Vi havde en lille uge med kraftig vind på Leros, men det var ingenting sammenlignet med det uvejr, som ramte Kreta.

Ja, for den sags skyld sammenlignet med mange af de andre uvejr og oversvømmelser, som på det sidste har hærget Middelhavsområdet. Miseren er selvfølgelig, at havet bliver varmere, og at luften kan indeholde mere vanddamp, men dette er ikke en klimablog, så vi stopper her.

Leros slap altså billigt, og det har vi før været ude for, altså at Leros slap, mens andre dele af Grækenland blev ramt af kraftig regn og oversvømmelser.

Nogle fly og færger blev aflyst, og det gamle tamarisktræ ved strandbaren på Panteli Beach mistede en svær sidegren, men ellers var det udramatisk.

Nu er der svag vind, og himlen er næsten skyfri.

Tyrkisk turistinvasion

I fjor nævnte Maria (vores værtinde), at en af de danske stamgæster var blevet voldsomt irriteret over, at restauranterne i Panteli Bay var fyldt op med tyrkiske turister.

Da vi ankom, var han rejst, og vi syntes ikke, det var så slemt. Jeg tænkte, at han da bare kunne have bestilt bord.

Men han var ikke irriteret uden grund, for siden 2023 er antallet at tyrkiske turister femdoblet på 12 af de græske øer, som ligger nærmest Tyrkiet, og det er bl.a. Leros.

Forklaringen er, at Grækenland i 2024 lancerede et ”ekspres-visum”, som er både hurtigere og nemmere at få for tyrkere end et konventionelt Schengen-visum.

Det nye ekspres-visum giver kun 7 dages adgang til de 12 øer, ikke til fastlandet og EU i øvrigt, og så koster det ”kun” 60 – 85 euro.

Det har været en bragende succes, hvis man måler på antallet af tyrkiske turister.

Grækenland scorer visum-gebyret og turistskatten, og turisterne lægger derudover mange penge til hoteller, restauranter, butikker osv. Foreløbig er ordningen forlænget til 2027, men lur mig, om ikke den fortsætter. Penge flytter bjerge.

Blandede følelser

Betyder det så, at de tyrkiske turister er velkomne?

Det er et åbent spørgsmål. Grækenland og Tyrkiet er arvefjender, og mange grækere bærer historisk nag til tyrkerne – værre end det nag mine forældres generation bar til tyskerne efter krigen. Og når det drejer sig om fjendtlighed, er der altid en tilbøjelighed til at generalisere, at skære over én kam.

Maria har en del overnattende gæster fra Tyrkiet, og skønt hun normalt er lattermild, bliver hun alvorlig, da hun siger, at tyrkerne har en ”attitude”, at de fører sig frem. De vil fx gerne tjekke ind tidligt og tjekke ud sent, og én havde endda antydet, at øerne nok snart kommer under tyrkisk herredømme igen.

Indehaveren af vores foretrukne taverne er heller ikke begejstret, selvom tyrkerne må øge hans omsætning betragteligt. Nu var han ikke helt dugfri, da jeg talte med ham, men et af hans klagepunkter kunne fx være, at de vil have grøn salat i stedet for græsk salat og i det hele taget retter, som ikke er på menuen.

I en Facebook-gruppe har der været lange diskussioner om udviklingen (se fx denne tråd). Nogen synes, den er katastrofal, mens andre er optimister.

Der er afgjort gnidninger under overfladen, men de lokale vil samtidig gerne tjene de ekstra penge. Nostalgi skæpper ikke i kassen, og set i det store perspektiv har øerne store problemer med økonomi, beskæftigelse, affolkning og alderssammensætning.

Om turisterne så kommer fra Tyrkiet eller andre lande er nok ét fedt, tænker jeg. Når antallet af turister stiger så meget, som tilfældet er, er jeg bange for, at Leros mister sin græske uskyld, som i mine øjne er et af øens bedste aktiver.

Om det sker, kan kun tiden vise. Uanset dette, er vores ferie på Leros snart forbi. Det har været dejligt at forlænge sommeren.