vil se skyggen af os. Vi håber stadig, men det er som at håbe på et mirakel.
“Viruslingen” CORVID-19 genererer ikke bare smitte, men også betydeligt stress, eftersom hverdagen for de fleste mennesker ikke er helt problemfri. Beskrivelsen ovenfor er et eksempel.
Virologer interviewes dagligt om sammenligninger med tidligere tiders epidemier, omend man vist ikke er nået til Den Sorte Død i midten af 1300-tallet, hvor begreber som “dokumentationskrav”, “værnemidler” og “strategier” var ukendte faktorer.
Dine (beklagelige, men yderst realistiske) rejsedispositioner er funderet i dine mangeårige udviklede og raffinerede evner for at foretage de rette træk, ikke bare på de 64 s/h- muligheder.
Jeg føler mig nu ikke stresset, men når håndværkerne er gået, spritter jeg alligevel visse dørhåndtag og flader af – better safe than sorry.
Den Sorte Død er vel epidemologiens grundsten, og skønt det er længe siden, har man lært meget af det, der skete dengang.
Det med rejserne er pokkers, men karma.