Kategoriarkiv: Politik

Rend mig i konventionerne

10 svar

Danmark overtrådte FN-konventioner tre gange i 2010, men personer fra en bananrepublik skal ikke komme her og lære os noget om bananer!

BananskrælRegeringen bestrider ikke, at konventionerne er overtrådt, men reagerer ret ukonventionelt ved at sige: rend mig!

Ja, helt så kontant taler politikere sjældent, men det er essensen.

”Vi vil ikke deponere dansk udlændinge- og integrationspolitik i hænderne på en eller anden FN-komité, hvor halvdelen af medlemmerne kommer fra dybt udemokratiske lande og regimer,”

siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) til Jyllandsposten.

Udtalelsen har mange implikationer, men bemærk at hverken Lauritzen eller integrationsministeren bestrider substansen, nemlig at Danmark har overtrådt konventionerne. De citeres i hvert fald ikke for det i JP’s artikel.

Det eneste (implicitte) argument i udtalelsen er, at man ikke kan tage kritik alvorligt, hvis komitéen har medlemmer fra udemokratiske lande. Eller sagt på en anden måde:

Personer fra en bananrepublik skal ikke komme her og lære os noget om bananer!

Det eneste faktuelle, som måske kan efterprøves, er det lille ord ”halvdelen”. Ni medlemmer af Human Rights Committee må altså komme fra ”dybt udemokratiske lande og regimer”.

Landene er: Algeriet, Argentina, Colombia, Egypten, Frankrig, Holland, Irland, Japan, Mauritius, Morokko, Rumænien, Schweiz, Storbritannien, Surinam, Sverige, Sydafrika, Tunesien og USA.

Fandt du dem?

 

Væksten i den offentlige sektor

4 svar

Vrismændene og CEPÅOS bebrejder regeringen, at den offentlige sektor er vokset, og det overrasker. Her troede jeg, at den var afvokset.

Væksten i den offentlige sektor

Som ældre ung mand har jeg hørt klagesangen om den offentlige sektor oftere end Glade Jul, og den sender normalt mine tanker på fri flugt, for omkvædet planter hverken smil eller solskin.

Men det undrer mig nu alligevel, at vitsmænd og tænketanks bebrejder regeringen for vokseværk. De sidste 10 års overskrifter har jo mest handlet om afvoksning. Har de ikke?

SKAT blev slanket som noget af det første, og nu betaler halvdelen af de danske virksomheder ikke selskabsskat, fordi de ikke kan få vejledning i, hvordan man gør. Det sparer en hulens masse administration.

Fødevarekontrollen kom også på skrump tidligt, og en del kontrol blev outsourcet til TV og aviser, som effektivt afslører den ene fødevareskandale efter den anden.

Amter blev til regioner, kommuner blev fusioneret, og synergier sparede personale. Senest har man fyret folkeskolelærere, så man kan øge klassekvotienten.

Sidst, men ikke mindst, var 2010 et jubelår for folkesundheden. Danskernes helbred blev så godt, at det overflødiggjorde en masse sygeplejersker og læger.

Det var blot nogle af overskrifterne, men når så mange offentligt ansatte er blevet afvokset, må regeringen i al diskretion have slået til Søren andre steder for at få den offentlige sektor til at vokse. Men hvor?

Spindoktorer, koldkrigsforskere og lomborgensere gør det næppe alene.

 

Efterlønnen som røgslør

6 svar

’Dyr efterløn eller varig velfærd?’ spørger statsministeren i annoncer. Så er pseudofronten trukket op: Vælg mellem efterløn og velfærd.

Annonce med det falske valg – pseudoproblemet

Skærmen var forbløffende klar under statsministerens nytårstale, selvom han udlagde røgslør på røgslør. Der skal føres valgkamp på et pseudoproblem, nemlig efterlønnen.

Efterlønnen er dyr, og for hver 5, der forlader arbejdsmarkedet, er der kun 4 til at tage over. Derfor har vi ikke råd til at lade folk gå på efterløn og lave ingenting.

Sådan omtrent sagde Løkke, og helt uden selvironi sagde han også, at der er mange myter om efterlønnen. Befriet for statsministerens myter er virkeligheden vel, at:

  • Med ca. 170.000 arbejdsløse er velfærdsstatens problem hverken efterlønnen eller manglende hænder. Problemet er manglende jobs.
  • For hver 5, der forlader arbejdsmarkedet, er der ikke 4, men mindst 34.000 til at tage over, og alt tyder på, at det vil være sådan mange år endnu.
  • Hvis efterlønnen ikke eksisterede, ville der være ca. 120.000 flere arbejdsløse og førtidspensionister, så selv i klart vejr er det svært at se besparelsen.

Okay, jeg glemte VKO’s halvering af dagpengeperioden. Når de mange ekstra arbejdsløse efter to år ryger ud af dagpengesystemet og må sælge hus og hjem, bliver der selvfølgelig flere penge til velfærd.

Velfærd? Den Danske Ordbog definerer velfærd som:

”en persons el. gruppes sundhed, lykke og trivsel, især mht. materielle goder og social tryghed;”

Det er uklart, hvem statsministeren har i tankerne, når han taler om velfærd. Til gengæld er det klart, at efterlønnen bruges som røgslør. Valgkampens fokus skal væk fra den politik, der har gjort suppedasen så dyb.

Og nu skal vi høre på det ævl, indtil valget er overstået. Det er til at blive nedslidt af, men så er det da godt, at der ikke er så mange år til efterlønnen.