Tag-arkiv: Råmaterialer

De seneste år på cementfabrikken #10

Om projektarbejde, forsøg og valg af råmaterialer og brændsler til cementproduktion. Fabriksbesøg og afsluttende betragtninger.

I dag er det så præcis 30 år siden, jeg startede på cementfabrikken, og dette er sidste afsnit i tilbageblikket.

Projektarbejde og forsøg

Der har også været projektarbejde med nye anlæg, store som små. Nogle anlæg blev lavet, andre blev vraget. Projektgrupperne er oftest et team af ingeniører og procesfolk.

Der har også været mange driftsforsøg: Nogle med henblik på at reducere emissioner fra ovnene, nogle med henblik på produktudvikling og nogle for at afprøve nye råmaterialer.

Nogle af forsøgene var fiaskoer, andre har ført til ændringer, som har sparet tocifrede millionbeløb på årsbasis. Man ved først noget endeligt, når man har prøvet.

Forsøg med lignosulfat

Forsøg med lignosulfonat som “afspændingsmiddel” i kridtslam. Laboratorieforsøg var lovende, og det virkede i storskala, men for langsomt til vores brug.

Læs resten

Flere råmaterialer til cement

Forrige indlæg om cementproduktion handlede om cementens hovedingrediens, kridt, og i dette kommer jeg ind på de øvrige komponenter.

Sandmølle

Sandmølle.

Langt hovedparten af den cement, der produceres i verden, er grå cement, men der er også en niche for hvid cement. Aalborg Portland (AP) er verdens største producent af hvid cement, når man medregner produktionen på AP’s fabrikker i Egypten, Malaysia og Kina.

For at kunne lave hvid cement, skal man have særligt rene råmaterialer med lavt jernindhold, da jern gør cementen grå. Mangan og kobber er også af det onde.

Så råmaterialer til hvid produktion er et kapitel for sig, og dette indlæg handler mest om råmaterialer til produktion af grå klinker.

Til at lave grå klinker, som senere formales til cement, bruges på AP omkring 80 % kridt, 12 % flyveaske, godt 4 % sand, 2 % kisaske (kilde til jernoxid) og så det løse. Procenterne er for de råmaterialer, der tilføres ovnen, og de er på tør basis – altså uden vand.

Forholdet mellem flyveaske og sand er anderledes, når der produceres grå klinker til lavalkali, sulfatbestandig cement. Den hvide cement, AP producerer i dag, er sulfatbestandig og super lavalkali.

Derudover indbygges aske fra brændslerne i klinkerne, og det tager man kemisk højde for ved blandingen af sine råmaterialer.

Procenterne er cirkatal og kan variere lidt – blandingen afhænger især af flyveaskens kemiske sammensætning.

Flyveaske

Når vi taler om flyveaske på AP, mener vi den grå askerest fra stenkul, som afbrændes på kraftværker. Kraftværkerne opfanger flyveasken i filtre.

Askeresten er jord og klippe, som blandede sig med det organiske materiale, som siden blev til kul. (Ja: organisk. Kul er sådan set biobrændsel, det er blot meget gammelt.)

Læs resten

Vildfarne forespørgsler om råmaterialer

Det sker, at folk kommer direkte igennem til mig og spørger, om cementfabrikken kan bruge dit eller dat – fx hestemøg fra travbanen.

Jeg har gennem årene fået stor erfaring i at vurdere, om et råmateriale eller brændsel kan bruges i Aalborg Portlands cementproduktion.

Normalt er det vores indkøbere, der spørger, hvis en kravspecifikation ikke giver entydigt svar, og hvis folk vil sælge noget, er det da også rigtigst at kontakte indkøbsafdelingen.

Men det hænder, at nogen kommer direkte igennem til mig. Som regel fordi de kender nogen, som kender mig, eller fordi omstillingen misforstår og tror, at det er noget procesrelateret.

Den sjoveste forespørgsel, jeg har fået, var nok dengang en fyr ringede og spurgte, om vi var interesseret i hestemøg fra travbanen – han havde jo læst i avisen, at cementfabrikken brænder det tørrede spildevandsslam fra Aalborg kommune. Læs resten