Vi havde booket en lejlighed på Telendos (Grækenland) til september, men nu har udlejeren aflyst, og vi må se, om vi kan finde et andet sted.
I dag kom der mail fra Mikes, at han desværre må aflyse alle reservationer denne sommer pga. alvorlig sygdom i familien, og det er jo skrækkeligt.
Mikes eller Anna driver normalt Seaview med otte lejligheder om sommeren og arbejder (som tusinder andre grækere) resten af året i Australien. Datteren bor vist fast i Australien.
Det forlød ikke, hvem der er blevet syg, men det må være alvorligt, når de aflyser hele sæsonen. Det er jo skrækkeligt – Seaview er/var deres sikkerhed til alderdommen, og de er nogle dejlige mennesker.
Jeg bookede allerede i januar, men rettidig omhu gør det ikke altid alene. Nu må jeg på den igen, og jeg har sendt et par følere ud. Så må vi se.
Skulle det ikke lykkes at finde noget på lille Telendos, er der altid Kalymnos eller Kos, eller vi kan blive på Leros, til vi skal hjem via Kos.
Der er muligheder nok, og vi er frie fugle. Så længe helbredet holder.

Det er nøjagtig sådanne mails, der ikke er rare at få, fordi de fortæller noget, men efterlader en i en form for uvished, som ikke er behagelig. Måske kommer der en forklaring engang. God tur østpå – og god løsning af efterårsrejseproblemet.
Præcist udtrykt, Jørgen – og tak.
God tur østpå – ser frem til at høre om turen, og så krydser jeg fingre for “dobbelt godt” mht. Telendos – godt nyt om værtsparrets helbred og løsning på jeres logi.
Her er jeg lige færdig med at tilrettelægge forårsturen til Rom, denne gang med base i Monti kvarteret og ikke den billigste hotelløsning, jeg plejer at have held til at finde et rigtig godt tilbud prismæssigt, men det har ikke været tilfældet i Rom, når det skulle være i Monti kvarteret. Jeg har gjort plads til at gense steder i Rom og anvende tips fra dine rejseberetninger fra Rom (tak fordi du deler dem med os). – Så er der bare bestilt godt vejr til det hele.
Ah, Rom! God tur Anni.Vi har lige fået landkending af den baltiske kyst og lander om en lille halv time. Solen skinner minsandten!
Det må være alvorligt, når en sygdom kan medføre aflysning så langt ud i fremtiden. Jeg håber I finder en anden indlogering, og med de nuværende økonomiske forhold i Grækenland må det næsten være velkomment at der er en turist, som gerne vil besøge Telendos?
Ja, det er bekymrende. Hvad angår logi, har jeg allerede ét positivt svar, så det skal nok gå.
Det gør lidt ondt på én, når det drejer sig om folk, man efterhånden synes man kender forholdsvis godt.
For selvfølgelig kan I finde andre steder at bo i jeres ferie, men bekymringen for Mikes og Anna vil I ikke kunne slippe.
Sagen i den berømte nøddeskal.
Jeg skal i øvrigt beklage, at alle kommentarer i øjeblikket ryger i godkendelseskø. WordPress kan ikke kontakte Akismets servere. Selv mine egne hvis jeg ikke er logget ind. Det var også et problem for et par uger siden, og jeg har igen skrevet til support.
Da serveren er usædvanligt sløv, tror jeg, det er et timeout-problem. Måske har Netarkivet igen gang i en tværsnitshøstning af et andet offer på denne server.
Opdatering: Spamfilteret er oppe igen – pyha!
Det er øv for både jer og udlejer, men mon ikke I finder på noget andet. Muligheden er jo også at blive hjemme.. 😉
Det er jo, hvad der kan ske. Det er absolut mest øv for Mikes og Anna. Det var selvfølgelig en mulighed at blive hjemme og sende billetterne til dig. 😉
Ja tak Eric, det sætter jeg stor pris på.. 🙂
Hvor er I så henne lige nu?
I de bløde hynder efter aftensmaden. Men i morgen tidlig går det øst på. 🙂
Jamen så rigtig god tur.
Tak Gowings 🙂 Se i øvrigt mit svar til Ellen længere nede – der er lidt knas med serveren i øjeblikket.
Ja, helbreddet skal holde, så går alt andet nok godt. I finder forhåbentlig noget, der er lige så godt, hvad enten det nu bliver på Telendos eller en af de andre øer.
Det er jeg også sikker på. Jeg er mere bekymret for Mikes og Anna, som jeg holder af.
Jeg var faktisk godt klar over, at der var et eller andet galt, for da jeg bookede min tur dertil i maj/juni tilbage i januar eller februar, kunne man ikke på Spies’ side vælge Seaview, derfor endte jeg på Porto Potha. Jeg troede bare Mikes havde opsat samarbejdet med Spies, men det er så værre end det.
Jeg håber, I finder et andet dejligt sted på Telendos. Kan Mikes ikke være jer behjælpelig med kontakter?
Nej, Hanne. Mikes snakkede allerede for to år siden om, at han ville droppe Spies. Han var træt af at skulle holde lejligheder til dem, hvor de måske ikke blev lejet ud. Han sagde, at han ikke længere behøvede Spies. Hvad han ikke sagde, men som givetvis har spillet ind, var, at så behøvede han heller ikke dele indtægten med nogen. 😉
Jeg har spurgt Mikes, om han har nogle forslag, men han kan jo have andet at tænke på, så jeg har selv et par følere ude. Vi får se – der er stadig god tid, og om galt skulle være, behøver det ikke være Telendos. Vi kan evt. blive på Leros, som også er et rigtig dejligt sted.
Det var da trist og ikke bare, fordi I mister jeres ferie der. Men som du skriver, I finder nok en anden god løsning. Lad os håbe, at vedkommende bliver frisk igen og I kan få en ferie der fremadrettet.
Nyder dine beskrivelser fra Grækenland meget, og håber at skulle en tur derned måske næste år.
Det er ikke så galt for os. Vi skal bare finde et andet sted at bo den sidste halvdel af ferien, og selvom Telendos ikke er stor, kan det sagtens være, at vi kan finde et andet sted.
Jeg håber, det lykkes for dig næste år – Grækenland er et herligt land. 🙂