Kategoriarkiv: Cement

Tørre og semi-tørre cementovne

2 svar

De fleste steder bruger man tørre råmaterialer til cementproduktion, og gennem årene er der udviklet en del tørre og semi-tørre ovnsystemer.

Ovn 87

Ovn 87 – AP’s største ovn som producerer klinker til grå cement. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Har man som de fleste steder i verden tørre råmaterialer, giver det ingen mening at slemme dem op med vand, som senere skal fordampes. Der er derfor udviklet en del ”tørre” ovntyper gennem årene, og lange vådovne er ved at være et særsyn.

Cyklonforvarmere

Den første tørovn var egentlig bare en lang roterovn som vådovnen, men da der ikke var vand af betydning at fordampe, var gassen ud af ovnen meget varm – spild af energi.

CyklonMan fandt derfor på at lave et forvarmertårn, hvor man kunne forvarme det pulverformige materiale (“råmel”) i modstrøm med gassen fra ovnen.

Fidusen var selvfølgelig, at man så kunne spare brændsel.

Man leder råmelet ned i en opadgående, varm gasstrøm og trækker blandingen ind en cyklon, der separerer gas og materialer som vist til højre.

I dag har næsten alle ovne en række cyklontrin (fx 4 – 6) over hinanden, og på den måde kan råmelet forvarmes til omkring 800°, før det når roterovnen, og kan være omkring 20 % kalcineret.

Vil du se flere billeder/illustrationer på nettet, så søg på suspension preheater cement.

Læs resten →

Lange vådovne til cementproduktion

10 svar

Roterovnen blev opfundet i 1873 af briten Frederick Ransome, og den revolutionerede cementindustrien, som indtil da havde brugt ineffektive skaktovne.

Grå ovne 1972

Vådovne til grå produktion, Aalborg Portland 1972. Monsteret til højre (ovn 86) er væk nu. Ovn 85 i midten er afstillet indtil videre, og ovnen til venstre blev konverteret til hvid klinkerproduktion i 2003-2004. Den store bygning øverst i billedet er lageret for grå klinker. Det rummer +200.000 tons. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

De to første roterovne i Europa blev igangsat på Aalborg Portland (AP) i 1899. De var fremstillet af et amerikansk firma og var kun 18 meter lange. Ikke længe efter begyndte F.L. Smidth, der ejede AP, at fremstille roterovne.

AP’s længste roterovn i dag er 180 m lang og har en diameter på 5,25 til 6 m. Det er den midterste af de tre på billedet ovenfor.

Materialerne transporteres gennem en roterovn, ved at den roterer om sin akse og har et fald på 3-4°.

Der indblæses brændsel (fx kulstøv) gennem et brænderrør i ovnens udløbsende, og mens materialerne bevæger sig nedad, trækkes de varme gasser den modsatte vej, så materialerne varmes op gradvis.

Udhugning af foring ovn 87

Udløbet på ovn 87 som ikke er en vådovn. Udhugning af gammel foring er i gang. Februar 2016.

Alle roterovne er udmuret med ildfaste, isolerende sten for at holde på varmen og for at beskytte stålet. Hvis en eller flere sten falder ud, bliver stålet rødglødende, og hvis man ikke stopper ovnen, er det et spørgsmål om tid, før der brændes hul ud til det fri.

Af samme grund er det udbredt med scannere, der måler ovnskallens overfladetemperatur og viser den grafisk i kontrolrummet. Om natten er man ikke i tvivl, hvis en ovn har røde hunde!

Stenene er kileformede efter mål (efter ovnens diameter) og sættes ind i ringe, der bærer sig selv uden nogen form for mørtel. Når ovnen køles ned, trækker stenene sig sammen, og så må ovnen kun tørne langsomt, da foringen ellers kan falde eller “skrue”.

Vådovnen

Læs resten →

Flere råmaterialer til cement

12 svar

Forrige indlæg om cementproduktion handlede om cementens hovedingrediens, kridt, og i dette kommer jeg ind på de øvrige komponenter.

Sandmølle

Sandmølle.

Langt hovedparten af den cement, der produceres i verden, er grå cement, men der er også en niche for hvid cement. Aalborg Portland (AP) er verdens største producent af hvid cement, når man medregner produktionen på AP’s fabrikker i Egypten, Malaysia og Kina.

For at kunne lave hvid cement, skal man have særligt rene råmaterialer med lavt jernindhold, da jern gør cementen grå. Mangan og kobber er også af det onde.

Så råmaterialer til hvid produktion er et kapitel for sig, og dette indlæg handler mest om råmaterialer til produktion af grå klinker.

Til at lave grå klinker, som senere formales til cement, bruges på AP omkring 80 % kridt, 12 % flyveaske, godt 4 % sand, 2 % kisaske (kilde til jernoxid) og så det løse. Procenterne er for de råmaterialer, der tilføres ovnen, og de er på tør basis – altså uden vand.

Forholdet mellem flyveaske og sand er anderledes, når der produceres grå klinker til lavalkali, sulfatbestandig cement. Den hvide cement, AP producerer i dag, er sulfatbestandig og super lavalkali.

Derudover indbygges aske fra brændslerne i klinkerne, og det tager man kemisk højde for ved blandingen af sine råmaterialer.

Procenterne er cirkatal og kan variere lidt – blandingen afhænger især af flyveaskens kemiske sammensætning.

Flyveaske

Når vi taler om flyveaske på AP, mener vi den grå askerest fra stenkul, som afbrændes på kraftværker. Kraftværkerne opfanger flyveasken i filtre.

Askeresten er jord og klippe, som blandede sig med det organiske materiale, som siden blev til kul. (Ja: organisk. Kul er sådan set biobrændsel, det er blot meget gammelt.)

Læs resten →