Helles farmor boede i Thisted. Hun elskede at tage på busture til Tyskland for at købe ind, og så slæbte hun alt muligt ragelse med hjem.
Da farmor fyldte 80 i 1985
Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige kom til at tænke på Helles farmor, men et eller andet udløste erindringsglimtet.
Da jeg lærte Helle at kende for mange år siden, var hendes farmor allerede en gammel dame. Men sikken dame! Smækfuld af liv og latter. Hun var også socialdemokrat ind til benet, og det var af den gamle skole, for farmor havde knoklet, dengang livet ikke var en gavebod.
Hun havde fuldstændig styr på alle børnebørn, oldebørn og svigerbørns fødselsdage og sendte altid en hilsen med en pengeseddel pakket ind i stanniol. Hun var familiens naturlige og lattermilde samlingspunkt.
Mens hun endnu havde kræfterne, elskede hun at tage på busture til Tyskland og købe ind. Hun slæbte også meget ragelse med hjem, og hendes kommentar hertil glemmer jeg aldrig:
”Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge det til, men det var så biiilligt!”
Hun var en herlig dame 🙂
Farmors socialdemokratiske ånd var sikkert bedre i tråd med Stauning end Thorning, men min fornemmelse var, at hun var særdeles klarsynet.
Desuagtet tror jeg, I alle har ret i jeres betragtninger om ældre medborgeres tilslutning til DF, der har været dygtig til at profilere sig som vogterne af kolonihavehyggen og bolværket mod alle forringelser for pensionister.
Sikke et livsstykke af en farmor. Jeg kan lige forestille mig, hvor dejlig hun har været.
Jeg synes, det er så trist, at mange ældre er flyttet til liste O (eller hvad den nu hedder – jeg er jo A-politisk 🙂 ). Fra vælgerundersøgelser ved man jo, at mange ældre flytter deres kryds derover, fordi de forstår hvad Pia siger. “Laveste fællesnævner” tænker jeg uden dog på nogen måde at ville forklejne din kones farmor.
Som prototype betragtet er hun en herlig klassiker og som enkeltindivid var hun helt sikkert et pragtfuldt livstykke af en kvinde – det lyser jo ud af billedet.
Hun er et godt eksempel på den tid, hvor A efter min ringe mening havde deres fulde berettigelse, og hvor A afgjort ikke blev tegnet af en akademiker som Helle Thorning…
Jeg tror desværre, at Hulegaard har ret i, at mange af Helles farmors overbevisning er flyttet til DF, fordi de har en irrationel frygt for ‘de fremmede’.
“Jeg ved ikke, hvorfor jeg lige kom til at tænke på Helles farmor, men et eller andet udløste erindringsglimtet.”
> Måske var det efterlønsdebatten, der udløste erindringsflashet. Billedet af “farmor” viser en herlig prototype på en aldrende socialdemokrat af den gode gamle solide slags. De findes stadigvæk,. Nogle er vandret over i DF, hvor de bedre forstår, hvad formanden si´r, end hvad udvalgte socialdemokratiske akademikere fyrer af i one-liners og fokusgruppe-konklusioner.
“Farmor” havde givet en glæde efter et langt slidsomt liv med at kunne have råd til at købe stort og småt og næsten i stereo fryder sig over, hvad hun “sparede”.
Reklamebranchen har levet fedt og godt af disse besynderlige menneskelige, intuitive menneskelige reaktionsmønstre, der aktuelt påny manifesteres i januar-udsalget anno 2011.
Havde den nu 105-årige “farmor” stadig levet, kunne hun fortsat havde glædet sig over det tyske prisniveau, der på mange områder befinder sig 5-10 procent under det danske…..og det går faktisk rigtigt godt (igen) syd for grænsen, modsat DK – efterløn eller ej! 😉
I 1985 havde farmor været medlem af Socialdemokratiet i ca. 50 år, og hun ville sikkert have slået en skraldlatter op ved tanken om, at hun skulle falde for DF. Hun var meget politisk bevidst og antydede en gang for mig, at Socialdemokratiet var ved at drive for langt mod højre for hendes smag, men gammel kærlighed og alt det der…
Busturene var nok først og fremmest for samværets og oplevelsens skyld, men når man så var afsted, kunne man jo lige så godt spare et par kroner 😉