I 1996 fik jeg nyt job på cementfabrikken, og de sidste 20 år har kredset om det samme, nemlig at optimere proces, kvalitet og emissioner.
Slut med skiftehold
I 1996 rejste lederen af kontrolrummet, og jeg blev ansat som ”proceskoordinator” (hed det vist). Senere blev det til “procesleder,” selvom arbejdet var det samme. Nogen går op i titler, ikke jeg.
Jobskiftet var samtidig et farvel til skifteholdsarbejde, og jeg sad på den pind i godt 6 år.
Siden har jeg haft andre jobs med andre titler og stillingsbeskrivelser, men de har alle kredset om at optimere proces og kvalitet – og især ovn 87. De sidste 10 år har været uden større omvæltninger og (igen) med nær tilknytning til kontrolrummet.
Ned med emissionerne!
Stadigt skrappere miljøkrav har fyldt meget. Fra 2002 til 2006, hvor der kom nye grænser for ovnenes emissioner af NOx m.m., brugte vi rigtig megen tid på først at undersøge muligheder og siden implementere løsninger.
NOx-løsningen for den lange, grå vådovn (ovn 85) var længe undervejs. I projektgruppens indledende arbejde kom der så mange fantasifulde forslag på bordet, at det var den sjoveste projektgruppe, jeg har været med i.
Den valgte løsning blev indsprøjtning af ammoniakvand gennem den roterende ovnskal. Det anså eksperter ellers for noget nær teknisk umuligt, og de firmaer, vi kontaktede for at få hjælp, ville ikke røre projektet med en ildtang.
Inde i ovnen – afprøvning med vand
