Kategoriarkiv: Cement

Formaling af klinker til færdig cement

Sidste trin i produktionen af cement er formaling af cementklinkerne til et fint pulver, som så pakkes i sække eller udleveres i bulk.

Bødkeri 1914

I gamle dage kom cementen på tønder, og Aalborg Portland havde eget bødkeri. Foto fra 1914. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Jeg har ikke arbejdet direkte med cementformaling, så min viden er begrænset, men et og andet har jeg da hørt.

Traditionelt er formaling af cement sket i kuglemøller. En kuglemølle er en liggende cylinder, som roterer, og i møllen er der tonsvis af malelegemer (kugler i forskellig størrelse), som tæsker klinkerne til pulver.

Cementmølle 9, 1972

Cementmølle 9 i 1972. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Det larmer som bare pokker, og yndere af heavy metal kan få deres lyst styret. Høreværn er påbudt, som det også er andre steder på fabrikken, hvor maskiner støjer.

Cementmøllerne bruger en masse strøm (op til flere megawatt), og de senere år er det derfor blevet mere og mere almindeligt med vertikalmøller, der bruger mindre strøm.

Læs resten

Emissioner, røgrensning, fjernvarme og sand fra Sahara

I takt med den tekniske udvikling stilles der større og større krav til reduktion af cementovnenes emission af støv og gasser som fx NOx.

Skorstene og røgfaner

Skorstene og røgfaner i dag. Kilde: Aalborg Portlands arkiv

Miljø optager sindene, så lad mig understrege, at jeg ikke er talsmand for Aalborg Portland (AP), og at det, jeg skriver om cementproduktion, står helt for min regning.

Da jeg startede som kontrolrumsoperatør i 1988, var der vist kun grænser for ovnenes emission af støv og NOx.

Siden har måleteknik udviklet sig meget, og så snart det er muligt at måle noget nyt, kommer der grænseværdier for, hvor meget der må lukkes ud.

Det er fair nok. Miljøet skal ikke belastes unødigt, og med tiden er de tekniske muligheder for at styre emissionerne forbedret. Inden for EU opererer man med nogle normer kaldet BAT, en forkortelse for Best Available Technology.

Emissionsgrænser

I dag er der grænser for, hvor meget ovnene må lukke ud af følgende, som måles kontinuert:

  • Støv
  • NOx
  • CO
  • SO2 (svovldioxid)
  • NH3 (ammoniak)
  • HCl (saltsyre)
  • TOC (total organisk kulstof)
  • Hg (kviksølv)

Derudover er der grænseværdi for dioxin, som måles af et certificeret firma ved stikprøvekontrol. Grænseværdien for dioxin kan billedligt sammenlignes med en sukkerknald i Gardasøen.

CO2 er et kapitel for sig. Virksomheden har fået tildelt nogle CO2-kvoter og skal holde minutiøst regnskab med, hvor meget der lukkes ud.

Kontinuerlig måling af kviksølv og TOC er uhyre kompliceret, og måleudstyret er kostbart. Målingerne dokumenterer, at AP’s emission er langt under grænseværdierne.

Læs resten

Brændsler til cementproduktion

Det kræver rigtig meget energi at brænde cementklinker, og dette indlæg handler om brændslerne.

Mellemlager for kul og petcoke

Aalborg Portlands mellemlager for kul og petcoke. Kilde: Aalborg Portlands arkiv.

Oliekrisen i 1973 ramte cementproduktionen hårdt i det meste af verden. Olie var et nemt brændsel at bruge, men pludselig var det en mangelvare, og siden var det for dyrt.

Man begyndte at formale kul til fint pulver og brugte det i stedet for olie. En sky af formalet kul blæses ind i roterovnen, hvor det antænder næsten øjeblikkelig.

Kul skal være fintformalet, for det går ud over kvaliteten, hvis der er større partikler, som falder ud af flammen og brænder nede i materialefyldningen.

Tommelfingerreglen er, at kul skal formales så fint, at sigteresten (altså det der er tilbage) på en 90 µ sigte er 50 % af gasindholdet. Gasindholdet i stenkul er typisk 20 – 36 %.

Brænderrør

Brænder med flere kanaler, som fyrer brændsler ind i ovnens brændezone. Billedet er fra en fabrik nær Berlin.

Petcoke

I den stadige jagt på billigere brændsel begyndte man også at bruge petroleumskoks, petcoke, der er et affaldsprodukt fra olieraffinaderierne.

Det gav problemer for mange. Petcoke er ofte hårde at formale, har lavt gasindhold (10-11 %) og kan indeholde temmelig meget svovl.

Mange oplevede et fald i cementens styrkeudvikling, fordi svovl blev indbygget i mineralet C2S og stabiliserede dette, så det fik svært ved at reagere videre til C3S.

Problemet kan modvirkes ved at sørge for balance mellem svovl og alkali, så der dannes alkalisulfat. Man kan også tilsætte fluorid, som hjælper dannelsen af C3S.

Det ændrer dog ikke ved, at svovl påvirker ”lavaens” viskositet og overfladespænding, så der dannes færre noduler, og ovnen bliver mere støvet – man skal finde et balancepunkt.

Et scoop

Stigningen i olieprisen var et stort problem for producenter af hvid cement som Aalborg Portland (AP), fordi stenkul ikke kunne erstatte olie. Kullenes askerest ødelægger nemlig den hvide farve.

Læs resten