Det er ikke altid problemfrit at installere bredbånd og trådløst netværk. Mit problem var irriterende, men banalt i al sin enkelhed.
Det var slemt med udfald på medarbejderbredbåndet hos TDC. Små udfald, men ekstremt mange. Årsagen var ikke modemet, men ret sikkert for lang afstand til centralen til en hastighed på 8 Mb/s. TDC’s datterselskab, Fullrate, sagde max 2 Mb/s til min adresse.
Så jeg besluttede at skifte til Stofa. Det var en rent teknisk beslutning, for jeg nærer ingen illusioner om, at Stofa er mindre grisk eller mere kundevenlig end TDC.
Vildledende vejledning og defekt kabel

Jeg læste vejledningen grundigt. Det nye modem svarede ikke til det beskrevne, og en diode blev ved med at blinke i stedet for at lyse fast. Først ved en søgning på nettet fandt jeg ud af, at det nok ikke betød noget.
Nu ville det være rigtig smart, hvis netværkskablet fra Stofas modem kunne tilsluttes min egen router, så jeg ikke skulle ændre noget som helst i det trådløse netværk.
Men det virkede ikke. Da det imidlertid heller ikke virkede at sætte kablet i computeren (”LAN-forbindelse xx ikke tilsluttet”), prøvede jeg derfor med et gammelt netværkskabel.
Bingo! Stofas kabel var simpelthen defekt. Jeg prøvede igen at forbinde den gamle router i stedet for PC’en og YES!
Alt virker nu som før, bortset fra at hastigheden er 12 Mb/s, og at internetforbindelsen ikke forsvinder hele tiden. Min egen trådløse router har noget bedre signalstyrke end Stofas, og jeg slipper for at betale multimedieskat.
Jeg er tilfreds 🙂
Men jeg kan ikke lade være at tænke på, om jeg skulle have betalt for et teknikerbesøg, hvis ikke jeg selv havde fundet ud af, at Stofas kabel var defekt.
Jeg forstår til fulde din frustration over de mange nedbrud!
Venedig eller Amsterdam – øh ja undskyld der gik lige et par minutter før jeg fattede, at dette var sjovt; men sådan er det med mig…
Det viser bare, at du er et fokuseret menneske, der ikke fjoller rundt mentalt som visse andre (ingen nævnt, ingen glemt).
Tillykke med din nye høje hastighed! Jeg vil næsten godt love dig, at det ville have kostet dig et teknikerbesøg. Hvis det nu var mig, der var blevet udstyret med et defekt kabel og en vildledende vejledning, er jeg ikke sikker på, at jeg havde kunnet ordnet paragrafferne selv. Når det kommer til, hvad der kommer ud af væggen og hvorfor og hvordan, er jeg fuldstændig mongol.
Ordet “kanalsøgning” er først lige kommet ind i mit vokabularium og det takket være mine venlige kolleger, der rystede let på hovedet af mig, da jeg undrende spurgte, hvordan jeg så fik adgang til fire nye gratis kanaler, som YouSee havde skrevet til mig om. Jeg kunne stadig ikke finde ud af det, og selv efter studier af manualen både til TV’et og til boksen måtte jeg hente naboen, der er en ung mand midt i trediverne. Jeg tænkte, at den slags må vide alt om fjernsyn. Han kunne heller ikke finde ud af det. Det underlige var så, at lige pludselig var siderne, jeg ledte efter, tilgængelige. Jeg har opgivet at finde ud af, hvordan det virker. Bare jeg en sjælden gang i mellem kan se TV-avisen er jeg også tilfreds…
Tak, jeg kan ikke beskrive, hvor dejligt det er, at Internetforbindelsen ikke ryger flere gange i timen. At det så også går stærkere er en tillægsgevinst, men ikke det vigtigste.
Kanalsøgning tager Helle sig af her på matriklen. Jeg vikarierer, når vi er i Venedig eller Amsterdam 😉