Kategoriarkiv: Erindringer og minder

Gamle tidsbilleder

Mors fotoalbum er mest familiebilleder, som ikke kan interessere andre, men nogle af billederne fortæller om tiden, hvor de blev taget.

Nogle billeder havde mor fra mormor, så jeg må hellere præsentere de to kvinder – her på et billede fra 1933.

1933 mor og mormor

Familien fik i 1930’erne en kolonihave i Bartholine Jørgensens Minde, som de var meget glade for.  Haveforeningen i Aalborgs vestby eksisterer stadig, men jeg har ikke været ude at se, hvordan nr. 77 ser ud i dag.

Nedenstående billede er fra 30’erne, og de mange flag siger noget om nationalfølelsen dengang.

Der flages i kolonihaven

Hvor nedenstående billede er taget, ved jeg ikke, men min mormor har skrevet ”Dansk militærflyver”. Mit gæt er, at det er fra 30’erne.

Dansk militærfly

Limfjordsbroen blev bygget i 1933, så billedet herunder af is på fjorden må af gode grunde være af senere dato og er måske fra en af isvintrene under krigen. Det kan være svært at se, men der går folk på isen.

Is på Limfjorden

Malkescenen herunder er fra en gård, som kan have tilhørt noget familie. Jeg gætter på, at det er fra 30’erne, og det kan sikkert fremkalde nostalgi hos nogen. Min mormor skrev ”Stinkegården” i anførselstegn, så det har nok været et øgenavn 🙂

Malkning

Her er et billede af mor fra 1937. Jeg viser det pga. dukkevognen og billederne af Mickey Mouse på væggen.

Læs resten

Fotos og regnskaber fra svundne tider

Min mor førte regnskab med alt, og derfor kan jeg i dag se, hvad min trehjulede cykel med lad kostede i 1959. Der er også mange gamle fotos.

Under rydningen af dødsboet fandt jeg mors fotoalbum og gamle regnskaber.

Bagagekvittering

Bagagekvittering

Hun var omhyggelig med sine fotoalbum, der starter i 1930 og indeholder meget andet end blot fotos – fx billetter.

I 1958 var mor, min søster og jeg på sommerferie i Danmark. Turen fra Canada over Atlanten tog 10 dage, og mor skriver om sejlturen med M.S. Batory:

”Den bedste ferie jeg nogensinde har haft.”

Naturligvis er der også billeder af børnene. De to længere nede er fra 1956, og jeg har været et til halvandet år gammel.

Måske bringer jeg flere billeder senere. Der er fx et af en køn, ung pige, der fyldte 18 år den 5. maj 1945. Mor fik befrielsen som ekstra fødselsdagsgave.

Eric i 1956Bider i tomaten

Regnskaberne

Læs resten

Det efterladte fortæller om personen

Det, man efterlader, er med til at tegne et portræt af personen. Mors komprimerede lejlighed vidner om et sirligt ordensmenneske.

Eric 1992Vi er begyndt at rydde mors lejlighed.

Boet er overskueligt, for ud over indestående i banken ejede hun ikke noget à la bil, motorbåd eller fast ejendom, og det gør skiftet relativt ukompliceret. Alligevel er der meget i den lille, toværelses lejlighed, og vi er kun begyndt.

Hun skrev dagbog. Ikke prosa, men en spiralkalender med noter om det ene og andet såsom ”kogevask” og ”Sol! Endelig sommer”. Der er flere års notater.

Hun fik aldrig computer. IT var en anden planet, men hun førte sirligt regnskab, og der er mapper/ringbind med udklip og andet arkiveret efter emne i plastiklommer.

Der er også kvitteringer og brugsanvisninger for apparater, der for længst er borte. Der er postkort, vi børn har sendt, og fotoalbum som dækker et langt liv.

Der er udklip om emner, der interesserede hende, og naturligvis også om familien – fx min søsters bryllupsbillede i avisen og et avisbillede af mig fra en skakturnering i 1992. Hun forstod overhovedet ikke skak, men har alligevel været stolt.

Jeg gyser, når jeg ser og husker de briller. Håret var endnu ikke erfaringsfarvet.

Noget lægges til side og gemmes, men det meste ryger ud. I gerningsøjeblikket virker det ufølsomt at smide skattede minder i en container, men man vænner sig til det.

Andet overrasker. For eksempel vidste jeg ikke, at hun havde så mange sko. Hun kan umuligt have brugt dem alle. Nogle må være fejlkøb, og hvorfor hun gemte dem, aner jeg ikke.

Ville hun ikke erkende, at nogle var fejlkøb? Eller er der bare kvinder, der har noget med sko? Måske husker du historien om Imelda Marcos – for nu at tage det ekstreme.

Og så er der alt det løse, og det er faktisk ikke så lidt. Hvad har du ikke i dit køkken, og hvad har du ikke af hæfteplaster, sakse, viskestykker, nips, kosmetik og hygiejneting?

Man bliver nemt sentimental, når personen tegnes af de efterladte detaljer, men vi må videre. Sådan er det.

/Eric