Om vejret på Tenerife i december og hvordan man uventet kan blive ejer af en ny læderjakke, når man er i feriestemning.
Jeg laver kaffe og sætter mig ud på altanen kl. 7. Der er buldermørkt og koldt – højst 10-15 grader. Jeg har trøje på og putter mig under et tæppe.
Da solen vrister sig fri af bjergryggen en god time senere, slår varmen ned som smedens hammer. Det er nok lidt som i ørkenen, for når solen går ned ved 18-tiden, bliver der hurtigt køligt.
Brændingen langs promenaden er kraftigere end i går. Oceanets tunge dønninger ender deres lange rejse med at banke sig til høje skumsprøjt mod de sorte lavaklipper. Det er et dårligt sted at få landkending, hvis man sidder i en redningsbåd.
Vi styrer mod den gedigne læderhandel, hvor den hvide læderjakke stadig hænger udenfor. Det var den (og prisen), Helle fattede sympati for, men ved nærmere eftersyn synes hun nu, at den ser brugt ud, og måske er det slet ikke ægte læder.
Vi siger ”Hola!” med stumt H til indehaveren og suges ind i butikkens intense læderduft. Der er intet indlysende alternativ til den hvide jakke, men der hænger sørme nogle læderjakker, som ser ud til at passe mig.
Indehaveren hjælper mig til at prøve en. Den er sort og lækker, men for kort på ærmerne. Nr. to passer helt perfekt. Den er mørkebrun, blød og foret.
Jeg spørger til prisen. Han hiver lommeregneren frem, taster 275 ind, dividerer med 2 (ophørsrabatten på 50 %) og siger: ”135 euro – good price”.
Det er det sikkert, men jeg trækker ubeslutsomt på det. Ikke for at prutte om prisen, men fordi det ikke var planlagt. Impulskøb er mig uvant, jeg er den kedelige planlæggertype – dosmersedlens målgruppe.
Læderhandleren spørger, om jeg synes, det er for dyrt? Jeg siger, som det er, at det ikke var planlagt. ”Okay, du kan få den for 130”.
Jeg slår til. En tusse for en læderjakke i god kvalitet må være et godt køb, og jeg kan jo bruge den. Med sit lune for synes den designet til det danske klima, hvor sommervejr skaber overskrifter. Jakken kommer fra Madrid, men der kan også være koldt på højsletten.
Jeg spørger læderhandleren, om han går på pension, siden forretningen lukker til februar. Han bekræfter, trækker et identitetskort frem og peger. Han er født i 1948 og bliver 65 om fem måneder.
Det er jeg egentlig glad for at vide. Det ville være trist, hvis man ikke længere kunne leve af at sælge smukke ting i kvalitetslæder.
Og sådan gik det til, at vi gik hen for at se på læderjakke til Helle og købte en til mig. Helle går dog ikke helt tomhændet: Hun får en lille portemonnæ foræret, da vi forlader butikken.
Den flinke læderhandler syntes måske, at det var synd for hende.
Relateret:
Du har da garanteret gjort et rigtig godt køb. Læder er lækkert!
Da jeg engang købte en læderjakke i Tyrkiet (i Kusadasi – et turisthelvede) gjorde jeg til gengæld ikke et godt køb. Få uger efter jeg var begyndt at bruge den, gik den op i sømmene. Jeg havde ikke tjekket den ordentligt.
Impulskøb på ferier: Det er som om pengene mister deres værdi, når de først er vekslet er det lidt som om det er legetøjspenge; sikkert ud fra en betragtning om, at når de nu er taget ud af kontoen og er vekslet, så kan man lige så godt bruge dem.
Jeg må indrømme, at jeg ikke tjekkede jakken grundigt, for den oser af kvalitet som så mange andre varer i den forretning. Den livrem, jeg købte der i 2009, vil holde min tid ud.
Du har sikkert ret i det med pengene, men jeg betalte nu med Visa. 😎
Et impulskøb på en ferie hører sig nærmest til. Især, hvis det var et godt et, som man ikke fortryder, når man er kommet hjem! Jeg købte engang en kaninpels, som jeg for det første aldrig kom til at bruge og for det andet, viste det sig, ikke havde betalt 100% kontant, så der kom en ekstra regning med trusler om inkasso og jeg skal komme efter dig. Caveat Emptor! Så kunne jeg lære det, kunne jeg. 😆
Haha! Ja, så kunne du lære det – og så af små, nuttede kaniner …
Det begivenhedsforløb, du beskriver fra læderbutikken, er ikke helt ukendt i den nielsenske husholdning 😉
Jeg kom til at tænke på, hvorfor vi opfører os så anderledes på ferier – ikke at forstå negativt, bare undrende, for ville du have sat dig ud på terrassen i ‘buldermørke og kulde – højst 10-15°’ hjemme i DK? Jeg ville ikke, men kunne sagtens have fundet på det i en ferie …
Til gengæld er det højst usædvanligt i denne husholdning! Og nej, jeg ville ikke have sat mig ud på terrassen herhjemme under de konditioner, men det var en etværelses lejlighed, og jeg ville ikke forstyrre Helle, der gerne ville sove lidt mere.
Jeg synes også det er synd for Helle.. 🙂
Meget synd!