Kategoriarkiv: IT & internet

Digitale drillerier med web-TV

Der kom en ny version af afspilleren til web-TV, og den virkede selvfølgelig ikke, men synderen viste sig at være antivirusprogrammet.

Stofa webTV

Fra Stofas web-TV-side

Helle ynder at se web-TV på sin bærbare, og det er en fin ordning, for så kan hun se sport og andet uden at genere mig.

Jeg er normalt et roligt gemyt, men overentusiastiske sportskommentatorer og andre båthorn kan drive mig til vanvid.

Stofa benytter sig af en afspiller, et browserplugin, som vist egentlig har et dårligt ry, og det kan fx ikke (længere) bruges med Google Chrome. YouSee, TDC m.fl. bruger vist samme afspiller.

For ikke så længe siden blev den opdateret, og med det kom krisen, for nu kunne Helle ikke længere se web-TV – der var bare et ”hjul,” der drejede rundt og rundt. Intet skete.

Læs resten

Ny computer og virus

Det er en rigtig arbejdsgiverforkølelse: weekendvirus, øv! Jeg har brugt et par dage på at pudse næse og få den nye computer op at køre.

Da jeg tabte den bærbare, gik displayet til og måtte skiftes. Først senere viste det sig, at det ikke var den eneste skade. Forleden revnede det ene skærmhængsel, og revnen kan hvert øjeblik løbe helt igennem, så skærmen løsrives hurtigere end Brexit.

Revnet hængsel

Jeg beklager den forringede billedkvalitet

Det var ærgerligt, for mht. ydeevne er det en god maskine med flere år i sig endnu, men det kunne ikke svare sig at få den repareret.

Jeg måtte have en ny og helst hurtigt, for det er ulig nemmere at migrere til en ny computer, når den gamle stadig fungerer.

Jeg hentede den nye bærbare fredag og startede med at fjerne forhåndsinstalleret ragelse.

Ny laptop

Spil i mange afskygninger røg ud og ligeledes antivirusprogrammet, fordi jeg foretrækker et andet. Derudover det løse som Netflix, Twitter, Kindle m.m., og hvorfor betale for Office 365, når min gamle 2003 fungerer fint?

Efter grundig rengøring var det tid at installere programmer og opdateringer og dernæst overføre dokumenter og billeder.

Læs resten

Kalender i Excel

Hvordan man kan lave en kalender i Excel med VBA makroer. Kalenderen placeres i en ny workbook med en fane for hver måned.

Jeg har moret mig med at lave en ny side om programmering i Excel med VBA makroer.

Siden viser et eksempel på, hvordan man kan lave en kalender i et regneark med en fane for hver måned.

Hvis man er ligeglad med programmering og bare gerne vil have en Excel-kalender, kan man downloade et zipkomprimeret regneark, som laver det hele i en ruf. (Opdatering 31.10.2016: og nu med den rigtige fil!)

Herunder ses et udsnit af januarkalenderen, 2016.

Excelkalender

Udsnit af januar-fanen, 2016

Makroen skal bare fodres med årstal og det antal rækker, man ønsker, så laver den på et øjeblik et nyt regneark med kalenderen.

Den har styr på skudår, lørdage og søndage, når bare året ikke er før 1900. Kolonner med lørdage og søndage får en anden baggrundsfarve (her pastelgrøn).

Læs resten