Der var musikaften på Taverna Zorba i går. Bandet spillede som vanlig godt, og i pausen kom jeg til at tænke på en anden pause sidst i 70’erne.
![Paganini - Auguste Amant Constant Fidèle Edouart [Public domain], via Wikimedia Commons](http:////sitestory.dk/wordpress/wp-content/uploads/2013/08/niccolo-paganini.jpg "Paganini - Auguste Amant Constant Fidèle Edouart [Public domain], via Wikimedia Commons")
Der var dengang en studentikos restaurant i Jomfru Ane Gade ved navn ”Regensen”, og et band spillede irsk folkemusik, eller noget der lignede. I pausen gik en mand på scenen.
Han så sydlandsk ud, og i mørkt jakkesæt og hvid skjorte lignede han afgjort ikke det øvrige publikum. Tiden var til hønsestrik og fløjlsbukser og måske Che Guevara på væggen.
Om han brugte sin egen violin, eller den der holdt pause, husker jeg ikke, men da han satte i med at spille, forstummede al samtale hurtigt, for han spillede blændende dygtigt og medrivende.
Er der et stykke for violin, der hedder ”Ildfluen” eller noget i den retning? Det var iørefaldende, sigøjneragtig musik og som skabt for den, der kan spille med suveræn teknik.
Han gav et nummer eller to, bukkede og gik så tilbage til sit bord. Det tog lidt tid, før samtalen summede igen, og fløjlsbuksemusikken lød noget riflet efter pausen.
Jeg ved ikke, hvem han var, men et rumænsk ensemble besøgte vist byen på samme tid, så det er nærliggende at koble.
Restaurant Regensen er for længst borte, og Jomfru Ane Gade er en anden. Jazzhuset Louis er også væk. De solgte billige bajere tirsdag aften, så halvdelen af universitetets studerende sov længe onsdag. Universitetet var lille dengang.
Heller ikke i dag har vi kondition til at møde tidligt og være i form, når vi har været til festivitas til efter midnat, så vi nyder en planlagt fridag på terrassen.
Her undrede det mig for et øjeblik siden, at jeg ikke kunne få Dylans ”Blowing in the wind” ud af hovedet, men så slog det mig, at skovduen i fyrretræet kurrer omkvædet igen og igen: ”The an-swer my friend”.
Ja, det synger den selvfølgelig ikke med de ord, men det er samme ku-kuu-rytme i due-dur. Skal den ikke snart holde pause?
/Eric
Pyt med hvad stykket hed, bare det var godt.
Jeg hørte engang et vidunderligt stykke musik på vej ind i Postojnagrotterne i det tidligere Jugoslavien, men anede ikke, hvad det hed. Da jeg hørte det igen over 10 år efter, genkendte jeg det med det samme. Men fandt aldrig ud af, hvad det var for noget musik …
Ja, pyt med hvad det hedder, medmindre man vil ha’ det på en skive. Musik og glæden ved musik er en gave.
De steder vi frekventerede findes endnu, de er bare ikke de samme. De er, som de var dengang på en anden måde, for nogen der er der nu – okay? 🙂
Er det Zigeuenerweise du tænker på? http://www.youtube.com/watch?v=xir-5oAWxXE Det er et bud. – Men det mest seriøse bud er kanariefuglen af Wandy Tworek – jeg kunne bare ikke finde den på youtube…
Begge er klassiske stykker at opnå selskabets opmærksomhed på – på en behagelig måde.
God (forlænget-)weekend
Lidt kringlet, men okay 😉
Det var ingen af de nævnte stykker, men pyt også med det. Og i lige måde med weekenden – denne lørdag morgen er dejlig dugfrisk i ordets egentlige betydning.
Det er nu ikke så dårligt med oplevelser der skiller sig ud, og det må vel siges at være tilfældet med violinisten og hvad det så end var han spillede – en ungarsk dans eller sabeldansen eller noget helt tredje.
Jeg har været i Årborg, men det er nu ikke så ofte vejen falder forbi, men det er vist ikke kun i Ålborg etablissementerne ændrer sig. Dog består “Det lille Apotek” i København vist stadig.
Mindet om violinisten lå nærmest i “slettede filer”, så jeg blev glad, da det uanmeldt indhentede mig igen. For, som du siger, er det ikke så dårligt med oplevelser, der skiller sig ud.
Heldigvis er der etablissementer, der ikke forgår så let. Regensen skred fra at være studentikos med bogreoler o.l. til at blive et ordinært spisested, før det blev afløst af noget andet. Jeg kender ikke Det lille Apotek, men Duus Vinkælder i Aalborg og Hviids Vinstue på Kongens Nytorv er andre eksempler.
Jeg husker godt “Regensen”, selvom jeg ikke har boet i Aalborg. Så den er væk nu? Ja, ja. Intet er, som det plejede at være. Din historie om manden, der var anderledes klædt en fløjsbuksesegmentet og spillede blændende godt på violin er jo et eksempel på, at kvalitet vinder, smag og behag forsvinder.
Igor Stravinskij skrev “Ildfuglen”, men det er nok ikke den, for den ville være svær at yde retfærdighed på en enkelt violin,
Kvalitet vinder ikke altid, men det består. Jeg er ikke sikker på det med “ild-et-eller-andet” – det er bare noget, der foresvæver mig.
Det hænder, at vi spadserer gennem gaden, og næsten hver gang er mindst et etablissement erstattet med et nyt. Gaden består, etablissementer forgår.