Kategoriarkiv: IT & internet

Jeg har mange cellekammerater

Jeg har cellekammerater i det meste af verden. De besøger mine sider for at læse om programmering med makroer i Excel VBA.

Jeg startede dette websted med rejsebeskrivelser, og senere kom mere til: Bloggen, du læser nu, nogle sider om programmering i Excel med VBA makroer og så det løse.

For to år siden oversatte jeg Excel-siderne til engelsk, og siden er besøgstallet steget en del, og Excel-siderne har nu mere end 20.000 sidevisninger om måneden:

sidevisninger-vba

Der er klart færre makro-besøg i weekenderne, og deraf slutter jeg, at de fleste besøg er arbejdsrelaterede. Det sidste år har der været besøg fra 209 lande, eller rettere ”geografiske områder” som Google Analytics kalder dem, for der er vist kun 193 anerkendte stater i FN.

Danmark topper besøgsstatistikken for hele sitet med 46,79 % af alle besøg fulgt af U.S.A. med 11,08 %, England med 5,66 % og Indien med 3,28 %.

Nu kan jeg ikke se, hvorfra de besøgende til enkelte sider kommer, men i året lige op til lanceringen af de engelske Excel-sider udgjorde danske besøg 85,93 %, og fx U.S.A. lå nede på en sjetteplads med kun 1,1 %.

Det er derfor nærliggende at konkludere, at Excel bruges i hele verden, og at der de fleste steder er cellekammerater, som nørkler med at få makroer til at fungere.

Det er sjovt at gennemse listen over lande/områder. Nogle få var gledet ud af erindringen – fx Vanuatu, der ligger mellem Ny Kaledonien og Fiji. Herfra har én læser været på besøg to gange.

Læs resten →

Printeren der fandt sin rette hylde

Der skulle en ny printer til, og den er nu installeret. Det er en lille, fiks sag med wifi, så vi begge kan printe uden kabeltilslutning.

Printer

På billedet ser den måske stor ud, men den er kun 2 cm bredere end Ibsens samlede værker, og målene er 34 cm bred, 23,8 dyb og 18,9 høj. Den er fint af vejen på sin hylde i reolen.

Det er en laser (ikke farve), for vi printer så lidt, at en blækprinter tørrer ud mellem brug. Installationen på begge computere gik som en leg, og nu står den under ”J” lige efter P.C. Jersilds ”En levende sjæl”. Læs resten →

Reklamer og dobbeltmoral

Jeg var ret immun over for internetreklamer, men pludselig følte jeg mig forfulgt og installerede en addblocker. Dobbeltmoral? Ja da!

AddblockerJeg plejer ikke at ænse internetreklamer. Jeg ser dem nærmest som vejtræer og undgår per refleks kollision, fordi det giver en irriterende afbrydelse af læsningen.

Men så skete der noget.

For ikke så længe siden skulle jeg parkere en opsparing midlertidigt, så jeg oprettede en konto i en bank, hvor renten ikke er fuldstændig til grin. Jeg er ikke helt uden principper.

Derefter mødte jeg reklamer for den pågældende bank overalt. Deres reklamer er ikke værre end så mange andre, faktisk er de sobre, men dumheden irriterede mig – jeg er jo for pokker lige blevet kunde. Tumper! Læs resten →